"Rangerkæder" 2 foto fra HSB

af Steffen Dresler, 27/11 2022, 15:45 (516 dage siden) @ Flemming Jakielski

Go´eftermiddag

De af K564 omtalte ”Sikkerhedskæder” mellem loko og tender findes/fandtes i DSB regi på loko med tendertyper I, II og III, det vil sige (II og III) litra K, D, C og P, R, H og Pr. Og alle steder er de benævnt ”Nødkæder” og sidder med en på hver side af ”Trækstangen” i lokomotivets ”Trækkasse”. Litra E I og E II havde ikke Nødkæder, men to ”Reservetrækstænger” med en på hver side af ”Trækstangen”, der var fastholdt af ”Hovedbolten” under førerhusets gulv.

De to Nødkæder vi ser på Flemmings billede tjener jo kun museale formål ved at vise hvordan man koblede i gamle dag. At det så er meget rare at have hvis…….
I tilslutning til NM tidligere viste billede, findes der jo et utal af koblings metoder og især hvor et ”knækket tog” kunne få katastrofale følger anvendtes sikkerhedsanordninger, f. eks. HSB med to ”skruekoblinger” som vist i to udformninger, se herunder:

[image]
Foto: Screenshot ego.

[image]
Foto: Patrick Rehn.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: I øvrigt morsomt at Flemming lige fangede den lille detalje med ”Nødkæderne”. Så her ses tydeligt hvordan vogn- og lokomotivmateriellet var sammenkoblet i gamle dage. Det vil sige før vognene stoppede af sig selv når luften gik/kom (+ bremseprocent og alt det der)..


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


DSB MZ1413

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak