Nyt fra arkivet 8

af Michael Olsen, 15/5 2014, 21:09 (3636 dage siden)

Og så kommer det sidste foto i denne omgang.

[image]

Gadesiden til en stationsbygning. På skiltet til højre for døren står 'Indgang til Billetsalg og Ventesale'. Bussen til højre - muligvis en DSB-bus - er en Dodge. Billedet er bagpå dateret 6. maj 1950.

Bemærkninger, kommentarer og supplerende oplysninger modtages gerne.

Mvh Michael Olsen
http://vognstyrer.dk

Nyt fra arkivet 8

af Niels Munch, 16/5 2014, 03:36 (3636 dage siden) @ Michael Olsen

[image]


Gadesiden til en stationsbygning. På skiltet til højre for døren står 'Indgang til Billetsalg og Ventesale'. Bussen til højre - muligvis en DSB-bus - er en Dodge. Billedet er bagpå dateret 6. maj 1950.

Stationen er Jyderup:

[image]
Jyderup Station (udateret postkort).

At der tidligere har været kasketskygge over hoveddøren, ses på dette postkort:

[image]
Jyderup ca. 1900. Kilde: http://www.filatelisten.dk/jernbaner_nordvestbanen.htm (anbefales).

Rutebilen er ganske rigtigt en Dodge. Den betjente fra 1948 ruten Havnsø-Jyderup, der kørtes af Hørve-Værslev Jernbane, HVJ, hvem bussen også tilhørte.

Efter HVJs lukning i 1956 overgik rute og bus til OHJ, der solgte bussen i 1957. Den var en højrestyret Dodge med benzinmotor og 28 siddepladser. Den var bygget af Asnæs Karosserifabrik i 1948.

Kilde: Plum "Med Caroline fra Hørve til Værslev", DJK 1995 (ISBN 87-87050-35-8) og Birch "Busserne ved Odsherreds Jernbane", Foreningen Busfronten juli 1999 (ISSN 0907-2810).

I DJK-bogen findes 3 fotos af bussen, der var HVJs eneste.


Bedste hilsener
Niels

Avatar

Nyt fra arkivet 8

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 16/5 2014, 07:53 (3636 dage siden) @ Niels Munch

[image]

Og lastbilen til venstre er en 1930/31 Ford AA. :-D

Nyt fra arkivet 8

af lolliken, 16/5 2014, 08:33 (3636 dage siden) @ Michael Olsen

Hej. Ang. Dodge-bussen på billedet kan jeg huske en vognmand der havde to identiske Dodge-busser, dog med den forskel at den ene var en "British Dodge" og var højrestyret mens den anden var en "US-Dodge" og var venstrestyret. Dodge producerede biler både i USA og Europa. Ang. den lille lastbil tror jeg det er en Chevrolet, men jeg er langt fra sikker.

Venlig hilsen lolliken

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak