Vognløb Thisted - Sønderborg H

af Søren Agerskov, 23/12 2019, 21:20 (1599 dage siden) @ ivar

Det er næppe orlovstog, hvis det er det tog, der fremgår af køreplanen nedenfor. Der var for omkring 50 år siden ét tog om ugen med gennemgående vogn Struer-Sønderborg, og det kørte lørdag eftermiddag, og ingen fra Thisted. Jeg vedhæfter en laset udgave af sommerkøreplanen 1968. Der afgik et iltog fra Struer lørdag kl. 13.44. I Fredericia havde det ophold fra 16.04 til 16.38, hvor det skiftede nummer fra 7728 til 7946. I Tinglev havde det ophold fra 17.56 til 18.07 og skiftede nummer til 7421 og ankom til Sønderborg kl. 18.56. At det er tog med mindst én gennemgående vogn fremgår af, at forbindelsestiderne i Fredericia og Tinglev ikke står med kursiv. Tiderne kunne skifte lidt fra den ene køreplansperiode til den næste. Forbindelsen eksisterede endnu i begyndelsen af 70'erne. Og nej, der var af en eller anden grund ikke noget gennemgående tog den anden vej.
Der har ganske vist også været orlovstog. Bemærk hvor mange tog, der er søndag aften mellem Tinglev og Sønderborg. Bortset fra lyntoget udgik ingen af dem længere væk fra end Fredericia, i hvert fald efter køreplanen.

PS. Fremgår det af skiltet, at det gælder fra Thisted? Køreplanerne for de år, jeg umiddelbart har adgang til, indeholder ingen tog fra Thisted til Sønderborg, kun det ene, der udgår fra Struer, som skiltet også skal returneres til.

MVH
Søren
[image]

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB MH396Svenska-lok
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak