RhB Landquart [CH] - 2010 (14 fotos)

af Niels Munch, 17/8 2021, 15:44 (1075 dage siden)
redigeret af Niels Munch, 17/8 2021, 16:10

God eftermiddag i Forum,

Som nævnt i min reportage fra Landquart 1988 har Rhaetische Bahn (RhB) sit hovedværksted dér, som der blev lejlighed til at besøge under JeTra (nuv. IDA Rail) studieturen til Schweiz i september 2010.

Fotos udefra yder ikke dette store værkstedskompleks, der er beliggende omkring en stor rundremise, nogen retfærdighed, men her kan Google Maps hjælpe.

[image]RhB Ge 4/4 II nr. 622 "Arosa" (SLM/BBC 1984) ankommer med persontog fra Chur. T.v. RhB værksteder, 08.09.2010 (nm).

Lokomotivet reklamerer for RhB's japanske venskabsbane 箱根登山鉄道 (Hakone Tozan Railway), der har opkaldt sine tog Class 1000 "Bernina" og Class 2000 "St. Moritz".

Totalreklamer er 100% udbredt på den nye lokomotivtype RhB Ge 4/4 III:

[image]En opløftet RhB Ge 4/4 III nr. 648 "Susch" (SLM/ABB 1994) foran en Ge 4/4 II i lokomotivværkstedet, Landquart 08.09.2010 (nm).

Nr. 648 førte indtil 2016 en totalreklame for "Lanxess AG", et tysk kemi-foretagende.

Spændende, hvad rundremisen rummede:

[image]Ge 6/6 I RhB Krokodil nr. 415 (SLM/BBC/MFO 1929), i baggrunden Ge 4/4 II nr. 614 "Schiers", Landquart 08.09.2010 (nm).

Vi mødte siden "søstermaskinen" Ge 6/6 I nr. 407, der er opstillet som "Denkmal" ved Bergün på Albula-banen.

[image] RhB dobbeltlokomotiv Ge 6/6 II nr. 701 "Raetia" (SLM/BBC/MFO 1958), Landquart 08.09.2010 (nm).

De 2 første, nr. 701-702 var leveret med døre i gavlene og dermed 3 vinduer, men blev i 1980'erne ombygget til det viste udseende, i princippet ligesom de mindre "fætre" Ge 4/4 I, vi mødte i 1988.

Til den køreklare "traditionssamling" hørte - ligesom krokodillen Ge 6/6 nr. 415 - 2 damplokomotiver:

[image]Landquart-Davos tenderlok G 3/4 nr. 1 "Rhätia" (Winterthur 577/1889), Landquart 08.09.2010 (nm).

[image]RhB damplok G 4/5 nr. 107 "Albula" (Winterthur 1709/1906), Landquart 08.09.2010 (nm).

Værkstedet savnede heller ikke underfloor-drejebænk:

[image]Eneren, RhB styrevogn BDt 1731 på underfloorbænken, Landquart 08.09.2010 (nm).

..... ligesom der fandtes indendørs såvel som udendørs skydebroer:

[image]RhB uidentificeret 1.kl. "Einheitswagen" på skydebroen ved vognværkstedet, Landquart 08.09.2010 (nm).

Til "traditionstoget" hørte bl.a. disse vogne:

[image]Fra venstre RhB vognene B2245 - A1102 - C2012 - B2246, i baggeunden 3 gule "Aussichtswagen", 08.09.2010 (nm).

De 2 lange bogievogne stammer oprindeligt fra Chur-Arosa banen. Et af dobbelt-lokomotiverne kom trillende med 2 godsvogne (en anelse "overkill"):

[image]RhB Ge 6/6 II nr. 705 "Pontresina/Puntraschigna" (SLM/BBC/MFO 1965) i Landquart, 08.09.2010 (nm).

I baggrunden - foran højhuset - stationens nye bygning, der bl.a. rummer RhB's trafikcentral:

[image]RhB, fra trafikcentralen i Landquart, 08.09.2010 (nm).

Udenfor rangerede et dieselhydraulisk lokomotiv med en speciel historie:

[image]RhB Gm 4/4 nr. 241 (MaK 400029/1959) rangerer i Landquart, 08.09.2010 (nm).

Lokomotivet MaK 400 BB, der oprindelig leveredes som 860 mm til Alsen'sche Portland-Cement-Fabriken KG, Itzehoe, kan ses som et forstudie til DB-Baureihe V 51 og DB-Baureihe V 52, som Gmeinder licensbyggede til 750 mm hhv. 1000 mm vesttysk smalspor. Det kører fortsat ved RhB.

Endelig et andet af RhB's diesellokomotiver ("søster" til Gm 3/3 nr. 231, vi mødte i 1988):

[image]RhB dieselelektrisk lok Gm 3/3 nr. 232 (Moyse 1976), Landquart 08.09.2010 (nm).

Og så et afskedsblik med eksempel på det i 2010 nyeste materiel foran værkstedetskomplekset:

[image]RhB 2-system Allegra-togsæt ABe 8/12 nr. 3505 "Giovanni Segantini" (Stadler 2010) samt Ge 6/6 II nr. 703, Landquart 08.09.2010 (nm).

Som vanligt findes uddybende info bag de "indbyggede links".


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Godstrafik pr jernbane i 1990
Godstrafik pr jernbane i 1990

I hæftet "Transportbranchen i Danmark Juli 1990" udgivet af JB Business Information, har vi fundet dette kapitel om godstransport pr jernbane som måske kan interessere en større kreds. Teksten er skrevet 10 år før DSB opgav godstransport i Danmark.

Læs mere
Veterantog kalender

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak