S-maskine i Ballerup 1965 - Jernbanehistorisk forum

I bogen "Farvel til Damphesten" vises et billede af S 732 "med DJK-særtog ved Ballerup i marts 1965 (HP)".
Er der nogen, der kan fortælle mere om denne kørsel, hvad oprangeringen var (forreste vogn var en B-vogn eller lignende, hvilket var meget usædvanligt på Frederikssundbanen) etc.
Billeder er selvfølgelig også meget velkomne!

Venlig hilsen
Henrik Tolderlund

S-makiner dedr på egnen var vel relativ sjældne (?) bortset fra godstog herunder militærtransporter til Jægersprislejren mm.
Eneste "særkørsel" på Frederikssundsbanen jeg husker/deltog i var i forbindelse med åbningen af en HB-Comus i Frederikssund.
Den vogn man lige aner på foto kunne også være en BL?

Hilsen Ole

Hvad var trækkraften i forbindelse med åbningen af HB-comus? Var det litra S, eller....??
Og hvilken vogn anes? Forveksler Du forskellige ture?

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Jeg går ud fra, at disse billeder er fra denne udflugt:

[image]

I Ballerup

[image]

Undervejs

[image]

Den forreste vogn er en ECO, derefter 2 CP eller lign. - den sidste kan jeg ikke se

[image]

På Frederiksberg station

[image]

også her

Håber det kan bruges

Tom Boye Poulsen

Herlige billeder, Tom, og mange tak for det.

Mærkelig nok ser man ikke noget til den "mystiske" B-vogn på dine fotos.
Det, der også er lidt underligt, er, at man ser S-maskinen solo i Ballerup - som om den løber om - men toget kom da helt til Frederikssund efter billedet nedenfor at dømme, der ret sikkert viser toget under udkørsel herfra.
Følgelig må det næste billede fra strækningen være undervejs fra Frederikssund til Ballerup - måske vest for Ølstykke.

Undervejs

(nok afgang fra Frederikssund)

Den forreste vogn er en ECO, derefter 2 CP eller lign. - den sidste kan jeg ikke se

- foto mellem Fs og Ba

Venlig hilsen
Henrik

Kan det tænkes, at den har taget vand i Ballerup - hvor kunne det ske?

Toget var vel kommet fra Hovedbanegården over Godsforbindelsesbanen og Fredriksberg - jeg kan ikke huske hvilken vej.

Jeg kan huske, at der ved en DJK-udflugt i 1964 eller 1965 var en B-vogn med, vistnok 2001. Det var vist ment som en præsentation af vognen, der var helt ny. Den kan jo på billedet skjule sig i dampen bag i toget.

Men på de øvrige fotos ser der ikke ud til at være UIC-vogne med? Kan det være fra en anden tur?

Ole

Turen i 1965 med S 732 på Frederikssundbanen blev annonceret i Dansk Jernbane-Klubs medlemsblad nr. 2, marts 1965, således:

Kommende møder og udflugter:
.....
[image]
..... og i samme nummer havde EBJ i sagens anledning skrevet en kort historik om banen.

I det følgende nummer blev turen refereret som vellykket (110 deltagere) med gode fotostop på hjemturen, illustreret ved følgende:

[image]
"DJKs særtog på vej fra Stenløse mod Ballerup på Frederikssundbanen. Sidste vogn i toget er en af de nye B-vogne. Foto: Th. Ring Hansen."

Med venlig hilsen
Niels

Oprangeringen stemmer jo så med mit billede, blot kan man ikke se den bageste B-vogn på grund af damp og fotografer.

Og det må så være den udflugt med B-vogn, jeg kan huske nu 48 år senere.

Mange tak også til Niels for yderligere oplysninger. Så er vist alle forhold klarlagt omkring den udflugt. Det lyder sandsynligt, at S-maskinen fik vand på i Ballerup, som Tom foreslår, for indtil først i 70'erne var der mig bekendt mulighed for dette her.

En interessant detalje ved billedet nedenfor er spændværket, som fortæller at der i 1965 var armsignaler i Veksø, som jeg mener toget her ankommer til.

"DJKs særtog på vej fra Stenløse mod Ballerup på Frederikssundbanen. Sidste vogn i toget er en af de nye B-vogne. Foto: Th. Ring Hansen."

Tom skrev også, at B-vognen måske var nr. 2001. Kan nogen bekræfte dette og eventuel oplyse øvrige vognnumre?

Venlig hilsen
Henrik

En interessant detalje ved billedet nedenfor er spændværket, som fortæller at der i 1965 var armsignaler i Veksø, som jeg mener toget her ankommer til.

Uden at være helt sikker: Jeg mener at relæanlægget i Veksø er (var) ældre end fra 1965. Jeg kan heller ikke helt få øje på, hvor billedet skulle være optaget mellem Stenløse og Veksø. Hvem kan supplere?

Det kunne måske også være taget lige vest for Måløv station? Fotografen kunne så ved den gamle bro.

Det er muligt at jeg er helt forkert på den, og husker ikke lige hvornår Måløv Byvej blev bygget, for ellers ville den jo være med på billedet.

Uden at være helt sikker: Jeg mener at relæanlægget i Veksø er (var) ældre end fra 1965. Jeg kan heller ikke helt få øje på, hvor billedet skulle være optaget mellem Stenløse og Veksø. Hvem kan supplere?

Jeg er nu umiddelbart ret sikker på, at det pågældende billede er taget umiddelbart vest (ca. 700 m) for Veksø station og lige nord for Løje Sø.

Men hvis armsignalerne nu rent faktisk var udskiftet før 1965, så har man måske bare "glemt" at fjerne et spændværk?

På den anden side: Ved studie af Kortal 1954 kunne det nu også godt ligne Måløv ...

Venlig hilsen
Henrik

Men hvis armsignalerne nu rent faktisk var udskiftet før 1965, så har man måske bare "glemt" at fjerne et spændværk?

I så fald ville vægtklodsen på spændværket ikke være i den position den er på billedet, så man må nok konkluderer at spændværket er i brug på optagelsestidspunktet.

/Henrik

Bag B-vognen ses en fabriksskorsten. Kan det være noget af LYFA?

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Bag B-vognen ses en fabriksskorsten. Kan det være noget af LYFA?

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Hej Holger

Hvis det er Måløv, så er det i kurven lige vest for stationen. På Kortal 1954 ligger der en mindre bygning med en skorsten, som kunne være den på billedet. Fabrikken Lyfa ligger (lå) længere ude, knap 2 km fra Måløv.

Måske er der nogle af de sikringsanlægs-vidende, der kan fortælle, om der var armsignaler i Måløv og/eller Veksø i 1965?

Venlig hilsen
Henrik

Hvis det er Måløv, så er det i kurven lige vest for stationen. På Kortal 1954 ligger der en mindre bygning med en skorsten, som kunne være den på billedet. Fabrikken Lyfa ligger (lå) længere ude, knap 2 km fra Måløv.

Du mener her?:

[image]

Måske er der nogle af de sikringsanlægs-vidende, der kan fortælle, om der var armsignaler i Måløv og/eller Veksø i 1965?

I "Jernbanenyt - kort fortalt - Jernbanen nr 2 1970 DSB" kunne læses:

"Den 24. februar blev et nyt relæsikringsanlæg (forenklet type) taget i brug på Måløv station."

Hvad var der så før?

M.v.h.
Niels

Edit har pyntet lidt på svaret.

Hvis det er Måløv, så er det i kurven lige vest for stationen.

Her er et billede fra i dag:
[image]

og her er Th. Ring Hansens:
[image]

Flot Peter!

Bygningen med skorstenen har så jf. KORTAL måttet vige pladsen for anlægget af Måløv Byvej.

M.v.h.
Niels

Måske er der nogle af de sikringsanlægs-vidende, der kan fortælle, om der var armsignaler i Måløv og/eller Veksø i 1965?

Dette dejlige Holger-billede (jeg kommer dig i forkøbet ;-) ) understøtter at der den 29. december 1964 stadig var mekanisk sikringsanlæg i Måløv. Årstallet 1965 for ibrugtagning nyt sikringsanlæg (forenklet relæanlæg) passer således ganske fint.

[image]
Måløv 1964 ©HBDS

Årstallet 1965 for ibrugtagning nyt sikringsanlæg (forenklet relæanlæg) passer således ganske fint.

Njae, som nævnt *her*, blev 24. februar 1970 et nyt relæsikringsanlæg (forenklet type) taget i brug på Måløv station.

M.v.h.
Niels

Pardon, ren tyrkfjel. Du havde jo netop skrevet 1970 og det var det jeg reagerede på ved at vise Holgers billede :-|
Det vigtige er, at årstallet 1965 for optagelsen af S-maskinen lige før Måløv, hvor vi ser et spændværk, passer fint med sikringanlægstypen (mekanisk sikringanlæg) ........

Bag B-vognen ses en fabriksskorsten. Kan det være noget af LYFA?

LYFA - indtil 1954 Cheminova - var også min tanke. Ud over trinbræt (1959-1976) var der også sidespor (på fri bane ?) til komplekset:

Billede 1

Billede 2

Billede 3

Tønderne på billede 3 afslører, at billederne må være fra Cheminova-tiden. Billederne er fundet her: https://plus.google.com/108272972605269998061/photos .

Klik på billederne for højere opløsning.

Til sammenligning:

Klik på billedet for scan i høj opløsning. Her kan især studeres linien af trådruller, der fører hen til en kasse, samt derefter spændværket. Et bygningskompleks med skorsten ses også. Til gengæld kan jeg ikke finde nogen af de afstandsmærker, der ses på billede 1 og 2, ligesom terrænforholdene ikke helt passer.

Sikker på LYFA er jeg ikke .....

M.v.h.
Niels

Ud over trinbræt (1959-1976) var der også sidespor (på fri bane ?) til komplekset:

Billede 1

Kære Niels

Det er interessant. Når man kigger på billedet, ser det grangiveligt ud som om, der er tale om et sidespor på fri bane, idet vi bemærker 1.200 meter afstandsmærket ud for fabrikken.

Min samling af TKØ'er lader meget tilbage at ønske og starter ved 31. maj 1959. Trinbrættet er nævnt i nævnte køreplan og også i den næste i min samling, der er gyldig fra 26. maj 1963. Men i ingen af dem nævnes sidesporet.

Jeg håber, andre kan kaste lys over sidespordelen af denne tråd.

Bedste hilsner

Thomas

Hej Thomas

Som kuriosum vil jeg lige nævne, at jeg observerede, at der stadig var rester af trinbrættets perron i 2005-08, de er der muligvis stadig?

Med venlig hilsen

Carsten

Det er interessant. Når man kigger på billedet, ser det grangiveligt ud som om, der er tale om et sidespor på fri bane, idet vi bemærker 1.200 meter afstandsmærket ud for fabrikken.

Min samling af TKØ'er lader meget tilbage at ønske og starter ved 31. maj 1959. Trinbrættet er nævnt i nævnte køreplan og også i den næste i min samling, der er gyldig fra 26. maj 1963. Men i ingen af dem nævnes sidesporet.

Sidesporet er åbenbart blevet nedlagt på et eller andet tidspunkt mellem 3. juni 1956 og 31. maj 1959. For det er med i Tjenestekøreplan I B af 3. juni 1956. Cheminova private sidespor er ikke nævnt i Morten Flindt Larsen: "De Danske Statsbaner - Stednavneforkortelser"

Og så er det i øvrigt en god dag, når der dukker endnu et sidespor på fri bane på statsbanenettet op :-) . (Privatbanenettet er jeg dårligt nok kommet i gang med endnu).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Uddrag af Tjenestekøreplan I B gyldig fra 3. juni 1956. Arkiv: www.rundremisen.dk.

:-)

mente nok jeg havde noget på det. :-) ( skulle bare lige komme i tanke om hvor og finde frem )

men her skematisk sporplan af tilslutningen af Cheminovasporet mellem Måløv og Viksø ( Veksø )
fra værket
Moderne jernbanestationer
P H Bendtsen
1 udgave 2 oplag
Polyteknisk Forening
København 1953
og med velvillig tilladelse er den ved at blive scannet ( ca 250 sider ) og vil blive lagt på www.rundremisen.dk i jernbanearkivet, - når scannet færdig ( 2-3 dage ) :-)

men her sporplanen
bemærk at på denne sporplan ( desværre ikke årstalopgivet ) ligger sidesporet i km 22,7 !!
[image]

og sporplan Måløv ( udsnit og sidetrukket )
1950
[image]
1970
[image]

mvh
henning h087

Flot Henning!

En anden form for "overblik":

[image]
Maaløv (udateret luftfoto).

M.v.h.
Niels

Lad os lige tage en før og nu sammenligning af Cheminovas område

[image]
[image]
og sådan ser det ud i dag (bogstavelig talt)

Et andet billede fra i dag:
[image]

Er det mon resterne af den ene skinnestreng man ser som en reparation i asfalten?

Med til historien om virksomheden og sidesporet hører dette:

Cheminova A/S, med Aarhus Universitets Forskningsfond som hovedaktionær, var beliggende i Måløv fra 1944 og ti år frem. I løbet af de ti år fik virksomheden forurenet så meget – produktionen omfattede bl.a. DDT og bladan - at der stadig her 60 år efter og de næste 50-70 år skal ske en oppumpning og rensning af grundvandet, for ikke at forureningen skal spredes. I 1953 flyttede man til Rønland og fortsatte svineriet der.

Cheminova blev ved Vestre Landsret dømt til at betale en bøde på 4,5 mio kr, men blev i 1982 frikendt af Højesteret, da sagen i mellemtiden var blevet forældet. En sort plet også på Aaarhus Universitets ry og rygte. De næste mange år hænger udgiften for oprydning på skatteborgerne; man regnede tidligere med en årlig udgift på i omegnen af 700 tus kr pr år de næste 50-70 år, ud over de 4 mio kr det tilbage i 70´erne kostede at opføre et rensningsanlæg til formålet og beløbet er nok ikke blevet mindre i mellemtiden. Senere har man fundet ud af, at den losseplads som Ballerup kommune i 1957 etablerede lige op til Cheminovas grund, ukritisk blev anvendt som giftlosseplads for mange andre virksomheders affald. Diverse giftfund er gjort for nylig - de nedgravede tønder er nu tæret igennem - og er et emne der livligt debatteres i lokalområdet (prøv at google ”Sørup losseplads”). Føj for en stinker ……

* * * *

Den viste vogntype findes i model og vil blive behandlet et andet sted.

I følge de oplysninger jeg ligger inde med, er data for sidesporet disse:

Cheminova sidespor
Mekanisk, nøgleaflåning Togførernøgle på Veksø station.
Åbnet 29.11.1944 og nedlagt ca. 1.12.1957 (Instruks af 1944 og 1950).

Cheminova PrS var beliggende i km 18,0 fra Frederiksberg (Lyfa T i km 18,2, Måløv St. i km 16,4). Cheminovas private sidespor blev åbnet for trafik 24.11.1944, men på stedet lå tidligere et sidespor til en DSB-grusgra benævnt Sørup Grusgrav, hvorfra der hentedes fyld at anlægget af dobbeltsporet på Valby-Vanløse strækningen. Senere blev sporet muligvis anvendt til henstilling af udrangerede KGR-latrinvogne (mundtlig oplysning, som jeg ikke har kunnet få bekræftet af skriftligt materiale). Ekspeditionsmæssigt blev Cheminova-sporet nedlagt 2. juni 1957, sporskiftet blev taget op 27.11.1957 (iflg. La).

Lyfa Trinbræt var kun til brug for arbejdere til fabrikken af samme navn. Det blev ibrugtaget 2. mart 1959 og nedlagdes 28. maj 1976, men perronen (af træ) blev stående på stedet i en del år efter. Trinbrættet var ikke optaget i publikumskøreplanerne, kun i tjenestekøreplanerne.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Måløv St. i km 16,4

....senere km 21,1. Gad vide hvornår strækningen blev "omkilomtreret"?

Strækningen er i hvert fald omlitreret i 1911, da Frederikssund-togene begyndte at køre igennem Valby Bakke i stedet for via Frederiksberg. Den kilometering, som jeg anfører, er udgående fra Frederiksberg og er ikke den officielle, der desuden indtil 1911 udgik fra Københavns gamle hovedbanegård. Skal man finde de officielle kilomteringer, er det nødvendigt at foretage et opslag i den til enhver tid gældende tjenestekøreplan. Mange baner har ændret kilomteringer adskillige gange i deres levetid, tænk blot Den østjyske Længdebane med diverse baneforlægninger omkring f.eks. Hobro, Randers, Århus, Horsens, Fredericia etc. Det ville blive fuldstændig meningsløst og meget forvirrende at angive samtlige kilometeringer for sådanne strækninger, så jeg nøjes med at opgive kilomterangivelser "lokalt" for delstrækningerne og i den orden, de er anlagt i (Fb-Fs åbnet 1879). Det vigtigste for steder som Chemineova og Lyfa, mener jeg, er at vide, hvor langt de lå fra nabostationen, i dette tilfælde Måløv, og til det formål er min kilomterangivelse fra Frederiksberg lige så anvendelig som en angivelse fra nuværende København H (som i relation til Cheminova sidesporet i øvrigt er irrelevant, da Kh jo ikke har haft godstrafik. En relevant kilometering havde her snarere været fra Gb via Godsforbindelsesbanen).

En interessant detalje ved billedet nedenfor er spændværket, som fortæller at der i 1965 var armsignaler i Veksø, som jeg mener toget her ankommer til.

Uden at være helt sikker: Jeg mener at relæanlægget i Veksø er (var) ældre end fra 1965. Jeg kan heller ikke helt få øje på, hvor billedet skulle være optaget mellem Stenløse og Veksø. Hvem kan supplere?

Hej Svend og I andre

Jeg må bøje mig i støvet og erkende, at jeg tog fejl med hensyn til fotostedet, men terrænet på billedet lignede i den grad området vest for Veksø, som det ser ud i dag.

Konklusionen, som også flere er nået frem til, er at der tale om Måløv. Og her motivet virkelig ændret, som man aner på Peter Sloots billede. Bag ved træerne er Måløv Byvej ført igennem, hvilket vel skete omkring 1970, og boligbyggeriet Eskebjerggård er opført nogenlunde samtidigt.

Venlig hilsen
Henrik

Jeg må bøje mig i støvet og erkende, at jeg tog fejl med hensyn til fotostedet, men terrænet på billedet lignede i den grad området vest for Veksø, som det ser ud i dag.

Uden at sige for meget burde jeg nok have være den første til at genkende stedet :-| ;-)
Gården i baggrunden må være Korsvejgård. Hvad bygningen med skorsten har indeholdt, vil blive undersøgt. Det kan være en del af Schous Fabrikker som holdt til på Korsvejgård, men det har jo ikke meget med jernbaner at gøre .....bortset fra at de nok har modtaget og sendt gods med DSB.

Mig bekendt lå Korsvejgård inde i Måløv By tæt på Eskebjerggård:

[image]
Kilde: http://www.maaloevbylaug.dk/fotogaarde.htm#korsvej .

Men måske kunne bebyggelsen med skorstenen være Callisens Gartneri, der netop lå lidt uden for Måløv?

M.v.h.
Niels

Mig bekendt lå Korsvejgård inde i Måløv By tæt på Eskebjerggård

Nu kommer vi "tæt på", men da vi befinder os i herreværelset med højt til loftet, er det vel også i orden. Hvis det ikke er Korvejgård (en af laderne), hvad er det så? Eskebjergård er det ikke.

Men, gode Svend, vi er vel enige om, at der er tale om bygninger, der måtte lade livet ved Måløv Byvejs anlæg, jf. KORTAL?

Korsvejgård med udlænger blev mig bekendt nedrevet noget senere. og efter opførelsen af boligkomplekset Eskebjerggård.

M.v.h.
Niels

Korsvejgård med udlænger blev mig bekendt nedrevet noget senere. og efter opførelsen af boligkomplekset Eskebjerggård.

Korsvejsgårds sidste længer er først revet ned for nylig (1-2 år siden). Korsvejgård lå uden for det areal som nu hedder Eskebjerggård efter den gård, der afgav areal til dette byggeri.
Tidligere Korshøjsgårds område ligger stadig ubrugt hen. Afventer vel nybyggeri lige op til den travle Måløv Byvej = hovedfærdselsåren fra Frederikssund mod København; vi er i et område hvor der åbenbart ikke er brug for hurtige motorveje, de er jo forbeholdt hovedlandet, til trods for at trafikken er noget større her ..... ;-)

vi er i et område hvor der åbenbart ikke er brug for hurtige motorveje, de er jo forbeholdt hovedlandet, til trods for at trafikken er noget større her .....

Må jeg diskret henlede din opmærksomhed på at man faktisk er i fuld gang med 2. etape af Frederikssundsmotorvejen lige omkting det område vi diskuterer her.

http://www.vejdirektoratet.dk/da/vejprojekter/m12/Sider/default.aspx#.UrIRbNeT7YU

1. etape var den fra Motorring 3 til Motorring 4.

Jo, jo pælene står i jorden, men vi taler om nogle ganske få kilometer egentlig motorvej. Om den hele motorvej skrives: "Linjeføringen af den 3. etape fra Tværvej til Frederikssund ligger fast, men finansieringen afventer en politisk afklaring."
En udbygning af motorvejen helt til Hillerød (og måske Helsinge) lader også vente på sig .... men tilbage til de historiske jernbaner :-)

Billede 3

En efterhånden meget interessant tråd med historik om sidesporet
ved Måløv for Cheminova/LYFA med billeder (i indlægget S-maskine i Ballerup 1965).
Som så ofte dukker der ved nærmere studie af billedet med en godsvogn
på Cheminovas sidespor interessante ting op bl.a. Ford V8-lastbilen, som
jo var en klassisk efterkrigstids-lastbil.
Godsvognen der læsses med tromler er også interessant; det er en CSD
litra Vtr. Nærmere om denne vogntype kan findes via Google. Endvidere
har den fundets/findes i model fra Piko i årtiender.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

RSS Feed af emne

Signalposten

Jernbanebøger

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak