Sporvogne m.v. i udlandet (London, 9 fotos)

af Niels Munch, 24/4 2022, 10:06 (736 dage siden)

God formiddag,

London opgav sporvognene 20 år før København, da de især ikke kunne konkurrere med "tuben" og på mange måder var "gammeldags".

[image]"The Tube" 1938 Stock på Bakerloo Line, Charing Cross Station 26.04.1981 (nm).

Og da Thomas Boberg på "det nuværende forum" sendte os en realtidshilsen fra Greenwich, kom jeg i tanker om londonernes svar på Pumpehusvej:

[image]London-sporvogne afventer afbrænding på Penhall Road, Charlton. London Transport Museum ref.nr. 1998/57311.

"The tram crematorium" lå netop i Greenwich, kun knap 4 km øst for nulmeridianen.

Men da jeg har besøgt London i 1981 og 1996, har jeg selvsagt ikke oplevet Londons sporvogne, idet de nyeste jo først er tilkommet fra år 2000 (med "Tramlink").

Og dog; Docklands Light Railway (DLR) er vel snarere en sporvej end en metro, især bedømt på driftsmateriellet, der udspringer af tysk sporvognsteknologi (de første 11 af typen P86 leveret af Linke-Hofmann-Busch).

[image]DLR B92 nr. 71 på Tower Gateway station, påsken 1996 (nm).

Toget af typen B92 har - modsat de første typer - evakueringsdøre i gavlene a.h.t. tunnelkørsel, og det lykkedes at afhænde de første til Stadtbahn Essen, som er et "Hochflursystem":

[image]Ex DLR P89, EVAG Nr. 5226, Margarethenhoehe Terminal 29.08.2005 (foto: Iwouldstay - Wikimedia Commons).

Der er megen historie at dykke i vedr. Londons kollektive trafik, og et besøg på London Transport Museum er et "must":

[image]Udstillingshal i London Transport Museum, påsken 1996 (nm).

..... hvor der foruden flere epokers todækkerbusser også er under- og overground materiel m.v. udstillet.

Under mine besøg var det stadig bustypen "AEC Routemaster", der dominerede gadebilledet:

[image]Routemasters på Victoria Bus Station, 27.04.1981 (nm).

[image]Routemasters på Victoria Bus Station, 15 år senere i påsken 1996 (nm).

[image]Routemasters på Oxford Street set fra 1. sal af en Routemaster, påsken 1996 (nm).

Og skulle Webmaster, Moderator eller andre savne nogle soldaterhistorier, er et besøg under Whitehall i Cabinet War Rooms, hvorfra Churchill førte krigen, absolut et "must":

[image]Fra Churchill's War Rooms, Whitehall påsken 1996 (nm).

Søg som - vanligt - mere info i "de indbyggede links".

Bedste hilsener
Niels

Flere sporvogne i udlandet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • Sporvogne m.v. i udlandet (London, 9 fotos) - Niels Munch, 24/4 2022, 10:06 [*]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak