(Jern-)Banepoliti - hvornår ophørte det?

af Niels Munch, 27/5 2020, 19:28 (1430 dage siden) @ XAL Olesen
redigeret af Niels Munch, 27/5 2020, 20:02

Hej Glenn,

Som det fremgår af din Runeberg-kilde, var det banens ansatte, som var tillagt politimyndighed. Disse politibestemmelser var stadig principielt indeholdt i den "Lov om DSB m.v.", der var gældende, da jeg i 1985 kom til Østbanen, hvorfra jeg i øvrigt har et tilsvarende skilt.

Se om "Politibestemmelser" (kapitel 7) her: https://onlaw.dk/lovbekendtg%C3%B8relse/lbk-nr-757-af-06-08-1996 .

[image]

Skiltet havde tilsvarende udformning som det "Kasernepoliti"-skilt, vi bar i en kæde om halsen ved patruljering i Kastellet i "den glade soldatertid".

Med udskillelsen af Banestyrelsen fra DSB i 1997 ændredes reguleringerne selvsagt bl.a. således, at politibestemmelserne blev afløst af "Ordensbestemmelser vedr. ophold m.v. på infrastrukturforvalterens og jernbanevirksomhedens område", se f.eks.: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/686 .

Formuleringer om pålæggelse af bøder og anholdelse er heri bortfaldet.

Tættere kommer jeg ikke uden yderligere dokumentation ved hånden.


PS: Ved jernbanestrækninger under anlæg kunne "banebørsterne" volde det lokale politi kvaler, så det var fornødent at tilkommandere særskilte gendarmer, se f.eks.: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=18257 .


M.v.h.
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Erindringer fra stationen i Grindsted
Erindringer fra stationen i Grindsted

Aage Knudsen fortæller om dagligdagen som DSB-ansat på Grindsted station i 1960´erne. Læs bl.a. om ekspedition af rejsegods, rangering med brunkulstog, privatbanerne samt forskellige anekdoter fra det daglige arbejde med både gods og passagerer.

Læs mere
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak