Avatar

Vejoverføringen mellem Stanghede og Skelhøje

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 24/6 2022, 16:40 (672 dage siden) @ Tommy Nilsson

[image]Billede 4.


[image]Billede 5.

Vejoverføringen er "lusket" - for den er mere eller mindre ens (dog "spejlvendt"), uanset om man ser den fra sydvest eller fra nordøst. Jeg har et eller andet sted i den usorterede del af mit arkiv en affotografering af sagsakterne fra vejoverføringens fødsel i 1934, men dem kan jeg ikke hitte lige nu.

Om vejoverføringen er fotograferet fra sydvest eller fra nordøst, kan bedst udledes af telegrafpælenes placering - de var det pågældende sted placeret til højre for banen i kørselsretningen fra Herning mod Viborg, hvilket kan udledes af et af de andre billeder, hvor Erik Løkke Borg har stået oven på vejoverføringen og har fotograferet mod sydvest. At han har fotograferet mod sydvest, kan udledes af, at banen i det fjerne svinger mod venstre.

I min roden rundt efter dokumentation stødte jeg på det originale ejendomskort (se nedenfor), som jeg ikke tidligere har nær-studeret. Det har jeg så nu. Jeg har altid troet, at 1934-vejoverføringen afløste en overkørsel. Det gjorde den åbenbart ikke . Ifølge ejendomskortet har den afløst en ældre "viadukt". Dén viadukt har jeg aldrig set billeder eller tegninger af. Mon nogen i herreværelset har?

Med venlig herreværelse-, cognac-, cigar- og weekendhilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Billige jernbane T-shirts

Jernbanebøger

På Sporet af 2018

På Sporet af 2018. Pris 240 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak