Træsveller udskiftes

af Steen Nielsen ⌂, 5600 Faaborg, 15/1 2014, 12:20 (3756 dage siden)

Så har Syd Fyenske Veteranjernbane påbegyndt udskiftning af træsveller til betonsveller mellem Faaborg og Pejrup. Hvad mener andre museumsbaner om det ?[image]

Avatar

Træsveller udskiftes

af Morten Flindt Larsen, København K, 15/1 2014, 12:39 (3756 dage siden) @ Steen Nielsen

Hm, der er da mange "betonsveller" også i jernbaneklubberne. ;-) :-D :-D :-P

DSB etablerede en forsøgsstrækning med langskinnespor og betonsveller mellem Hedehusene og Roskilde i 1952, efetr at etaten i 1949 havde eksperimenteret med ilæggelse af betonsveller mellem Kolding og Lunderskov. I samme tidsrum modtog DSB sine sidste nybyggede damplokomotiver, så der er i og for sig ikke noget historisk ukorrekt ved at køre veterantog på betonsvellespor. :-)

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Træsveller udskiftes

af Jaer, Aarhus, 15/1 2014, 12:40 (3756 dage siden) @ Steen Nielsen

Så har Syd Fyenske Veteranjernbane påbegyndt udskiftning af træsveller til betonsveller mellem Faaborg og Pejrup. Hvad mener andre museumsbaner om det ?

De bør mene, at det er det eneste rigtige. Træsvveller skal man kun beholde på korte stykker, f. eks. stationsområder, men benyt dem endelig på strækninger og depotområder.

Selv på konservative MHVJ har man nu anskaffet betonsveller:-)

/Jan

Træsveller udskiftes

af UTJ, 15/1 2014, 12:47 (3756 dage siden) @ Steen Nielsen

Det hurtige svar ville blive føj. MEN jeg kan godt forstå dem. Dels da svellerne nok er ved at være udtjente, dels fordi creosot jo har fremkaldt allergi i al miljøforvaltning. Jeg håber at det bliver en forholdsvis vedligeholdelsesfri løsning og at de kan styre betonsvellerne i ballastunderlaget.

Avatar

Træsveller udskiftes

af ove, Struer, 15/1 2014, 13:00 (3756 dage siden) @ Steen Nielsen

Nu vover jeg så at sige at det er mig ligegyldigt om det er historisk korrekt så længe det der er OVER skinnerne er det men jeg synes så bare at have hørt at betonsveller faktisk ikke holder nær så længe som træsveller og så kan det jo blive en dyr løsning i længden. JA kreosot er noget forbistret giftigt stads men på den anden side gør det nok ikke mere skade der hvor svellerne ligger, den skade er sket og i dag findes der da impregneringsmidler der ikke er så giftige hvis man skulle til at skifte nogle sveller.

Det er jo da heller ikke problemfrit at komme af med de sveller man har pillet op, det så vi jo tydeligt her i Struer sidste år.

Træsveller udskiftes

af Søndenfjords, 15/1 2014, 13:25 (3756 dage siden) @ Steen Nielsen

Nordsjællands Veterantog kører jo heller ikke på grydespor ...

Træsveller udskiftes

af JKJ, 15/1 2014, 14:46 (3756 dage siden) @ Steen Nielsen

Hej,

Nu kender jeg til visse dele af NSJKs holdninger.
De holder sig til at køre på andre operatørers banenet.
Som næsten alle har betonsveller!
Jeg kan kun hylde deres løsning, da jeg tror det gør at de får mindre fokus på skinnerne og måske mere fokus på materiellet!
Endda kan man måske forestille sig at de vil kunne øje hastigheden på strækningen.
Mht. originalitet af banen, så vil min holdning være, at hvis man ser på mange jernbanebilleder fra "de gamle dage" så kan man jo se at svellerne tit var dækket af traceet. Derfor kunne man forestille sig at naturen/de aktive kunne dække dem, og der med camouflerer det værste!

Mvh JKJ

Træsveller udskiftes

af Henrik Thomsen, 15/1 2014, 19:27 (3756 dage siden) @ Steen Nielsen

Ja, veteranbanerne må jo også følge med tiden; vi skriver jo trods alt 2014. Træsveller er også alt for farlige, og lugter dårligt.

Hilsen
Henrik

Træsveller udskiftes

af UTJ, 15/1 2014, 20:18 (3756 dage siden) @ Henrik Thomsen

Ja, veteranbanerne må jo også følge med tiden; vi skriver jo trods alt 2014. Træsveller er også alt for farlige, og lugter dårligt.

Der er da ikke noget bedre end en tjæreduft - også den fra kreosotbehandlede træsveller en varm sommerdag. Men alternativet i form af uimprægnierede sveller har jernbanerne prøvet før og det var absolut ingen succes. De uimprægnierede egesveller som Bdk har anvendt til sporskifter i de senere år skal nok også vise sig at være en meget kortsigtet løsning, der skriger efter flere penge til betonsporskifter overalt, også i rangerområder hvor beton er uhensigtsmæssigt, da en betonsvelle er færdig når et afsporet jernbanehjul har kværnet den sønder og sammen ved en enkelt afsporing.

Træsveller udskiftes

af Henrik Thomsen, 15/1 2014, 21:42 (3756 dage siden) @ UTJ

Der er da ikke noget bedre end en tjæreduft - også den fra kreosotbehandlede træsveller en varm sommerdag.<

Det er jeg personligt fuldkommen enig i, og synes da også det er herligt at Firhøj station rummer et stort lager af velduftende svedige træsveller, som Hornbækbanen kan vedligeholdes med. Lidt jernbanemiljø er der da endnu at finde.

[image]

Hilsen
Henrik

Træsveller udskiftes

af Georg Schmidt, 15/1 2014, 21:56 (3756 dage siden) @ Henrik Thomsen

Ja, der er ikke noget bedre end duften af varm jernbane eller duften i dampremisen.:-)

[image]
Forspand tog 58 1969.
Foto Bjarne Knudsen.

Mvh
Georg

Træsveller udskiftes

af Henrik Thomsen, 15/1 2014, 22:22 (3756 dage siden) @ Georg Schmidt

Ja, her ville de to My'ere passe godt ind. Snif

[image]

Træsveller Tilbud: Nu som Duft på dåse

af Per Sørensen, Hg, 17/1 2014, 23:12 (3754 dage siden) @ Henrik Thomsen

TJÆRE PÅ DÅSE

Jeg har noget allergi på fingrene, som får huden på tomlere og pegere til at revne.
På Gentofte har fået forskellige midler, som ikke rigtig virker.

Nu har jeg fået en bøtte med Stenkulstjære.
Inden jeg skal sove, skal jeg komme det på og derefter bomuldshandsker.
Handskerne er for at alt ikke skal blive sort; - det er jo kun natten der skal være sort...

Når jeg åbner bøtten kommer duften af barndom; - duftende sveller på varme sommerdage med damplokomotiver, der damper og syder og dufter af kulrøg…
Så falder jeg langsomt i søvn, mens det dufter fra hænderne.
Jeg bliver langsomt en lille dreng igen, som render rundt ned på Helsingør station… Pragtfuldt!

Måske I skulle få sådan en bøtte.
Det virker sgu….

Det kan være jeg skal afprøve at ha bøtten åben, når jeg ser jernbanerfilm.

Noget andet:
Var der altid tjære på svellerne?

Mener at Colstrup imprægnerede sveller med noget, der fik beplantningen ødelagt de steder hvor de gjorde det.
Kan huske at vi som unge hentede sådan nogle "Bonzai" træer på Colstrups telefonpæls-imprægneringsplads i skoven ved Jespervej udenfor Hillerød.

Der var naturligvis adgang forbudt.

pediHg

Træsveller Tilbud: Nu som Duft på dåse

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 17/1 2014, 23:18 (3754 dage siden) @ Per Sørensen

TJÆRE PÅ DÅSE

Jeg har noget allergi på fingrene, som får huden på tomlere og pegere til at revne.
På Gentofte har fået forskellige midler, som ikke rigtig virker.

Nu har jeg fået en bøtte med Stenkulstjære.

Man kunne engang købe tjæresalve på apoteket. Jeg har som barn prøvet det, vistnok mod eksem.

Træsveller Tilbud: Nu som Duft på dåse

af ivar, 17/1 2014, 23:52 (3754 dage siden) @ Erik Olsen

Og tjæreshampoo mod skæl - så det i føtex for et par år siden, men nu har jeg ikke brug for det

Avatar

Træsveller Tilbud: Nu som Duft på dåse

af Morten Flindt Larsen, København K, 18/1 2014, 08:26 (3754 dage siden) @ Per Sørensen

Man kan jo også vælge at have en svelle stående i stuen. ;-)

Nå, spøg til side. Duften er ganske herlig, om end måske ikke i det lange løb. Jernbanemuseet i Odense har et permanent "tjæreduftkammer" i det lokale, hvor færgeudstillingen er placeret. Gulvet her synes at være fremstilelt af overskårne sveller. :-)

Vh
Morten

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Træsveller Tilbud: Nu som Duft på dåse

af Lennart H, 18/1 2014, 10:01 (3753 dage siden) @ Per Sørensen

Jeg skal i gang med en modeljernbane her til efteråret. Jeg skal da prøve sådan en dåse, så man lige får en ekstra dimension med. Tror dog ikke man skal smøre skinnerne med det :-) Mvh Lennart

Træsveller Tilbud: Nu som Duft på dåse

af Ulrik D, Sdr. Onsild, Hobro, 18/1 2014, 11:14 (3753 dage siden) @ Per Sørensen

Jeg bruger tjæreshampo mod psoriasis. Det er oss' med en herlig duft af jernbane... :-D

Træsveller udskiftes

af Lennart H, 18/1 2014, 10:08 (3753 dage siden) @ Steen Nielsen

Så har Syd Fyenske Veteranjernbane påbegyndt udskiftning af træsveller til betonsveller mellem Faaborg og Pejrup. Hvad mener andre museumsbaner om det ?[image]

Årh nej, det må helst ikke brede sig. Det ville godt nok være synd, hvis man ikke længere kan opleve jernbane terræn som det så ud i 20èrne. Nyder synet og stemningen hver gang jeg passerer fks Vrads - Bryrup eller Handest - Mariager. Men på sigt, er der måske ikke noget at stille op? Der skal jo penge til og vi har jo også miljølovgivningen at tænke på. Mvh Lennart.

Træsveller udskiftes

af Steen Nielsen ⌂, 5600 Faaborg, 19/1 2014, 15:53 (3752 dage siden) @ Lennart H

Så fik jeg lige et billed af "giraffen" som er sporsat. Jeg er overbevist om, at alle de "halve" sveller man brugte på "Faaborgbanen", da der blev skiftet skinner og sveller i 1950-erne, bliver fjernet. Ifølge en opsat seddel for at informere "naboer", påregner man at arbejde frem til Påsken 2014. Ifølge deres hjemmeside www.sfvj.dk , skal de køre et Særtog i midten af Marts. Jeg har ikke set dem i arbejde, men skinnerne bliver vel liggende og så skubber/trækker de ud under ?
[image]

Træsveller udskiftes

af Jaer, Aarhus, 19/1 2014, 20:23 (3752 dage siden) @ Lennart H

Årh nej, det må helst ikke brede sig. Det ville godt nok være synd, hvis man ikke længere kan opleve jernbane terræn som det så ud i 20èrne. Mvh Lennart.

Der skal også tænkes på personaleressourcer! Det må forventes, at betonsvellerne kan holde længere end træsvellerne, og dermed kan de fattige medlemsressourcer bruges på andet end at skifte sveller.

/Jan

Træsveller udskiftes

af UTJ, 19/1 2014, 21:44 (3752 dage siden) @ Jaer

Desværre holder en træ- og en betonsvelle nogenlunde lige lang tid - mener man (ca. 40 år eller mere). MEN i overbygning med dårlig dræning er betonsvellen nok at foretrække. Den ubekendte er selve betonen i den armerede konstruktion som man jo først senere ved hvordan opfører sig. Så alt i alt tror jeg at betonsvellerne er en god disposition til Faaborgbanen - også på den del der er cykelsti, når man skal til at genopbygge banen aht. jobskabelse i den lukningstruede by Faaborg.

Årh nej, det må helst ikke brede sig. Det ville godt nok være synd, hvis man ikke længere kan opleve jernbane terræn som det så ud i 20èrne. Mvh Lennart.

Der skal også tænkes på personaleressourcer! Det må forventes, at betonsvellerne kan holde længere end træsvellerne, og dermed kan de fattige medlemsressourcer bruges på andet end at skifte sveller.

/Jan

Træsveller udskiftes

af Holger Sørensen, Hedehusene, 21/1 2014, 09:44 (3750 dage siden) @ UTJ

Katastrofal manglende respekt for kulturarven på en jernbane der skal forestille "gamle dage". I yderste konsekvens kunne det f. eks. fortsætte med eternittag på Kronborg Slot i stedet for kobbertaget.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-( :-( :-(

Træsveller udskiftes

af UTJ, 21/1 2014, 10:18 (3750 dage siden) @ Holger Sørensen

Katastrofal manglende respekt for kulturarven på en jernbane der skal forestille "gamle dage". I yderste konsekvens kunne det f. eks. fortsætte med eternittag på Kronborg Slot i stedet for kobbertaget.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-( :-( :-(

Jeg kan sådan set kun give dig ret, men jeg kender tilstanden af Faaborgbanen og hvis man skal fortsætte med træsveller, skal hele overbygningen fornys, inkl vandafledning, dvs. grøfter og helt ny grusballast. Jeg tror ikke at det vil være realistisk for foreningen. Dog kunne jeg godt tænke mig at man fandt et sted i DK hvor man rent faktisk gik efter en bevidst bevarelse af spor og overbygning, da veteranbane jo er et samlet hele.

Træsveller udskiftes

af Henrik Thomsen, 21/1 2014, 11:45 (3750 dage siden) @ UTJ

Dog kunne jeg godt tænke mig at man fandt et sted i DK hvor man rent faktisk gik efter en bevidst bevarelse af spor og overbygning, da veteranbane jo er et samlet hele.<

Sådan kunne jeg forestille mig det er på Bryrup-Vrads. Den ville jo aldrig kunne ombygges med beton, uden at miste det hele.

Hilsen
Henrik

Træsveller udskiftes

af Steen Nielsen ⌂, 5600 Faaborg, 21/1 2014, 22:52 (3750 dage siden) @ Holger Sørensen

Sætningen "Turistbanen Faaborg-Korinth" er måske også mere dækkende nu. I forhold til starten i 1988 med deraf følgende Foreningsvedtægter, er der ikke meget tilbage af den ide foreningen startede på. Man retter ind hele tiden og Kommunen bestemmer takten. De er jo mere til aktiv ferie, så at sidde inde i en gammel vogn harmonerer nok ikke helt med kommunens "turiststrategi". Og folk som arbejder med tog i fritiden, er der altid nogen som rykker på næsen af ; "at de gider". Hvis man nogen gange vælger ikke lige at lægge ud med at fortælle hvad man laver i sin fritid, kan der komme interessante udmeldinger, der ikke altid er behagelige at høre. Jeg var naiv og tro at SFvJ skulle være en slags garant for at fynsk materiel bevares og fynsk jernbanehistorie fortælles. Heri tog jeg grueligt fejl. Det er da lidt det jeg ser andre klubber gør, fortæller historier om de Privatbaner som lå i "nabolaget". Jeg ved godt jeg er ubehøvlet nu. Men hvis folk blev bedt om at sige hvilke klubber de ville besøge, så står SFvJ bestemt ikke nr. 1 på listen. Sikkert heller ikke 2 , 3 , 4 , 5 , 6 , 7 ....
Nu ikke så negativ Nielsen :-|
PS ; jeg nåede at sidde i bestyrelse også, men kunne godt fornemme. Stik dine forslag i skuffen, det bliver ikke her. Så opstod tanken om DET FYENSKE SIDESPOR. Her står nogle forslag. Men i dette land rammen "Janteloven" hårdt og præcist ;-)

Træsveller udskiftes - jeg indrømmer ...

af Lars Henning Jensen, 21/1 2014, 23:03 (3750 dage siden) @ Steen Nielsen

Jeg indrømmer, at min nedenstående kommentar egentlig ikke hører til i dette seriøse historiske forum, så jeg undskylder på forhånd!

Men ovenstående indlæg hører heller ikke til her, og dertil er det endnu eet i en tilsyneladende uendelig række af bitre og ukonstruktive udfald rettet mod SFvJ - udfald der alle har samme ophav og sikkert samme årsag ...

SÅ HOLD DOG KÆFT, STEEN! Vi har hørt dig, og der kan ikke være nogen tilbage, der ikke har forstået, hvad du mener ...

Men man kan altså ikke altid få ret og få sin vilje, og det tjener hverken dig eller dine ideer og tanker til ære, at du bliver ved med at fremture
- og slet ikke her; fat det dog - få dig et liv!

Ærbødigst
LHJ

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak