Det her er da vist Klampenborg, ikk'?

Kære alle,

Tidligere har vi beskæftiget os med linjeblokanlæg m.m. på Kystbanen, og i forlængelse heraf vil jeg gerne have bekræftet, at jeg har ret i, at jeg ikke tager fejl, når jeg ud fra det enlige daglyssignal på kassen øverst th. formoder med en vis rimelighed at kunne antage, at nedenstående to billeder fra 1955 (Københavns Foto-Service/Danmarks Jernbanemuseum) er taget i posten på Klampenborg station. Jeg synes, at det passer med, hvad man kan se af vægge og vinduer, men tager jeg fejl? Havd siger de stedkendte?

[image]
[image]

Med vanlig venlig hilsen
M :-) rten

P.S. i samme boldgade
Nedenstående affotografering viser et V.E.S.-anlæg på en station i Tyskland, men hvilken?

[image]

Det finmekaniske mesterværk på nederste billede er næppe fotograferet i Tyskland.

Ifølge http://www.stellwerke.de/formen/seite2_k.html leverede VES nogle anlæg med fem og syv rækker, men ikke til baner i Tyskland. Maastricht nævnes som eksempel på et syvrækkers anlæg, men om det er det på billedet, skal jeg ikke kunne sige.

Hvad Klampenborg angår: Er du sikker på, at Klampenborg havde et mekanisk S&H-anlæg så sent som i 1955?

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Jeg kiggede lige på Google Maps og udsigten fra en vej langs sporene i Maastricht.

Det kunne faktisk godt være den signalpost, som stadig står for enden af en af perronerne - vinduespartiet er jo såre karakteristisk.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Og ejendommen i venstre side af billedet ligger på hjørnet af Parallelweg og Coclersstraat i Maastricht, fremgår det videre af Google Maps.

Jeg håber, at centralapparatet er bevaret et eller andet sted. Det er virkelig flot, men det har nok krævet godt med fingerkræfter at dreje på knapperne med alle de små fine dele, der skulle bevæges op og ned, og på kryds og tværs inde i den store kasse for at sikre togvejene.

Med anlæg af den størrelse var man ved overgrænsen for, hvad der kan klares alene med mekaniske afhængigheder mellem håndtagene.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Og ejendommen i venstre side af billedet ligger på hjørnet af Parallelweg og Coclersstraat i Maastricht, fremgår det videre af Google Maps.

Jeg håber, at centralapparatet er bevaret et eller andet sted. Det er virkelig flot, men det har nok krævet godt med fingerkræfter at dreje på knapperne med alle de små fine dele, der skulle bevæges op og ned, og på kryds og tværs inde i den store kasse for at sikre togvejene.

Det står der stadig - men ikke i brug. Bygning er blevet fredet:

Interieur, overzicht tweede verdieping, na restauratie - Maastricht - 20361239 - RCE [CC BY-SA 4.0 (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0)], af Kris Roderburg

Beskrivelse: hollandsk fotograf: Working for the Rijksdienst voor het Cultureel Erfgoed (or one of its predecessors) (Rijksdienst voor het Cultureel Erfgoed), fra Wikimedia Commons

Der er flere billeder fra stedet på dette link.

Mvh
Steen

Mange tak for linket til den rygende pistol :-) :-)

Spændende billeder - bemærk blandt andet tavlen med specialværktøj og diverse låse-dimser på https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Signal_box_(Maastricht)

Jeg har læst, at typen ikke var populær hos mekanikerne i diverse signaltjenester, fordi delene var meget små og sad meget tæt sammen - nogle af dem endda dybt inde i maskineriet.

Selve bygningen er også ganske spændende. Der er da ikke så lidt mere kreativitet over den, end over nogenlunde samtidige danske signalposter, som Holte, Hellerup, Flintholm og Lersøen.

Og nu, vi er i gang: Jeg mener at vide, at de eneste VES-flerrækkeanlæg i Danmark var på Østerport og i Slagelse - og noget mindre end det i Maastricht...

Kan nogen mon bekræfte det?

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Og ejendommen i venstre side af billedet ligger på hjørnet af Parallelweg og Coclersstraat i Maastricht, fremgår det videre af Google Maps.

Jeg håber, at centralapparatet er bevaret et eller andet sted. Det er virkelig flot, men det har nok krævet godt med fingerkræfter at dreje på knapperne med alle de små fine dele, der skulle bevæges op og ned, og på kryds og tværs inde i den store kasse for at sikre togvejene.

Det står der stadig - men ikke i brug. Bygning er blevet fredet:

Interieur, overzicht tweede verdieping, na restauratie - Maastricht - 20361239 - RCE [CC BY-SA 4.0 (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0)], af Kris Roderburg

Beskrivelse: hollandsk fotograf: Working for the Rijksdienst voor het Cultureel Erfgoed (or one of its predecessors) (Rijksdienst voor het Cultureel Erfgoed), fra Wikimedia Commons

Der er flere billeder fra stedet på dette link.

Mvh
Steen

En stor tak til Hans-Henrik og Steen, det er en forbløffende viden, der afsløres i dette forum. Her gik jeg og troede, at jeg kunne drille lidt med den udenlandske post, og så kom det som skidt fra en spædekalv. Fantastisk! :-D :-D :-D

Jeg fandt lige dette link om Maastricht-anlægget m.fl.

Der er en vis chance for at det er Vedbæk.
Klampenborg havde et mekanisk sikringsanlæg type Bruchsal frem til 1931, derefter et elektromekanisk sikrigsanlæg type 1912 fra 1931 til 1985.
Kilde om første type anlæg: Bogen om Kystbanen side 46-47

Der er en vis chance for at det er Vedbæk.
Klampenborg havde et mekanisk sikringsanlæg type Bruchsal frem til 1931, derefter et elektromekanisk sikrigsanlæg type 1912 fra 1931 til 1985.
Kilde om første type anlæg: Bogen om Kystbanen side 46-47

Ja, Vedbæk synes så at være et godt bud. Det enlige daglyssignal på kassen øverst th., hvad kan det så være?

Kan man generelt regne med, at angivelser på signalhåndtag, sportavler etc. altid indikerer en nabostation, eller kan de også indikere nærmeste større station?

Der er en vis chance for at det er Vedbæk.
Klampenborg havde et mekanisk sikringsanlæg type Bruchsal frem til 1931, derefter et elektromekanisk sikrigsanlæg type 1912 fra 1931 til 1985.
Kilde om første type anlæg: Bogen om Kystbanen side 46-47

Ja, Vedbæk synes så at være et godt bud. Det enlige daglyssignal på kassen øverst th., hvad kan det så være?

Kan man generelt regne med, at angivelser på signalhåndtag, sportavler etc. altid indikerer en nabostation, eller kan de også indikere nærmeste større station?

.
Det kan (sikkert) også indikere nærmeste større station. For god ordens skyld: Billedet viser ikke sikringsanlægget i Skodsborg.

Det må være fra Vedbæk eller Kokkedal som er Rungsteds nabostationer.
Signalet på kassen øverst, må være det fremskudte signal til Indkørselsignalet. Jeg synes at der også er vist et signal i den modsatte ende af kassen.

For i øvrigt: Håndtaget til sporskifte? 10 står i 2 forskellige positioner og på det første billede er det aflåst med hængelås. Lige som håndtaget til signal C er det på det andet billede.
Er billederne taget mens der er har været udført spor- eller sikringsarbejde på stationen?

--
Hilsen Peter

Det må være fra Vedbæk eller Kokkedal som er Rungsteds nabostationer.
Signalet på kassen øverst, må være det fremskudte signal til Indkørselsignalet. Jeg synes at der også er vist et signal i den modsatte ende af kassen.

For i øvrigt: Håndtaget til sporskifte? 10 står i 2 forskellige positioner og på det første billede er det aflåst med hængelås. Lige som håndtaget til signal C er det på det andet billede.
Er billederne taget mens der er har været udført spor- eller sikringsarbejde på stationen?

.
På sikringsanlægget i Skodsborg var også anført "Rungsted" på signalhåndtagene. På den manuelle linjeblok endda "Snekkersten", så man kan ikke regne med at det er en nabostation (selv om Vedbæk kunne være stationen).
Jeg har lige talt med en person (Holger B D S) som har betjent anlægget i sin tid og han gætter også på Vedbæk, men er lidt forbeholden overfor tableauet for det fremskudte signal. Men placeringen bort fra sporene passer med Vedbæk.

Det må være fra Vedbæk eller Kokkedal som er Rungsteds nabostationer.
Signalet på kassen øverst, må være det fremskudte signal til Indkørselsignalet. Jeg synes at der også er vist et signal i den modsatte ende af kassen.

For i øvrigt: Håndtaget til sporskifte? 10 står i 2 forskellige positioner og på det første billede er det aflåst med hængelås. Lige som håndtaget til signal C er det på det andet billede.
Er billederne taget mens der er har været udført spor- eller sikringsarbejde på stationen?

Kokkedal fik ny stationsbygning i 1944, med lyse vægge i stationskontoret, så den kan vi vist udelukke.

Ja, Vedbæk synes så at være et godt bud. Det enlige daglyssignal på kassen øverst th., hvad kan det så være?

Hej

Det er tableau for de fremskudte signaler og der ser da ud til at være et i hver ende,

og jeg lægger gerne hovedet på blokken for at det ikke er Kokkedal,

[image]

Detalje af Kokkedals centralapparat.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

og jeg lægger gerne hovedet på blokken for at det ikke er Kokkedal,

.
Det kan du også roligt gøre (eller lade være med ;-) ) for det er ikke Kokkedal. I hvert fald ikke i følge en person som har betjent anlægget for år tilbage.

Det kan du også roligt gøre (eller lade være med ) for det er ikke Kokkedal. I hvert fald ikke i følge en person som har betjent anlægget for år tilbage.

Hej Svend,så har du måske også betjent dette anlæg:

[image]

Det er det midlertidige sikringsanlæg der blev brugt på Kystbanen i ombygningsperioden, det blev først brugt i Espergærde, siden flyttet til Nivå hvor det er fotograferet i december 1971 dagen før det nye anlæg blev taget i brug, det kunne jeg dog kun komme til at fotografere gennem beskyttelsesplasten så det billede må I undvære.
Anlægget flyttede derefter til Vedbæk som sidste sted på Kystbanen.
Er der nogen der kender noget til anlæggets videre skæbne og om det evt. havde været brugt andre steder inden det kom til Espergærde.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Og her så Klampenborgs 1912 anlæg i 1979.
[image]
Billedet er, selv om det er lidt uskarpt, pålagt ophavsret. FP4 film i et lånt Voightländer søgerkamera giver lidt snævre grænser mht lukkertid...
-S

Og her så Klampenborgs 1912 anlæg i 1979.

Billedet er, selv om det er lidt uskarpt, pålagt ophavsret. FP4 film i et lånt Voightländer søgerkamera giver lidt snævre grænser mht lukkertid...
-S

Og der er vist træbeklædning under vinduerne, så dermed er Kl ude. Tak! :-) :-D

Tidligere har vi beskæftiget os med linjeblokanlæg m.m. på Kystbanen, og i forlængelse heraf vil jeg gerne have bekræftet, at jeg har ret i, at jeg ikke tager fejl, når jeg ud fra det enlige daglyssignal på kassen øverst th. formoder med en vis rimelighed at kunne antage, at nedenstående to billeder fra 1955 (Københavns Foto-Service/Danmarks Jernbanemuseum) er taget i posten på Klampenborg station. Jeg synes, at det passer med, hvad man kan se af vægge og vinduer, men tager jeg fejl? Havd siger de stedkendte?

Stedkendt er jeg ikke i nævneværdig grad, men så vidt jeg kan se er der håndtag til ind- og gennemkørsel fra Rungsted til spor III (signal D) og udkørsel mod Rungsted fra spor I (signal C). Og tilsyneladende ikke andre togveje i den ende af stationen.

Mvh
Carsten Lundsten

Tidligere har vi beskæftiget os med linjeblokanlæg m.m. på Kystbanen, og i forlængelse heraf vil jeg gerne have bekræftet, at jeg har ret i, at jeg ikke tager fejl, når jeg ud fra det enlige daglyssignal på kassen øverst th. formoder med en vis rimelighed at kunne antage, at nedenstående to billeder fra 1955 (Københavns Foto-Service/Danmarks Jernbanemuseum) er taget i posten på Klampenborg station. Jeg synes, at det passer med, hvad man kan se af vægge og vinduer, men tager jeg fejl? Havd siger de stedkendte?

Stedkendt er jeg ikke i nævneværdig grad, men så vidt jeg kan se er der håndtag til ind- og gennemkørsel fra Rungsted til spor III (signal D) og udkørsel mod Rungsted fra spor I (signal C). Og tilsyneladende ikke andre togveje i den ende af stationen.

Mvh
Carsten Lundsten

.
Vedbæk under ombygning/nedlæggelse (som togfølgestation) ca 1971?

Vedbæk under ombygning/nedlæggelse (som togfølgestation) ca 1971?

Fotoet er fra 1955, og alt tyder på, at det er Vedbæk. Det er nu registreret som sådan i jernbanekilder.dk.

Tak for jeres hjælp, alle sammen! :-D :-D :-D

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum