En GM fra dengang/NSB
Hej Holger
Norske baner byder på store oplevelser, og vi mødte altid venligt personale. Vedlagte billede viser udsigten fra førerpladsen i El 16 2210 lidt efter Myrdal i retning Oslo, hvor man kigger ned mod Flåm 1993.
Ja, videoerne giver jo en helt anden oplevelse i forhold til faste billeder. Lydene i førerrummet og oplevelsen af landskabet er helt speciel. Man kan "svømme helt hen", når man ser turen op fra Åndalsnes med motoren i høje omdrejninger og flotte fjeldsider på hver side. Nu var det jo kollegaen der stod for "videoafdelingen" dengang, men originalmaterialet eksisterer og er da også delvis overspillet. Jeg siger som dig -måske engang, men er nu ret sikker på at der nok skal komme engang. I dag kan jeg godt se hvilken god og vedholdende indsats han gjorde dengang, det var jo ikke bare småstumper af banen der blev optaget. Glæder mig til du kommer til diapositiverne, det var jo mest sort/hvid i gamle dage. I perioden 1967-72 brugte jeg Kodak Ektachrome, som har vist sig at holde særdeles godt. På Bodøturen var problemet, at der ikke var særlig meget lys hverken ved afgang fra Trondheim eller ankomst Bodø, men det gik vist alligevel. Norske baner er bare skønne, men med hensyn til naturscenerier slår Bergensbanen simpelthen alt. På Bergensbanen var vi så heldige, at El 16 lokomotivet(NSB) kunne levere strøm til videoen.
Hilsen Georg