25 år for sidste jernbanefærger på Storebælt

af Leif Jørgensen, Hedehusene, 31/5 2022, 16:17 (699 dage siden)

I dag er det 25 år siden, at de sidste jernbanefærger sejlede på Storebælt. Jeg har scannet nogle billeder fra fotoalbummet i den anledning. Men mon ikke der er andre forumdeltagere, der også var forbi den dag?

[image]

Et regionaltog bestående af to IR4 er ankommet til Korsør Station, og passagererne er gået ombord på færgen.

[image]

Ankomst til Nyborg Færge, hvor der kunne skiftes til MR-tog. Alternativt kunne man blive og se på F 653, der rangerede på stationen i dagens anledning.

[image]

M/F Dronning Ingrid i selskab med de nævnte MR-tog, der var ved at skifte design til hvidt/rødt. M/F Dronning Ingrid blev den sidste passagerførende færge om aftenen.

[image]

Sluttelig et billede af Nyborg Færge set fra broen for Storebæltsvej en af dagene i påsken 1997.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak