Identifikation af kommandoposter, Kbh 2. Banegård ved Søerne

af Steffen Dresler, 30/12 2020, 12:45 (1213 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Kære Peter

Den gamle Københavns Hovedbanegård fra 1864 og frem til 1911 blev i sine sidste år styret af 5 signalposter og hvor Post 3 ved Åboulevarden overfor Grevinde Danner stiftelsen, var Hovedsignalposten. Det er er den man kan se på billedet.

[image]
Post 3 fotograferet i 1917. Det elektroniske foto ændret fra Tif fil, arkiv Københavns Bymuseum.

De to første poster (1 og 2) var placerede på høje stål/jern stativer. Post 1 med ansvar for Hovedbanegårdens ind- og udkørsel, post 2 for rangeringen til og fra Godsbanegården og pladsen, Post 3 styrende for det hele, Post 4 for ind- og udkørsel til Klampenborgbanestation (Gyldenløvesgade), internt benævnt Station 3, Nordbanestation (Vester Farimagsgade), internt benævnt Station 2 samt den kortlivede Holtebanegården, der lå mellem Station 2 og 3. Endelig Post 5 der beliggende umiddelbart efter Vodroffsvej ved Ladegården, hvor Vestbanen (til Frederiksberg) og Nordbanen (til Nørrebro) skiltes.

Nedenunder kortudsnit med de 5 posters placering, startende med post 1 nederst til højre o.s.v. op til post 5 øverst til venstre på kortet.
[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Post 3 ændrede udseende flere gange i sin tjenesteperiode, bl.a var den kun en flad kasse med træopbygning til lanterner og de første typer af semafor signaler på lange master i begyndelsen.
NB, NB: Københavns 2. banegård, herunder stationerne 2 og 3 samt poster har været behandlet i andre tråde her på siden.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak