Sporlægningsentreprenører ved nyt banegårsanlæg i Fredericia

af Bent Hansen, 17/5 2025, 10:18 (17 dage siden)

Hej.

Jeg arbejder pt. på et indlæg om anlæg af den nye station i Fredericia og har tidligere været på jernbanen.dk i den anledning.

Mit problem lige nu er, at jeg har en halv snes anlægslokomotiver i smalspor ved anlægget, mens jeg kun har ét i normalspor.

Normalspor forventedes anvendt ved sporlægning, herunder grusning eller udkørsel af skærver. Der kan være flere grunde til, at jeg kun har ét normalsporlokomotiv, men det er næppe klogt at begynde at gætte, så jeg spørger:

1. Hvem lagde spor på den nye banegård i Fredericia?
2. Hvem lagde spor på den nye bane til Lillebæltsbroen?
3. Hvem lagde spor på den nye Nordbane, både den blivende og den midlertidige uden om byggepladsen på Fredericia Station.

Ad. 1. Var det private entreprenører, var der måske flere forskellige på de forskellige byggeafsnit.
Ad. 2. Entreprenøren var Svendsen & Kjær, men lagde han også spor?
Ad. 3. Jeg kender ikke entreprenøren til hverken den nuværende eller den midlertidige Nordbane til Stallerup. Gør du? I så fald hvem?

Det fra Fredericia kendte normalsporlokomotiv er GDS IV, Hanomag 2154/1890. Fra 1909 var det i Hedehusene og på Køge - Ringsted, inden Petersen & Albeck anvendte det på Enghave Brygge. Fra 1924 var det enten solgt eller udlejet, idet det i Fredericia stadig var mærket med P&Ss telegramadresse: Palbeck. Det ny ejere var entreprenørerne Bodilsen & Sandager fra 1924 og senere
Fibiger & Villefrace. Sidste ejer eller lejer var Nr. Smedeby Stenbrud & Skærvefabrik. W. Bay ophugger det i 1935, hvor arbejdet i Fredericia var slut. Både B&S og F&V var i Fredericia, men B&S ikke allerede fra 1924. Arbejdet begyndte først 1926, men næppe med sporlægning? Kedeltilsynet har en Ude-af Brug-Erklæring fra 1930. Alfred Hansen har en ophugningsmeddelelse fra 1942.

[image]

Billedet er fra Lokalhistorisk Arkiv fra Fredericia og Omegnen B 004510. det ser ikke ud til, at lokomotivet her lægger spor?

Der går nok mindst et år, inden mit indlæg er færdigt.

Mvh. BH.

Tak.

af Bent Hansen, 21/5 2025, 20:56 (12 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.

Selv om der ikke kom svar, er der muligvis en og anden, der har brugt tid på at søge. Det vil jeg gerne takke for.

Da jeg begyndte på projektet, undrede det mig, at ingen kunne hjælpe mig. Nu et par måneder inde i sagen under det mig ikke mere.

Mvh. BH.

Skagensbanen 1890 - 1965
Skagensbanen 1890 - 1965

I 1965 kunne Skagensbanen fejre 75 års jubilæum og i den anledning udgav Jernbane-historisk Selskab dette hæfte. Heri fortælles grundigt om Skagensbanens første 75 år, hvor banen bl.a. blev ombygget fra smalspor til normalspor. Hæftet er på 64 sider og ændret til pdf-format.

Læs mere
HectorrailDSB E969

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak