Hjørring Vest - remise

af Ole Steen Hansen, 30/3 2024, 21:27 (30 dage siden)

På den gamle Vestbanegård i Hjørring var der en ringremise. Den blev et ukendt år udbygget med to store køle-/frysebygninger, og en god del af ringremisen kan stadig ses som en del af komplekset. Dog er det gamle murværk dækket af nye vægelementer.

Dette frysehus er nu under ombygning (på udviklingsstadiet) til et aktivitetshus, ejet af et fond. Min svigersøn er involveret i udvikling og planlægning.

De vil gerne bevare mest muligt af remisen, da det jo fortæller noget af byens historie. De håber bl.a. at kunne frilægge det, der findes gammelt murværk.

Nu efterlyser de billeder og evt. andet, der kan fortælle historien. Via forum her har vi fundet nogle få billeder. Men hvis nogen har kendskab til – eller evner at finde – andre fotos eller andet, der kan bidrage til historien, så modtages det med tak.

Med venlig hilsen
Ole Steen Hansen
(mangeårigt passiv nyder af ”detektiverne” og ”sporhundene” her i forum)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak