Nørresundby stations udstrækning

af Hans-Henrik Landsvig ⌂ @, Amagerbro, 13/4 2013, 20:40 (4046 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg tvivler dog på, at Nørresundby station har haft sit I-signal stående i Himmerland.

Nostalgien nærmest driver ned ad skærmen:

Telefon 7777 (10 linier)
Omstilling til samtlige Afdelinger

Sådan!!! Det var de gode gamle dage, hvor Skype kun var en våd drøm….

Men altså: Ingeniør Valentin skriver klart og tydeligt, at de to sporskifter syd for Limfjordsbroen skal henhøre under Nørresundby Station.

Han skriver også om Centralapparatet i ental (singularis).

Jeg har meget svært ved at forestille mig andet, end at DSB i 1938 på en hovedstrækning placerede en stations indkørselssignaler uden for de yderste sporskifter.

Og jeg finder det på baggrund af Valentins ental stærkt sandsynligt, at det hele er blevet betjent fra en enkelt god gammel elektromekanisk kasse – jeg gætter på i eller tæt på stationsbygningen i Nørresundby.

Det ville heller ikke være nogen uoverkommelig opgave at koble en sådan kasse sammen med mekanikken, som åbnede, lukkede og låste broen.

Til gengæld finder jeg togvejseftersynet problematisk, specielt i betragtning af forbindelsen til FFJ. Forestil jer således et tog fra Sæby, som skulle til Ålborg.

De kunne meget i 30erne, som det illustreredes på Flintholm Station, men på Limfjordsbroen har sporisolationer været problematiske.

Var der akseltællere, eller var brovagten monstro impliceret???

Og så i øvrigt nu, hvor vi er på de kanter:

Kender nogen af jer rationalet for at kalde den nuværende station for Lindholm????

Jeg har på Google Earth målt mig frem til, at der fra den ny station er 330 meter til den smukke gamle Nørresundby stationsbygning.

Her på mine kanter blev Bagsværd Station i forbindelse med S-banebyggeret flyttet præcis samme distance mod øst, men det førte ikke til, at nogen kaldte den noget andet. Det havde også været aldeles vanvittigt at gøre det.

Og det er mit klare indtryk, at destinationen Lindholm skabte betragtelig forvirring blandt IC-passagererne.

At Lindholm så i min verden er sidste stop for Slangerup - http://www.slangerupbanen.dk/lin.htm - er naturligvis mit eget problem, men altså:

Kender nogen en officiel forklaring på, at dagens station ikke bare hedder Nørresundby. Det er dog denne ganske velkendte by/bydel, den ligger i.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Uniformer ved danske jernbaneselskaber fra 1847 til 1980

Uniformer ved danske jernbaneselskaber fra 1847 til 1980. Pris 280 kr.

Læs mere
DSB MH395Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak