Spor der forandrede verden - på godt og ondt, II (+4 ill.)

af Niels Munch, 3/7 2022, 16:59 (669 dage siden) @ Steffen Dresler

Kære Steff,

Mange tak for din interessante beretning om KZ-Gedenkstätte Mittelbau-Dora, som jeg faktisk besøgte i juli 1992 i f.m. besøget ved sporvejen i Nordhausen.

Et enkelt billede derfra blev det til dengang:

[image]KZ Mittelbau-DORA, juli 1992 (nm).

Ved indgangen til mindeparken fandtes t.v. en raket-transportvogn på gummihjul og t.h. en "lokomotivtorso". Lejren havde haft et større 600 mm sporanlæg til interne transporter. Hvorvidt damplokomotivet har været beskæftiget her, vides vist ikke.

I år genbesøgte vi mindeparken, hvor man siden 1992 har opført en museumsbygning. Dengang var der endnu ikke åbent til tunnelerne, og i år var der desværre ingen omvisning.

[image]Oversigtskort over Mittelbau-Dora, 24.06.2022 (nm).

Den røde prik i billedmidte er indgangen til lejren, de stiplede linier t.h. herfor er det normalsporede jernbaneanlæg, hvorfra 600 mm smalsporet udgik og forløb ind i lejren t.v.

Ved indgangen stod lokomotivtorsoen stadig, og bunkeren bag lokomotivet er et "SS-shelter".:

[image]KZ Mittelbau-Dora, 24.06.2022 (nm).

Vore tyske jernbanekolleger diskuterer lokomotivets oprindelse; men det skulle ligge fast, at der er tale om et JUNG "Hidalgo" på 50 HK med 600 mm sporvidde, formentlig bygget i 1930'erne:

[image]

Eftertænksomme hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak