Avatar

ERTMS og veterantogskørsel

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 23/5 2024, 10:14 (24 dage siden) @ NielsJ_Esbjerg

Så der er ikke midler på vej til at få udstyret veterantog med systemer så de kan køre under ERTMS?

Nej, det er op til klubberne at skaffe midlerne og det tror jeg man i nogen grad har opgivet - uden at jeg har viden herom.
De eneste lokomotiver, hvor der måske kunne blive en flådeeffekt og dermed en form for typegodkendelse er Marcipanbrødene og K-maskinerne. Og selv da kan principfaste jernbaneinspektøre anføre at de er så forskellige nu, at der ikke er tale om ens lokomotiver.

Min vurdering er, at sagen er skudt lidt til hjørne. Flere klubber har jo egne baner at køre på, Nordsjælland har Lokalbanens net, og med ombygningen af Hillerød station skal de ikke krydse CBCT systemet på denne station, men kan køre direkte igennem fra nord til HFHJ. Det giver dem ialt næsten 107 km at køre på. Hertil kommer at Kystbanen og Hovedbanegården bliver noget af det sidste der får ERMTS, så de kan også komme til deres værksted og remise i Rungsted indtil da og køre tog fra København (Juletog).

Jeg mindes nogle udfordringer for ØSJK i Køge da begge signalprogrammer kom til Køge, men jeg ved ikke hvad status er lige nu.

Så er der Gedserbanen at køre på og det gør både NSJK og Nordisk Jernbaneklub og vel Gedser remise (?).

Således vil der kunne køre en del veterantog øst for Storebælt, men ikke på de lange skinner.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image][image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak