Billedbestemmelse

af Bent Hansen, 25/1 2024, 14:38 (110 dage siden)

Hej.

For at bestemme billedet, skulle jeg hjem først......

I mit arkiv hedder billedet Nielsbygård med årstallet 1972. Jeg har det uden tvivl også fra Nils Bloch.

Ved Kongeåen ligger et eller to brug samlet, der kaldes både Nielsby Dambrug A/S og Nielbygård Dambrug. Det er dog alt sammen ligegyldigt, da alt i dag er borte. Jeg var der første gang i 1983 og fik da navnet oplyst til Nielsby Dambrug A/S og noterede 600 mm sporvidde, to Grimspruptroljer og to fladvogne. Igen i 2005 var jeg der og noterede, at de to Grimstruptroljer havde fået løse fodercontainere, og at man påregnede at ombygge til betondamme 2007.

Her lever fiskene i et lukket system, hvor de får vand, ilt, mad og medicin løbende. Derefter renses vandet og genbruges. Bruget forurener således ikke mere, og da vandet pumpes op fra en brønd, er åen ikke mere spærret for vildfisk.

Her er vedføjet Nils' billede og et bevisfoto fra mig fra 2005. Det er mærket Nielsbygård Dambrug A/S og viser fodercontainer på Grimstruptrolje.

[image]

[image]

Sammenligner du de to billeder, ses at bygningerne er ens.

Mvh. BH.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • Billedbestemmelse - Bent Hansen, 25/1 2024, 14:38 [*]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak