Kære Niels

Jeg kunne ikke rigtigt forlige mig med tanken om, at der var tale om en tidligere 52'er, men det var påstanden i de to bøger, som jeg nævner,

Jeg regnede med, at du ville sætte tingene på plads!

Bedste hilsner

Den viste CFL 150 1114 opstillet i BRASOV er ex DR BR 50 bygget ENTEN hos WLF i 1940 med fabriksnummer 3316 og driftsnummer 50 517, ELLER BMAG i 1941 med fabriksnummer 14993 og driftsnummer 50 517. Hvordan begge numre optræder to steder ved jeg ikke. Men jf. EK-verlag ”Die Baureihe 50”, synes BMAG som mest sandsynligt.

Kære Steff,

Nu er BMAG - Berliner-Maschinenbau-Actien-Gesellschaft, vormals L. Schwartzkopff, Berlin - og Borsig ikke samme virksomhed. Men jeg er enig med dig om, at f.nr. 14993 (altså fra Borsig) er den mest sandsynlige.

WLF – Wiener Lokomotivfabrik, Floridsdorf / Österreich f.nr. 3316 vedrører DRB 50 306, der også efter 2VK kom under russernes vinger, men hvis videre skæbne åbenbart fortaber sig.

Bedste hilsener
Niels

I øvrigt er CFL klasse 150 et sammenskravl af ex. DR BR 42, 44, 50, 50ÜK, 52 primært kulfyrede, enten eller, da rist, brænder, sump ikke kan begge ting! De kom enten direkte fra DR (taget/overladt) eller var ex. PKP eller Sovjet.

Steff

Kære Steffen

Tak for svaret, man kan åbenbart ikke omstille mellem olie- og kulfyring, som jeg umiddelbart troede. Jeg må have misforstået et udtryk hos Radu Bellu...

Men CFRs klasse 150 bestod nu ikke kun af tidligere Deutsche Reichbahn-lokomotiver. De lokale fabrikker, Reșița og Malaxa, fremstillede i perioden 1946-60 ikke mindre end 282 enheder, selvfølgelig med forskellige forbedringer.

Bedste hilsner

Nå, men her er i hvert fald en tidligere Deutsche Reichbahn Baureihe 52 - ellers sku' jeg ha' gået til Louis Nielsen!
CFR 150 1105, jernbanemuseet i Sibiu, 2009.

Yup, kære Hans, spar du dine brillepenge, det er ex DRB 52 196, der har dette levnedsløb:

Hersteller: Berliner Maschinenbau-Actien-Gesellschaft BMAG vormals L. Schwartzkopff *)
Baujahr: 1943
Fabriknummer: 12201
Bauart: 1'E h2
Spurweite: 1435 mm
Lebenslauf:
DRB 52 196
→'45 MAV/R
→24.04.48 CFR
→01.03.51 CFR 150.1105
→'94 Eisenbahnmuseum Sibiu
('10 vorh.)
Kilde: https://www.beitraege.lokomotive.de/datenbank/d_datenbank.html .

*) Nu bliver Steff også glad!

Bedste hilsener
Niels

Hejsa,

En ny film om togene fra helvedes syvende cirkel, stedet hvor selv fortvivlelse dør: https://youtu.be/dvIVjzdGLpo?si=aN87Qa5B1svBWQhA

Tja, hvis man aldrig har været vest for Valby bakke eller nord for Klampenborg, er der vel en vis risiko for at udvikle fordomme? e fyre med både kul og olie.
snip

Bedste hilsner

Videoen er vel ikke fra 'helvedes syvende cirkel, stedet hvor selv fortvivlelse dør', men det var vist den formodede oprindelse af de pågældende tog? (selvom 2 vogns udgaven vist aldrig for alvor blev forsøgt sat i drift?)

Ganske rigtigt var mit sigte togene i sig selv og DSBs vurdering af disse. Men bevares, det kan jo være at DSB tog fejl , hvilket så vil være en skandale...

Absolut OT i forhold til trådens navn

Godformiddag

Tråden blev jo med det samme afsporet fra det oprindelige indhold vedr. DSB IC-2 i Rumænien og til ex. tyske damplokomotiver. Fulgte selv med p.g.a. lidt misinformation desangående.

For lige at afslutte min part af ex. tyske lokomotiver, herunder DR BR 50, BR 50ÜK og BR 52, er mange af de anførte ”forskellighedstegn” ikke altid helt skudsikre. Årsagen hertil er indledningsvis, at overgangen fra BR 50ÜK og til BR 52 (forenkling og andre materialer) udelukkende var en administrativ forordning. Altså fra nr. det og det benævnes BR 50ÜK nu som BR 52! Slut, punktum. Det vil sige, at mange BR 50ÜK i virkeligheden var BR 52, når der ses på materialevalg, teknik, forenklinger og detaljer og omvendt.

Fabrikkerne fik tildelt DR individnumre til de serier de skulle bygge, f.eks. BR 50ÜK xxx2 til xxx3 eller BR 52 xxx2 til xxx3. Men da forordningen træder ikraft med udelukkende kun benævnelsen BR 52 fra og med BR 50ÜK nr. xxxx bliver en del påtænkte BR 52 mere BR 50ÜK end BR 52.

Nok det vigtigste kendetegn ved BR 52 var anvendelsen udelukkende af ”Pladejernsrammer” (valsede metalplader) i stedet for de normalt anvendte støbte ”Stangrammer” på enhedslokomotiverne (DSB litra P har stangrammer). Ud over – på Pladerammen - ikke at kunne se (tæt på) støbningerne mv. i rammedelene, var det udseendemæssigt kun formen (det man kan se) på den forreste del af Pladerammen fremme ved bladfjedrene for forløberen. Her er den øverste del af rammepladen nemlig forhøjet og ”gemmer” derved bladfjedrene i begge sider. Stangrammen er vandret uden opbygningen ved bladfjedrene.
Se billedet herunder af forreste del af en BR 52 (ex. DDR DR BR 52) hvor de omtalte pladedele er markeret. Så kunne resten af lokomotivet være et totalt ”misk-mask” af BR 50/BR 50ÜK/BR52 dele, og VAR det normalt.

Et sidste vigtigt kendetegn ved BR 52, var anvendelsen af det mere sikre og bedte støbestål St-34 til kedlen i stedet for fredstids støbestål legeringen St-47 i bl.a. BR 50 (litra N) (større fare for kedelsprængning). Men det skulle man vide og kunne ikke se. Men OFTE, blev kedler af St-34 leverede med forenklede opbygninger på kedelryggen såsom sammenbygget dom og sandkasse i en svejst opbygning/dom.

Fortsat god weekend

Steff

Allerede INDEN krigsafslutningen, begyndte man at ilægge BR 52 kedler af St-34 i rammerne på BR 50/50ÜK med kedler af St-47.