Omtale af litra MP etc. i 1934, Dansk Lokomotiv Tidende.

af Steffen Dresler, 13/9 2022, 20:41 (591 dage siden) @ Peter Roland Hansen

Godaften

Jeg kan kun på det varmeste anbefale Peter Rolands bemærkning om at se og gennemlæse Dansk Lokomotiv Tidende (DLT) som man jo finder på det af Peters Roland opgivne link.

Nu skal man jo være lidt forsigtig med udtalelser, men HVIS man mener seriøst at være interesseret i Danmarks jernbanehistorie, er dette værk næsten et must, at skimme igennem for egne interessante områder og så derefter læse artiklerne igennem. Man skal huske på, at det er historien skrevet af brugerne eller konstruktørerne (f.eks. Maskinafdelings maskiningeniører som bl.a. Voldmester mv.). Altså direkte fra "hestens mund". Ved bl.a. anskaffelserne af nyt materiel, damp eller motor, får man ofte HVORFOR og tankerne omkring konstruktion/ønsker. Det er jo ikke noget man finder i den gængse ældre jernbanehistorie, men heldigvis er ting dukket op bl.a. ved hjælp fra DLT i de nyere lokomotivudgivelser.

Fra 1901 og frem til 1915 kan det godt være en lidt sej omgang at komme alle årgangens udgivelser igennem og advaret, der er meget "organisationsstof" (naturligtvis) mellem "bolsjerne". Fra 1915 og frem lysner det helt og der er en årlig indholdsfortegnelse, der ganske afgjort letter tilgangen til stoffet. Nye lokomotiver og emner herom står normalt først i indholdsfortegnelserne.

God fornøjelse, der er til timers studier!!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak