Der losses kul fra jernbanevogne - men hvor?
C. P. & Co. - Carsten Petersen & Co. havde kulplads på adr. Havnegade 40 på Odense havn. Kan tænkes, at billedet er derfra.
"Firmaet Carsten Petersen & Co., Odense, er startet 1915 som Import Firma i Kul, Koks, Salt og Cement, senere optoges andre Artikler, blandt andet skal i denne Forbindelse anføres, at Firmaet er det første Handelshus her i Landet, der rationelt kastede sig over Handelen med danske Brunkul i større Stil. Disse Kul, der nu er indgaaet som et nødvendigt Led i Befolkningens Forsyning med Brændselsmaterialier, kommer direkte fra Statens Lejer ved Fasterholt og Troldhede. Firmaet har desuden erhvervet et større Tørveareal ved Urup i Jylland, som det driver sammen med et Ingeniørfirma fra Aalborg. I denne Mose, der bearbejdes med de bedste og mest moderne Hjælpemidler, er bygget en Mandskabsbarakke, indrettet med to-VærelsersRum, og bygget paa en saadan Maade, at den vækker smigrende Opmærksomhed for sin praktiske og hyggelige Indretning. Til Folkenes Forplejning er der sørget ved et til Stedet knyttet Marketenderi. I Mosen beskæftiger Firmaet 36 Mand.
Virksomheden omfatter nu Kul, Koks, Salt, Cement, Brunkul, Tørv og Brænde, og ledes af Direktørerne Feodor Nielsen og Carsten Petersen."
Kilde: Købstæderne i Fyns Stift : I. Del. Odense (1918).