Bane i Thyholm - men hvor?

af Kurt D. Jensen, 25/5 2024, 18:21 (23 dage siden)

Hejsa,
Er der nogen med lokalt kenskab på Thybanen som kan hjælpe med at stedplacere dette postkort? Ingen oplysninger på bagsiden.
[image]

Med venlig hilsen
Kurt D. Jensen

Bane i Thyholm - men hvor? LØST!

af Kurt D. Jensen, 26/5 2024, 08:07 (22 dage siden) @ Jens Vesterdahl

Det ser helt rigtigt ud.
Soldaterne passere overskæringen ved Odby (syd for Uglev st.) Gammel Landevej og Serup Kirkevej. På det gamle luftfoto fra 1954 er mærkeret hvor fotografen omtrent har taget billedet August 1908.
[image]

Tusinde tak til Jens Vesterdahl for at have ledt mig på rette spor.

Med venlig hilsen
Kurt

Bane i Thyholm - men hvor?

af Niels Munch, 26/5 2024, 09:35 (22 dage siden) @ Kurt D. Jensen

Så mangler vi blot at få identificeret kompagniet, der er på march med et par ridende officerer samt en gruppe musikere i front :-P .

M.v.h.
Niels

Avatar

Bane i Thyholm - men hvor?

af Morten Flindt Larsen, København K, 26/5 2024, 11:42 (22 dage siden) @ Niels Munch

Så mangler vi blot at få identificeret kompagniet, der er på march med et par ridende officerer samt en gruppe musikere i front :-P .

M.v.h.
Niels

Det må næsten have været omtalt i avisen i august 1908, siden der ligefrem er lavet et postkort af seancen.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Bane i Thyholm - men hvor?

af Steffen Dresler, 26/5 2024, 14:56 (22 dage siden) @ Søren Agerskov

Kære Søren og alle i andre

Billedet viser i hvert tilfælde IKKE en militær formation på øvelse, da uniformen er udgangsuniformen, våbenbæring "gevær på højre skulder", Piber og trommer" foran og ført af en CH og muligvis AD til hest forrest. Altså har soldaterne medvirket til noget officielt parade eller lignende.

Med fare for bank under Lodstårnet, er NM jo meget ældre end mig tjenestemæssigt, så det kunne da være at nogle holdkammerater er med?;-)

Avatar

Bane i Thyholm - men hvor?

af Morten Flindt Larsen, København K, 26/5 2024, 15:07 (22 dage siden) @ Steffen Dresler

Kære Søren og alle i andre

Billedet viser i hvert tilfælde IKKE en militær formation på øvelse, da uniformen er udgangsuniformen, våbenbæring "gevær på højre skulder", Piber og trommer" foran og ført af en CH og muligvis AD til hest forrest. Altså har soldaterne medvirket til noget officielt parade eller lignende.

Med fare for bank under Lodstårnet, er NM jo meget ældre end mig tjenestemæssigt, så det kunne da være at nogle holdkammerater er med?;-)

Der må da for pokker være nogle af de ældre her i forummet, som var med i deres soldatertid og kan huske, hvad det gik ud på, siden der ligefrem blev lavet et postkort.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Bane i Thyholm - men hvor?

af Niels Munch, 26/5 2024, 17:18 (22 dage siden) @ Steffen Dresler

Med fare for bank under Lodstårnet, er NM jo meget ældre end mig tjenestemæssigt, så det kunne da være at nogle holdkammerater er med?;-)

NåååÅÅÅååeh ja, jeg kunne da bare spørge én af dem, så slap vi for at gætte.

Bedste hilsener
Niels

Bane i Thyholm - men hvor?

af Jens Vesterdahl ⌂, 26/5 2024, 16:07 (22 dage siden) @ Søren Agerskov

Kan det tænkes, at der er en sammenhæng med den kongerejse i august 1908, som Lars så fint beskriver her:
https://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=05

Ifølge den anførte beskrivelse var kongeparret med kongeskibet Dannebrog i Struer d. 5. august, så det er vel ikke helt utænkeligt, at soldaterne (i mangel af fagudtryk) er på vej hjem fra en parade i den anledning?
... hvor så end "hjem" måtte være.

Mvh
Jens

Bane i Thyholm - men hvor?

af ivar, 26/5 2024, 17:27 (22 dage siden) @ Jens Vesterdahl

Hjem kan det næppe være. Der har ikke været garnison i hverken Struer eller Thisted iflg. Wadschier https://www.wadschier.dk/haeren-garnisoner-regimentschefer.

Kompagniet og regimentsorkestret, må være medbragt til en festlig lejlighed jvf. Steffs bemærkning om udgangsuniform. Man flytter ikke - på trods af militær logik - 100 - 150 mand "out in the middle of nowhere" uden særlig anledning. Så kan man spekulere på, hvad kongen skulle der.

mvh
-ivar

Bane i Thyholm - men hvor?

af Steffen Dresler, 26/5 2024, 17:53 (22 dage siden) @ ivar

Kære alle

Jeg har en ide om 3. Regiment i Viborg kunne passe. Men Google forvirrer mig noget tidsmæssigt med placering.

Bedste hilsener

Steff

Bane i Thyholm - men hvor?

af ivar, 26/5 2024, 18:06 (22 dage siden) @ Steffen Dresler

6. eller 8. Bataillon passer tidsmæssigt i Viborg. 3. Regiment oprettes først i 1951, som en videreførelse af 6. Bataillon.

vh
-ivar

Bane i Thyholm - men hvor?

af Steffen Dresler, 26/5 2024, 18:46 (22 dage siden) @ ivar

Hej Ivar

DET har du da styr på. Godt at vide, tak!

Når du nu er i "røret", var der infanteri (Fodfolksregimenter/Bataljonerer) nærmere, der kunne komme på tale??

Steff

Bane i Thyholm - men hvor?

af ivar, 26/5 2024, 19:27 (22 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Steff

Nej, der er kun dragonerne i Holstebro - og dem har man næppe fået til at sidde af ;-) .

Mvh
-ivar

Bane i Thyholm - men hvor?

af Søren Agerskov, 26/5 2024, 22:17 (22 dage siden) @ ivar

Lars fortæller i artiklen, at kongerejsen var i Thisted med kongeskibet d. 6. august, hvorfra man om eftermiddagen kørte i bil til Vorupør. Det var en kortege på 16 biler, så har så godt som alle biler i hele Thy sikkert været indforskrevet til lejligheden.

Vorupør ligger ifølge Google Maps ca. 52 kilometer fra Oddesund. Spørgsmål til fagfolkene (Niels og Steffen). Kan det være et kompagni fra Holstebro, der til fods er marcheret til Vorupør, eventuelt med en overnatning undervejs?

MVH
Søren

Bane i Thyholm - men hvor?

af Niels Munch, 26/5 2024, 22:26 (22 dage siden) @ Søren Agerskov

Personel af rytteriet er for bredsporede til at kunne marchere ret langt; det gælder såvel dragoner som gardehusarer:

[image]

M.v.h.
Niels

Bane i Thyholm - men hvor?

af Steffen Dresler, 26/5 2024, 22:47 (22 dage siden) @ Niels Munch

Godt ramt, pletter:-D

Steff

NB: Til sp. om det fodmarch fra Holstebro må jeg melde pas. Det kræver jo noget "Trods" (forplejning/indkvartering mv.) og nok anden uniformering.

Bane i Thyholm - men hvor?

af ivar, 26/5 2024, 23:40 (22 dage siden) @ Søren Agerskov

Du må undskylde, at jeg blander mig, men

1. afstanden fra Holstebro til Vorupør er ca 80 km på nutidens optimerede vejnet
2. den danske hærs marchkadence er 115 skridt a 80 cm i minuttet, hvilket svarer til ca 5,5 km/t
3. dragoner er beredne - hvilket Niels indirekte har kommenteret
4. Dragonregimentet havde ikke musikkorps
5. Mænnerne er entydigt infanteri
6. flæsketyve er ikke er nok ikke mere fagfolk end andre, de har kun en militær grunduddannelse

vh
-ivar

Bane i Thyholm - men hvor?

af Niels Munch, 27/5 2024, 02:43 (22 dage siden) @ ivar

Du må undskylde, at også jeg blander mig, men

6. flæsketyve er ikke er nok ikke mere fagfolk end andre, de har kun en militær grunduddannelse

Da begrebet "flæsketyve" ikke ellers optræder i tråden, kunne min forfængelighed friste mig til at mene, at det muuuligvis er mig, du mener?

I givet fald må jeg tilstå, at jeg - som intendant - har gennemgået "lidt" mere end "en militær grunduddannelse".

M.v.h.
Niels

Bane i Thyholm - men hvor? Flæsketyv?

af Niels, Aarhus, 27/5 2024, 07:29 (21 dage siden) @ Niels Munch

Kære “Jenser”

Nu har tråden efterhånden mistet sin ferroviale relevans og - i lighed med mangen en anden tråd - begivet sig mere over i det militærhistoriske, hvilket vi jo ved, at flere af “Herreværelsets” flittige skribenter er svært kyndige ud i - al respekt for dét.
Det efterlader desværre civilister og os, der har aftjent vores værnepligt civilt, lidt på Herrens Mark, når det fyger med militære fagtermer og ditto slang.
To ord har jeg måttet slå op: intendant og flæsketyv!
Intendant gik fint, men flæsketyv!
Ordbog over det Danske Sprog angiver, at der skulle være tale om en musvit!
Ganske vist hedder en musvit på latin “parus major” - meeeen!
Hjælp mig!

Med fuldt honnør.

Niels H

--
Niels

Bane i Thyholm - men hvor? Flæsketyv?

af Hans T. Møller, 27/5 2024, 07:44 (21 dage siden) @ Niels

God morgen til spørgeren og alle andre

Angående "flæsketyve" - se denne tråd

Bedste hilsner

Bane i Thyholm - men hvor? Flæsketyv?

af Niels, Aarhus, 27/5 2024, 08:31 (21 dage siden) @ Hans T. Møller

Angående "flæsketyve" - se denne tråd

Kære Hans T. M.

Åh ja, selvfølgelig - tak for det!
Jeg mente nok, at jeg et eller andet sted tidligere var stødt på udtrykket "flæsketyv", og jeg burde jo have tænkt, at det var i dette forum, og at søgefunktionen kunne have hjulpet mig. Men også hos mig er vanens magt stor, og spørgsmål angående ord og sprog slår jeg vanemæssigt op i ODS og lignende værker fra DSN, mens jeg modsat bruger herværende forums søgefunktion i jernbanemæssige spørgsmål.
Således yderligere sprogligt beriget vil jeg glæde mig til de fortsatte gætterier, hypoteser og verbal ekstrapolering med hensyn til fodtusserne i Thy samt anden militærhistorisk deviation i dette jernbaneforum;-) .

Venlige hilsner

Niels H.

--
Niels

Bane i Thyholm - men hvor? Flæsketyv?

af Steffen Dresler, 27/5 2024, 09:18 (21 dage siden) @ Niels

Godmorgen

Jeg bryder mig egentligt ikke om udtrykket ”Flæsketyv”, da det i min verden oftest var et negativt ladet udtryk overfor den personelgruppe i forsvaret – tidligere Intendanturkorpset – der stod for det administrative m.h.t. økonomi, herunder ydelser. Og derfor også implicit over for indkøb af ”flæsk” til ”Kostforplejningen” mv., meget groft udlagt.

Så når noget var galt, når man ikke kunne/måtte ikke få, der manglede etc., var det jo nemt at finde en syndebuk og skyde skylden på, ”Flæsketyvene”!!! De sad jo bare dér og gemte sig i deres små opvarmede kontorer, men "vi andre" måtte udholde alverdens pinsler udenfor i slud og regn og måtte ty sig til alkoholiske drikke for at holde varmen;-) !!!

I ”gamle dage” var intendanturerne skam med hele vejen udenfor, de betalte og indkøbte jo alt det, der skulle bruges lokalt, for indkvartering (Kantonnement), køb af madvarer lokalt, betaling for ødelagte ting (markskader) mv. Og tro mig, de skulle være gode forhandlere, for så bønderne bare en lille mulighed for at tjene/snyde lidt mere, gik prisen op!!

Jernbanemæssigt (her undskyldningen for tråden her) i sidste ende, betalingen for transporten til fragtmænd og BANERNE.

Altså, igen et udtryk opstået pga. manglende viden og indsigt i tingenes rette sammenhæng.

Steff

NB: Så sent som i slutningen af den kolde krig i 1990´erne havde jeg "pengemændene" med under de store øvelser i Tyskland, til at betale for lokalt indkøbte varer som bl.a. frisk brød, mælk og æg mv.

Bane i Thyholm - men hvor?

af Lars, 27/5 2024, 10:49 (21 dage siden) @ Niels Munch

Du må undskylde, at også jeg blander mig, men

6. flæsketyve er ikke er nok ikke mere fagfolk end andre, de har kun en militær grunduddannelse

Da begrebet "flæsketyve" ikke ellers optræder i tråden, kunne min forfængelighed friste mig til at mene, at det muuuligvis er mig, du mener?

I givet fald må jeg tilstå, at jeg - som intendant - har gennemgået "lidt" mere end "en militær grunduddannelse".

M.v.h.
Niels

Er den yderligere uddannelse så gennemført efter 2021, hvor du selv betegnede dig som "flæsketyv"? :-D :-D

https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=61157

--
mvh
Lars

Avatar

Bane i Thyholm - men hvor?

af Morten Flindt Larsen, København K, 27/5 2024, 11:10 (21 dage siden) @ Lars

Du må undskylde, at også jeg blander mig, men

6. flæsketyve er ikke er nok ikke mere fagfolk end andre, de har kun en militær grunduddannelse

Da begrebet "flæsketyve" ikke ellers optræder i tråden, kunne min forfængelighed friste mig til at mene, at det muuuligvis er mig, du mener?

I givet fald må jeg tilstå, at jeg - som intendant - har gennemgået "lidt" mere end "en militær grunduddannelse".

M.v.h.
Niels

Er den yderligere uddannelse så gennemført efter 2021, hvor du selv betegnede dig som "flæsketyv"? :-D :-D

https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=61157

Trådstarter er selv lidt af en "flæsketyv". Det er tildels det han lever af. :-D :-P

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Avatar

Bane i Thyholm - men hvor?

af Morten Flindt Larsen, København K, 27/5 2024, 00:47 (22 dage siden) @ Søren Agerskov

Hej Søren m.fl.,

I nogle i hast gennemsete aviser har jeg fundet nedenstående:

Jyllandsposten 26. aug. 1908
[image]

Holstebro Dagblad 30. aug. 1908
[image]
[image]

Thisted Amtsavis 31. aug. 1908
[image]

Om de fynske tropper og halvsadisterne i Hæren skriver Thisted Amts Tidende den 5. aug. 1908, altså et godt stykke tid inden øvelserne på Thyholm:
[image]

Der kan sikkert findes yderligere ved brug af andre søgeord, end dem jeg har brugt, samt udvide søgeperioden ind i september.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Bane i Thyholm - men hvor?

af Hans T. Møller, 27/5 2024, 08:08 (21 dage siden) @ Søren Agerskov

God morgen i forum

Jeg tror, at Morten har ret i, at der er tale om en efterårsmanøvre, så fotografiet har næppe noget med kongerejsen 1908 at gøre.

Men forum er jo i gang med at "brainstorm'e", for selvom optagelsesstedet er identificeret, forsøger vi at finde ud af mere om den enhed, der er på march. Og selvom nogle deltagere i forum er meget glade for facts, er vi også nogle, der kan nøjes med sandsynligheder.

Den eneste konkrete enheder,, der nævnes i Mortens presseklip, er 30. battalion, som ifølge Holstebro Dagblad skulle have: "[l]igget i kvarter i Struer, Gimsing og Odby Sogne", inden den, støttet af rytteri og artilleri "kæmpede" mod 27. og 29. battalion med tilsvarende støtte i "Slaget ved Kjærgaards Mølle."

Så mon ikke billedet viser enten 27,, 29., eller 30. battalion på march?

Bedste hilsner

Avatar

Bane i Thyholm - men hvor?

af Morten Flindt Larsen, København K, 1/6 2024, 16:57 (16 dage siden) @ Hans T. Møller

God morgen i forum

Jeg tror, at Morten har ret i, at der er tale om en efterårsmanøvre, så fotografiet har næppe noget med kongerejsen 1908 at gøre.

Men forum er jo i gang med at "brainstorm'e", for selvom optagelsesstedet er identificeret, forsøger vi at finde ud af mere om den enhed, der er på march. Og selvom nogle deltagere i forum er meget glade for facts, er vi også nogle, der kan nøjes med sandsynligheder.

Den eneste konkrete enheder,, der nævnes i Mortens presseklip, er 30. battalion, som ifølge Holstebro Dagblad skulle have: "[l]igget i kvarter i Struer, Gimsing og Odby Sogne", inden den, støttet af rytteri og artilleri "kæmpede" mod 27. og 29. battalion med tilsvarende støtte i "Slaget ved Kjærgaards Mølle."

Så mon ikke billedet viser enten 27,, 29., eller 30. battalion på march?

Bedste hilsner

Og for totalitetens skyld er her Kjærgaards Mølle, hvor slaget stod:

[image]

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Indsend billeder
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak