Borg billeder - På E-maskine tur - OT

af Steffen Dresler, 23/1 2022, 12:01 (824 dage siden) @ KimC

Godformiddag

Hvis man sidder tilstrækkelig længe og ser på billeder, her damploko, for at finde forskelligheder, tænker man ikke over det. F.eks. en litra N med acetylengasflaske helt fremme ved ”Havebænken”!! Det er jo ikke almindeligt og springer derfor i øjnene med det samme, ikke sandt?

Sådan mere ”civilt” ved alle hvordan en folkevogn ”bobbel” ser ud. Det ved man når man ser den, for sådan skal en bobbel se ud. Men er der en forskel i forhold til det almindelige, bredere hjul, sænket rammen eller andet, bemærker man det ubevidst. Sådan også som her, damploko eller andet jernbanemateriel.

Sådan lidt til husbehov. En ”Svensker” havde kun 2 opbygninger på kedelryggen, skorsten (alle en lille) og en dampdom + sikkerhedsventiler. En Frichs danskbygget E havde 3 opbygninger, skorsten (kunne være dobbelt), en dom samt en damptørerdom + som de svenske. Alle kunne udstyres med ”slampotte” foran førerhuset. Kørte normalt med en ”svensk nittet tender” (kan se nittehovederne) og hvor kulkasseforhøjningen kunne være enten rektangulær stålplade eller som her træ. For at gøre det lidt besværligt fik nogle nittede svenske tendere en ”Frichs” tender kulkasseopbygning som de danskbyggede litra E.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

NB: Og vær I så glade for ikke at skulle kunne levere type og tilhørsforhold på materiel dækket af presenninger på en f.eks. jernbanevogn!! Så bliver det morsomt.

NB: Er ikke med med hvor E-maskinerne er fotograferet, men hvis udflugtstog undrer det mig, at der ikke er særtogsplade på maskinen?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak