Hej Martin!
Jeg har slet ingen forbindelse til Erling, men er bare en trænet online slægtsforsker
De data jeg fandt tog ½ time på mobilen.
Jeg har fundet Erlings dåb noteret i kirkebogen for Værslev - se øverst her:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17119537#158281,26583736
Her står også at fødestedet er "Værslev Station", men det kan være at det skal tolkes lidt bredt, for længere nede på siden (dåb nummer 6) er der også en portør på "Værslev station", der får et barn døbt og igen på næste side (dåb nummer 3 i 1932) er der en banearbejdsmand, der får et barn døbt, som er født på "Værslev station". Så måske "Værslev Station" er præstens ord for "Værslev Stationsby"? Uanset hvad, så var hans far trafikassistent og boede i/ved Værslev Station, så han er født tæt på banen!
Tilføjet: I folketællingen 1930 kan man se at Erlings kommende forældre faktisk bor på Værslev Station:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=103115#103115,16283020
På siden før er beboerne i "Vogterhus" anført, så når der står "Værslev St" øverst på ovenstående side, så er den god nok. I søjle 15 ses stillingsbetegnelserne - udelukkende ansatte ved "Statsbanerne" på adressen. Persongalleriet er også de samme, som får døbt børn født på "Værslev St" i kirkebogen.
Jeg tror i øvrigt at Erling har gået på skole (akademiet?) i Sorø, for ved hans konfirmation i Sorø er forældrene angivet som boende i Køge: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17118710#156709,26270767
Man kan også se at mange af de andre konfirmander på siden kommer langvejs fra.
Tilføjet: I vejviseren for Køge 1939 er Erlings far "Nederland, Gust" i hvert tilfælde anført med adresse "Jernbanestationen" (opslag 12, side 20): https://koegearkiverne.dk/wp-content/uploads/Vejviser-Koege-1939.pdf
Hilsen Anders