En ko fra Nørre Ørslev til Brøndbyvester i 1939

af Svend, Storkøbenhavn, 14/3 2023, 10:10 (557 dage siden) @ RolfC

En forsvarligt emballeret ko? Man ser for sig noget med røde sløjfer :-D

Mon ikke det betyder med passende grime osv.?

Togplaner - ja, det giver mening. Hvor finder jeg dem?

De svar, jeg leder efter, handler først og fremmest om koens rejsetid og om lige at få en ide om, hvor indviklet det var at sende den afsted, om det var noget med at ramme en bestemt ugentlig afgang. DSB må også have sørget for vand og foder undervejs? Hold da op. Besværligt.

Nej, det er ikke en grime men en transportkasse (når vi taler stykgods) af en eller anden art.
En ko af en vis størrelse ville nok befordres som vognladningsgods. Altså der blev stillet en lukket vogn til rådighed på en af de nævnte stationer, som afgik - måske indrangeret i et persontog da det var en befordring som ilgods - og transporteret videre til Glostrup station, hvor koen skulle afhentes af modtageren.

Nævnte reglement kan du sikkert låne samme sted som tjenestekøreplanen. Måske en venlig sjæl her på forummet kan fortælle lidt mere om togplaner og befordring af vognladninger som ilgods i netop den forbindelse. Men reglementet siger også, at man kunne betale sig fra en hurtig befordring, f eks i personførende tog, ved at betale en ekstra fragt på 50% (og 100% hvis man ønskede befordring med eksprestog). Mulighederne var således mange og afhang af pengepungens tykkelse.
Foder og vand var afsenderes ansvar. Hvis dyret blev befordret over en længere strækning, eller ikke var bundet i vognen, kunne statsbanerne forlange at dyret/dyrene blev ledsaget.
Du kan få langt flere detaljer ved at læse i godsreglementet.

--
Svend

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billeder

Lokomotivfabrikker

Veterantog kalender

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak