Hej Ivar

Der var sådant set ikke noget valg. Turrene blev normeret til fods eller til cykel som postvæsenet betalte.
I bogen om Viborg postkontor er der en beretning om et landpostbud, der selv anskaffede cykel før
postvæsnet bevilgede den. Den sparede tid brugte han til at drivet sit husmandssted.
Så det blev en god forretning for med cyklen.
Postvæsenets ledelse var nemlig langsomme til at give landposterne cykler.

Venlig hilsen
Uffe