Sporvognenes kørespænding

af Remisekat, Hc, 3/10 2020, 19:41 (1301 dage siden) @ RolfC

Hej Rolf
Sporvogne (og trolleybusserne) i Danmark kørte på 550 volt jævnstrøm. Grunden var at det gav de bedste muligheder for at regulere motorerne med den tids teknologi. Der var tale om et separat forsyningsnet uafhængigt af de almindelige forbrugere på 110, 220 eller 440 volt. Der var omformerstationer både på værkerne og ude i byen - en af dem kan fx. stadig ses på Enghave Plads (overgået til anden brug) - og herfra gik kabler ud til fødepunkter på sporvejsnettet, dvs. kabelføringen fulgte ikke nødvendigvis skinnenettet, men gik den kortest mulige vej aht. tab. I Århus var princippet det samme. Formentlig også Odense, men det ved jeg ikke noget om.
Effekten varierede efter hvilke motortyper der sad i vognene; de gennemgik selvfølgelig en udvikling med tiden, hvor der siden 1930 også forekom vogne med 4 motorer.
Omformerne var normalt roterende etankeromformere, men også kviksølvensrettere har været brugt af NESA.
De blev fødet fra 6 kV vekselstrømsnettet
I moderne tid, dvs. Letbanen i Århus, bruges 750 volt jævnstrøm, der genereres på mange små omformerstationer ad elektronisk vej med statiske komponenter.
venlig hilsen

Remisekat


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak