Avatar

Hjælp til stedfæstelse af gamle billeder

af T. Rithmester @, Struer, 11/10 2020, 20:44 (1293 dage siden)

En god bekendt har i 30+ år haft en mindre stak glasplader og negativer liggende.
Han erindre ikke hvorfra eller under hvilke omstændigheder han har fået materialet.
En gennemgående person på flere af billederne bærer jernbaneuniform, så han har jo været ved jernbanen.
Der er blandt materialet noget fra Ribe, noget fra Hørdum samt andre steder, men jeg vil antage, at han har været i Ribe for derefter at komme til Hørdum.
Tidsmæssigt vil jeg tro vi er omkring 1910-1925.
Der haves ingen oplysninger om hverken personer eller lokationer på billederne, udover nogle få som jeg kan se er fra henholdsvis Ribe og Hørdum.
Så håbet var, at nogle af "de skarpe hjerner" i "Herreværelset" måske kunne være behjælpelig med nogle af lokationerne.

[image]Bygningen her har nogle lidt specielle detaljer, f.eks hjørnet af murværket

[image]Lidt mere af gadens huse bagved ses på dette billede.

[image]For mig at se så har vi her med et vogterhus at gøre, formentlig nummer 58 eller 56. Et nummer anes over døren. Klik på billedet for fuld opløsning

[image]Denne bygning er formentlig identisk med bygningen på billede 1, måske et pakhus ?

[image]Formentlig overgang/overkørsel 10. Dog undre spærren under drejekorset mig, det mindes jeg ikke ellers at have set ved overkørsler.

[image]Er ret sikker på, at dette er en jernbanebolig. Ikke et vogterhus men en tjenestebolig af en art.

[image]DSB PH 7725 oplysningerne her på jernbanen gør, at jeg generelt tror vi tidsmæssigt befinder os mellem 1910 og op til omkring 1924.

[image]Her vi ungersvenden som formentlig tjenestemæssigt har taget turen fra Ribe til Hørdum. Nogen som ud fra uniformen kan komme med bud på stilling ?

[image]Ungersvenden samt en kollega på Hørdum station.

[image]Og så lige et billede af Hørdum station :-)

[image]Interiørbillede formentlig også fra Hørdum station.

[image]De skilte var solidt kram.

[image]En kollega/familiemedlem som går igen på nogle af billederne. Både fra Hørdum, men måske også Ribe.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak