DSB MO

af Jens MO-Møller, 9/1 2013, 19:38 (4135 dage siden) @ Niels Munch

I begyndelsen af 1978, helt nøjagtigt den 5. marts, har jeg taget billeder af MO 1827, tilkoblet styrevognen Cls 711, som i en periode trillede rundt på Østbanen. Jeg har tillige billeder af både 1827 og 1883 eet eller andet sted på samme bane, hvor såvidt jeg ved een af MO`erne var afsporet på den fri bane. Det var i den hårde vinter i 1978 og på de samme billeder ses også hjælpetog fra DSB med en MX og en hjælpevogn. Jeg har p.t. udlånt mappen med disse billeder, som er taget af en kendt jernbanefotograf, nemlig Michael Christensen fra Fredensborg.

Såvidt jeg ved, blev en masse reservedele til MO tilbudt privatbanerne, da MO-driften ved DSB ophørte i 1984. Det har så formentlig primært drejet sig om dieselmotor- og elektriske komponenter, som jo for en stor dels vedkommende kunne anvendes i "marcipanbrød" og "rulleskøjterne" ved privatbanerne.

Jeg mener at kunne huske, at Odsherredsbanen omkring 1970 var interesseret i at erhverve et par MO-vogne, men DSB havde dengang ikke mulighed for at afgive nogle. Er der nogle af forummets læsere, som kender lidt til denne sag, kunne det være interessant at få det belyst.

Venlig hilsen
Jens Møller


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • DSB MO - Arne Syverstad, 9/1 2013, 14:12 [*]
    • DSB MO - Dampfmeisteren, 9/1 2013, 14:33
    • DSB MO - Niels Munch, 9/1 2013, 16:00
      • DSB MO - Jens MO-Møller, 9/1 2013, 19:38
Norske lokomotiver
Norske lokomotiver

Her er en oversigt over alle norske lokomotiver, fra det første damplokomotiv, der blev sat i drift på privatbanen Norsk Hovedjernbane i 1854, til de nyeste el- og diesellokomotiver hos CargoNet og CargoLink. Listen inkluderer også NSBs smalsporede damplokomotiver.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak