Udfra DSBs uniformsreglement 1909, som jeg er så heldig at have i en dårlig fotokopi, er han udstyret med uniform af uniformsklasse 7, en stor gruppe af ansatte som bla. omfattede fyrbødere og togbetjente, sidstnævnte dog med en anden skulderdistinktion. Alle andre i klasse 7 havde en firkantet skulderdistinktion med tynd kant som på billedet.
Overportører og vognopsynsmænd hørte hjemme i klasse 7, og de havde en tresse på det venstre jakkeærme. Hvis skulderdistinktionen havde være opdelt i tre “rum” med to tværsgående “sparrer” (uniformsklasse 6) så kunne herren med sin tresse på ærmet have været ranger- eller pakhusformand, men det kan man ikke se, så et gæt er at han er overportør eller vognopsynsmand.
Havde han haft en stjerne i kasketten ville han, med sit ærme, kunne have været ranger- eller pakhusmester.
Så der var sgu stil over det. (Det uniformerede proletariat var der vist også nogen der sagde dengang…)