Varde Vest remise

af Steffen Vester, 21/5 2014, 00:54 (3631 dage siden)

Hej i forumet. :-)
Er der nogen her inde i forummet af stor jernbanehistorisk viden, som kan fortælle noget om Varde Vest's besynderlige remise - dens historie og ombygninger - og supplere med fotos? Jeg har pløjet mig igennem stort set alt, jeg kunne finde i bøger og på hjemmesider. :-(
[image]
Remisen er tydeligvis ombygget af flere omgange og har så vidt, jeg har forstået, engang kun været med 3 pladser. Igennem vinduerne kan man se den tidligere ydermur mellem spor 3 og 4 - set fra venstre mod højre forfra. :-)

[image]
Den 4. maj var jeg og et par gode venner på udflugt til det sydvestjyske, fotograferede og opmålte remisen på alle leder og navnlig kanter. :-D

[image]
Alle fotos er taget af Allan Madsen. ;-)
[image]
Fra opmålingerne har jeg lavet en nogenlunde tegning. Indermurene bag vandtårnet er gætværk ud fra tagets udformning. Målene er opgivet i mm. i skala 1:87, da det er meningen at fremstille en model af den. :-D
[image]
Det kunne være rigtig dejligt at se nogle gamle fotos, fra dengang, der osede af jernbaneaktivitet her. Måske er der en, der har en rigtig tegning. Jeg venter i spænding på hvad, der dukker op. :-P
V/H, Steffen Vester

Varde Vest remise (+ 1 foto)

af Niels Munch, 21/5 2014, 08:32 (3631 dage siden) @ Steffen Vester

Kære Steffen,

Mon ikke Poul A. har noget "inside information" at bidrage med? Selv kan jeg kun tilbyde dette foto:

[image]
VNJ - Varde Vest remise 29.06.1985 (nm).

Bedste hilsener
Niels

Varde Vest remise (+ 1 foto)

af Holger Sørensen, Hedehusene, 21/5 2014, 08:38 (3631 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Holger Sørensen, 21/5 2014, 09:10

Hej Steffen!

Bl.a. var den nu nedrevne remise i Tølløse bygget over samme "læst" (Wenck).
Inden denne remise blev nedrevet havde der været stærke kræfter i gang for at redde den som fremtidigt kulturhus. Det mislykkedes desværre, da lokalsamfundet ikke var modent til at bevare noget industrikultur.

Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen udgav i efteråret 2011 en formen publikation om remisen, historie, tegninger m.m. Og også med parallel til remisen i Varde Vest.

Måske kan dette hjælpe dig lidt mere på sporet.

Her et par billeder fra Varde Vest i 1966.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

[image]

[image]

Begge fotos: Holger B.D. Sørensen

Varde Vest remise (+ 1 foto)

af Poul Andersen, 21/5 2014, 09:36 (3631 dage siden) @ Holger Sørensen

Hej Steffen!

Bl.a. var den nu nedrevne remise i Tølløse bygget over samme "læst" (Wenck).
Inden denne remise blev nedrevet havde der været stærke kræfter i gang for at redde den som fremtidigt kulturhus. Det mislykkedes desværre, da lokalsamfundet ikke var modent til at bevare noget industrikultur.

Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen udgav i efteråret 2011 en formen publikation om remisen, historie, tegninger m.m. Og også med parallel til remisen i Varde Vest.

Måske kan dette hjælpe dig lidt mere på sporet.

Her et par billeder fra Varde Vest i 1966.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

[image]

[image]

Begge fotos: Holger B.D. Sørensen

Det nederste billede er fra 1973, idet der ses en SJ-skinnebus yderst til højre, ligesom det er VGJ Sm 7 der holder ved perron. Sm 7 blev anvendt på VNJ fra april 1972 til efteråret 1973 hvor ex. SJ materiellet tog over.

Ang. remisen på Varde Vest, så blev den bygget som tresporet i.f.m. åbningen i 1903, men udvidet med fjerde spor i 1905. Der er løbende sket ændringer og tilbygninger til remisen i 1920 og 1932, som også tydeligt kan ses når man færdes indvendig i bygningen. I de senere år er sporene 1 og 4 fjernet, idet den nu bruges af banetjenesten og som reservedelslager for værkstedet ved Varde station.

Vestbanen A/S har bebudet salg af Varde Vest station, og i denne forbindelse er der sat kræfter ind på at bevare hele stationsområdets bygninger samlet, idet stationsbygningen, remisen med drejeskive og varehuset udgør det sidste helt intakte Privatbanekompleks her i landet.

Mvh.
Poul.

Varde Vest remise (+ 1 foto)

af Holger Sørensen, Hedehusene, 21/5 2014, 09:56 (3631 dage siden) @ Poul Andersen

Korrekt, tak, det var en smutter. Datoen skal være 22.05.1973.

Og så man håbe at det lykkes her at bevare et unikt miljø.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Varde Vest remise (+ 1 foto)

af H.W.Stückler ⌂, Randers, 21/5 2014, 13:53 (3631 dage siden) @ Holger Sørensen

Hej.

Remisen den 2-8-1980.

[image]


Og samme sted 24-9-2011.

[image]

Til slut et tilbage fra maj 1971, lokomotiver er HV 3.

[image]


God fornøjelse

Hans S.

Avatar

Varde Vest remise

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 21/5 2014, 09:15 (3631 dage siden) @ Steffen Vester

Hej i forumet. :-)

Hej Steffen

Det er en interessant bygning og et interessant modelbygningsprojekt.

Er der nogen her inde i forummet af stor jernbanehistorisk viden, som kan fortælle noget om Varde Vest's besynderlige remise - dens historie og ombygninger - og supplere med fotos? Jeg har pløjet mig igennem stort set alt, jeg kunne finde i bøger og på hjemmesider. :-(

Det handler muligvis også om at kigge de "rigtige" steder - og det kunne f.eks. være i byggesagsarkivet hos Varde Kommune.
Et byggeri som dette må have afstedkommet afløbssager (regnvand og spildevand), og hertil hører som oftest noget tegningsmateriale, der kunne bruges som udgangspunkt for modelbyggeri.
Alle de øvrige papirer, licitationssager og korrespondance, f.eks. anmeldelse af ændringer, ansøgninger om tilbygninger, osv., fortæller ofte i sig selv interessante historier, men disse skal muligvis søges i banens arkiv ?.

I denne smukke bygnings tidlige år underskrev man ofte med svungne bostaver og "Ærbødigst", skrevet med fjerpen eller fyldepen, og tegningsmaterialet var der virkelig stil over - så det kan i sig selv være en spændende oplevelse at dykke ned i arkivmaterialet for sådanne herlige gamle bygninger.

God arbejdslyst! (og vis gerne resultatet af modelbyggeriet frem på f.eks. Signalposten). :-)

Varde Vest remise ( + endnu et foto - 1972).

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 21/5 2014, 10:13 (3631 dage siden) @ Steffen Vester
redigeret af Erik V. Pedersen, 21/5 2014, 10:33

Hej i forumet. :-)
Er der nogen her inde i forummet af stor jernbanehistorisk viden, som kan fortælle noget om Varde Vest's besynderlige remise - dens historie og ombygninger - og supplere med fotos? Jeg har pløjet mig igennem stort set alt, jeg kunne finde i bøger og på hjemmesider. :-(
[image]

(...)

V/H, Steffen Vester

---------------------------

Hej Steffen.

Desværre - Du har -måske- allerede set det enlige foto jeg har på min "side" http://evp.dk/index.php?page=vnnj---stationer af remisen.

Det/der er ikke meget at gøre godt med, --men det er samtidig for at gøre opmærksom på, at dit opråb er set - men "der er -desværre- ikke mere at komme efter". Een dag på VGJ og VNJ er ikke lang tid, --men det hele skulle nås.

[image]
VNJ. Remisen. Varde_Vest. -- 18. marts 1972.

Til gengæld må der da være en masse fotos i skrivebordsskufferne ude i de små hjem ! ! !

Det er skrevet før, men hvorfor er der -trods alt- kun så få, der sender noget ind ??? Er det virkelig -som jeg ofte får indtryk af- nogle fortæller det selv: De ligger henne i skuffen, --der er ikke skrevet bag på, og "folk" aner ikke, hvad det er (har glemt datoer og er måske ikke sikker på stederne). Så er det nemmere blot at overlade det til de andre. Den dag "arvingerne" overtager skuffen, er processen ofte kort: Ud med det gamle l....".

Held og lykke ! ! ! -- Husk: Signalposten.

Erik V. Pedersen,
http://evp.dk/index.php?page=vnnj---rullende-materiel-2

[image]

.

Varde Vest remise ( + endnu et foto - 1972).

af Steffen Vester, 21/5 2014, 14:48 (3631 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Hej alle.
En foreløbig mange tak skal der lyde herfra til alle bidrag - og så hurtigt! :-)
Det er ikke mig, der skal bygge den - jeg skal blot beundre den og tegne placeringen ind på et stort privat anlæg. Opgaven er lagt i hænderne på en af klubbens habile byggere, som bl.a har opført Hammerum station, Karup Kartoffelmel, Gedhusvagten, opholdsbygning "Hotellet" i Brande og Sønderport i Herning. Jeg skal opfordre bygherren til at udlevere fotos til mig, når byggeriet kommer i gang, som evt. kan vises på Signalposten.
Hvis nogle skulle have lyst til at se nogle af klubbens efterhånden mange autentiske bygninger, er man velkommen til at checke galleriet på www.hmjk.dk eller besøge os - vi er glade for gæster og viser gerne frem. Vi arbejder p.t. på højtryk på et udstillingsanlæg, hvor en diorama del skal stå færdig og fremvises i juni til Brande stations 100 års jubilæum forestillende stationsområdet anno ca. 1975. Med tiden vil det blive et kørende anlæg og måske vi kan have det klart til DMJU udstilling i 2016 i Bramdrupdam, hvis det stadig skal holdes der.
Jeg vil meget gerne se flere fotos af denne remisebygning - måske nogen fotograferet indvendigt. Skulle nogen have en rigtig sporplan, vil det være fantastisk. ;-)
V/H, Steffen Vester :-)

Varde Vest remise ( + endnu et foto - 1972).

af Steffen Vester, 21/5 2014, 16:33 (3630 dage siden) @ Niels Munch

Skulle nogen have en rigtig sporplan, vil det være fantastisk. ;-)


Det har EVP "selvfølgelig" på denne side: http://evp.dk/index.php?page=vnnj---stationer .

Se desuden her: http://www.sydtrafik.dk/Files/Billeder/VestbaneUdbud08/Baggrundsmateriale/Beskrivelse_a... .

M.v.h.
Niels

Hej Niels.

Den kender jeg godt og den er fin til forklaring, men det er en målfast orginal tegning, jeg efterlyser.

V/H, Steffen.

Varde Vest remise ( + endnu et foto - 1972).

af Poul Andersen, 21/5 2014, 16:40 (3630 dage siden) @ Steffen Vester

Skulle nogen have en rigtig sporplan, vil det være fantastisk. ;-)


Det har EVP "selvfølgelig" på denne side: http://evp.dk/index.php?page=vnnj---stationer .

Se desuden her: http://www.sydtrafik.dk/Files/Billeder/VestbaneUdbud08/Baggrundsmateriale/Beskrivelse_a... .

M.v.h.
Niels


Hej Niels.

Den kender jeg godt og den er fin til forklaring, men det er en målfast orginal tegning, jeg efterlyser.

V/H, Steffen.

Prøv at kontakte direktøren for Vestbanen A/S, Jens Kristian Ørnskov.

jkoe@varde.dk

Mvh.
Poul.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak