Avatar

Sabotageramt H-maskine

af Morten Flindt Larsen, København K, 21/1 2024, 09:24 (115 dage siden) @ Jens Vesterdahl

Jeg vil nu ikke give op her. For HVAD er det for en dims fra en angiveligt H. Har lidt svært ved at finde en så stor metalklump i bagkedlen (fyrkassen) på en H eller for den sags skyld også andre med tilsvarendetyper fyrkasser! Det KUNNE muligvis være en del af en smeltet bageste rørvæg?? (og som jeg ikke kan få til at stemme med den mulige anvendte ladning)

Jeg har også svært ved at se, hvad det skulle være for en dims, men måske et stykke af selve kedlen? Hvordan ville man i krigstid bære sig ad med at reparere en kedel, som har været udsat for en sprængladning? Vil det kunne tænkes, at man simpelthen har skåret det ødelagte stykke ud og svejset et nyt stykke ind? I så fald kunne det være et sådant udskåret stykke, som værkstedet har beholdt til det lokale "rædselskabinet".

Mvh
Jens

Måske er det en "ikke-kritisk" men dog beskadiget del af lokomotivet, som man har ladet sidde ved reparationen efter sabotagerog som så er blevet skåret ud ved maskinens ophugning i Skive i 1968. Det kan forklare, at man har indgraveret et forkert årstal, hvilket man ikke ville have gjort i 1945. Men hvad det er, ved jeg ikke. Jeg har ikke forstand på damplokomotiver.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak