Sporvogne og lysbuer

Nu har jeg her i forbindelse med befrielsen set en del udsendelser om besættelsen.

I flere klip fra befrielsesdagene ser man, at folk er kravlet op på datidens sporvogne i København i en glædesrus.

Men hvordan kan det være, at de ikke blev ramt af en lysbue fra køreledningerne? Er det fordi, der var langt mindre "volt" i ledningerne end på nutidens fjernbane? Eller har folk bare været heldige?

Det kunne selvfølgelig også have været fordi strømmen helt har været slukket, men det virker usandsynligt, da sporvognene vel alligevel skulle køre - befrielsesfest eller ej - og at det formentlig var en spontant handling af folk.

Mvh
Michael

Uden at jeg aner en disse om sporvogne, så har der næppe været 25 kV i ledningen.
Måske nok 600-800 V DC......som også kan kilde i fingrene.

Uden at jeg aner en disse om sporvogne, så har der næppe været 25 kV i ledningen.
Måske nok 600-800 V DC......som også kan kilde i fingrene.

Sporvognene i København kørte på 550 volt jævnstrøm. Kilde.
I dag bruger Sporvejsmuseet 600 volt jævnstrøm. Kilde.
Der er trods alt lidt mere knald på 25.000 volt vekselstrøm, som er det fjerntogene i Dk kører på.
S-tog kører på 1650 volt jævnstrøm
Metroen og letbanerne kører på 750 volt jævnstrøm

Venlig hilsner

Niels H

--
Niels

Hvis de står på et tørt tag af træ eller tagpap (dvs ikke har jordforbindelse) er de i samme situation som fugle, der sidder på ledningen. Strømmen kan ikke løbe igennem dem, hvis den ikke kan løbe nogen steder hen. Dette KAN være en forklaring...

Uden at jeg aner en disse om sporvogne, så har der næppe været 25 kV i ledningen.
Måske nok 600-800 V DC......som også kan kilde i fingrene.

Jævnspænding er ikke ufarlig, og 600-800 V DC kan godt slå ihjel.

Telefolk har dyb respekt for de -48 V, som i gamle dage holdt telenettet sammen - der skulle en særlig sikkerhedsuddannelse til for at måtte med det

--
Eskild

Jo, det var en spontan handling af københavnerne. Vognstyrer Albert Zerlang, der kørte linie 10 fra Toftegårds Plads gennem Istedgade, fortalte senere følgende om passagererne: "Jog man dem ned på den ene side [af taget], kravlede de op på den anden, og i den almindelige feststemning lod vi dem blive deroppe til sidst". Han tilføjede, at der såmænd var plads nok inde i sporvognen. Og i øvrigt kørte han og de andre vognstyrere forsigtigt med 'friluftspassagererne', som nok slet ikke har tænkt over, om det skulle være farligt. Mig bekendt er der ikke rapporteret om uheld i lige netop den forbindelse, selvom befrielsesdagene kostede mange dræbte af andre grunde.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum