Avatar

Vogterhus nr. 7

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 8/11 2020, 20:11 (1486 dage siden) @ Peter Andersen

[image]


Lige nu er jeg af den opfattelse, at der er tale om vogterhus nr. 7 på Vendsysselbanen. Min begrundelse er murstensbåndet som løber hele vejen rundt om huset. På ovenstående foto ses det tydeligt lige over den stige, der hænger på gavlen ud mod jernbanen.

Jeg har gennemtrawlet Det Kongelige Biblioteks luftfotos af vogterhusene på Vendsysselbanen og det er tydeligt, at murstensbåndet findes på alle de oprindelige vogterhuse på Vendsysselbanen. Til gengæld mindes jeg ikke at have set tilsvarende murstensbånd på andre vogterhuse af samme type.

I Jens Bruun-Petersens artikel om vogterhuse i Jernbanehistorisk årbog '98 er der et billede af et Vendsysselvogterhus, men murstensbåndet kan ikke ses p.g.a. gevækster. På jernbanekilder.dk findes p.t. ingen billeder af vogterhuse i Vendsyssel.

Så med mindre nogen kan diske op med et billede af et hus med tilsvarende murstensbånd, vil jeg som sagt mene, at Peters billede viser vogterhus 7 i Vendsyssel.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]Et eksempel på et "Vendsyssel-vogterhus", hvor murstensbåndet ses tydeligt.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak