”Den store Bastian” var et rigtigt godt og tiltrængt tiltag. Alt for mange ansatte (generelt) gik/går istå (fryser) når der skal tales i højttaler. Og så var (er?) der mange Lkf og før dette Tgf/Tbt, der absolut nok mente, hvad der var godt for de rejsende at få at vide, hvilket tidspunkt og hvorledes, ofte slet ikke (ofte hørt "at jeg er her for at køre tog, ikke for at tale i højttaler").

Jeg har oplevet mange gange at den/de ansvarlige ikke gad informere om ændringer, der havde indflydelse på de rejsendes tur. ”Skal vi ikke lige fortælle……., nej det er ikke nødvendigt”. Ved ikke om man var bange eller bare ikke kunne sætte sig ind i de rejsendes situation.

I en periode blev information bedre, men alt for hurtigt gik det tilbage til det gamle = lidt eller ingen information ud over den absolut nødvendige, f.eks. annoncering af næste station.

Et af de store problemer var, at der blev informeret fra 2 forskellige kilder f.eks. i Københavnsområdet, S-tog eget informationssystem bl.a. højttalerudkald og tilsvarende for Re- og internationale tog. Og lige så sikkert som amen i kirken, var samme information forskellig om man stod på en S-togsperron eller for Re- og internationale tog. Man kunne jo de fleste steder hvor begge typer holdt, høre de forskellige informationer om samme emne, men givet vidt forskelligt eller slet ikke. På Hellerup, Østerport, Kh, Valby, Glostrup og Htå kunne de rejsende jo høre højttalerinformationerne fra de to forskellige informationscentre. S-tog på den ene perron og Re-tog på den anden perron. Her var læren, at S-tog var bedst!!

Var i Trafiktårn Øst sidste år og så på mulighederne. Så hvis DET virker er meget opnået, men der er jo også nu en anden ansvarlig myndighed!

En af de store ”hurdler” var (og er sikkert stadig) at lære personalet de simpleste ting vedr. højttaler/radio; ”tænke, taste, tale”. Ofte blev det ”tale, taste, tænke”!!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler