Torsdagsbilleder - Vigerslev Allé, Retortvej og VG 5

af Holger Sørensen, Hedehusene, 22/5 2014, 17:06 (3630 dage siden)

Der var én gang...
Nedenfor en lille stribe billeder fra Valby som - næsten på dagen - er taget for 50 år siden.

Bedste hilsener fra Holger og Morten:-)





Vigerslev Allé set mod vest d. 21/5-1964
Oppe på Godsforbindelsesbanen er VG 5 ankommet med et træk tomme vogne til Valby Gasværk
[image]


Der trykkes over Retortvej og igennem kulporten til gasværket - Vigerslev Allé i baggrunden
[image]


På vej ud fra gasværket med vogne læsset med koks - i baggrunden kulporten/broen over Retortvej
[image]


På vej mod Godsforbindelsesbanen
[image]


Der rangeres ud på Godsforbindelsesbanen - Retortvej kan svagt anes neden for gasbeholderen
[image]


Et sidste billede af broen over Retortvej og kulporten ind til Valby Gasværk
[image]
Alle fotos HBDS 19640521

Og området i dag?
Prøv at se Carsten´s helt up to date billeder i tråden her: Ringstedbanen/Valby Gasværk

Torsdagsbilleder - Vigerslev Allé, Retortvej og VG 5

af Søndenfjords, 22/5 2014, 18:10 (3630 dage siden) @ Holger Sørensen

Der trykkes over Retortvej og igennem kulporten til gasværket - Vigerslev Allé i baggrunden
[image]

Herlige historiske billeder - i mere end én forstand:
Bemærk færdselsbetjenten med hvid kasket, hvidt bandolier og hvide handsker eller luffer.

Torsdagsbilleder - Vigerslev Allé, Retortvej og VG 5

af Søren fra KM ⌂, 22/5 2014, 19:32 (3630 dage siden) @ Søndenfjords

Bemærk banehegnet...! Også historie siden en del år siden. Godt klaret at man stadig kørte koks ud fra værket godt tre år efter det lukkede...
Svend Jørgensen og Poul Adamsen mfl restaurerede flere industribaneloks oppe i remisen ved værket, deriblandt den lille Bagnall 600 mm maskine som kørte på skrotbunken i den anden tråd.
-S

Torsdagsbilleder - Vigerslev Allé, Retortvej og VG 5

af Thorbjørn, Kbh Ø, 23/5 2014, 01:21 (3629 dage siden) @ Søren fra KM

Bemærk banehegnet...! Også historie siden en del år siden. Godt klaret at man stadig kørte koks ud fra værket godt tre år efter det lukkede...

Værket standsede produktionen 1.juli 1964

Torsdagsbilleder - Vigerslev Allé, Retortvej og VG 5

af Søren fra KM ⌂, 23/5 2014, 15:19 (3629 dage siden) @ Thorbjørn

Du har ret, officielt lukkede produktionen 1 juli '64, men i de sidste år havde man kørt med stærkt reduceret drift pga nedslidte retorter. samtidigt flyttede man vandgasværket ud til Østre Gasværk og opretholdt trykket i nettet med en blanding af propan og kulgas.
Er der nogen der har taget billeder af de (evt udenlandske) propan-gasvogne der ankom regelmæssigt til tømning derude fra midten af halvtredserne?
-S

PS: her en film fra Stockholm med en type gasværk man kender bedre fra koksværker til metallurgisk koksproduktion.
En Gasfilm (1971)

Torsdagsbilleder - Vigerslev Allé, Retortvej og VG 5

af Claus E. Hansen, 23/5 2014, 16:12 (3629 dage siden) @ Søren fra KM

Ganske vist ikke på lokaliteten, men i Ribe. I bogen "Godstog" af JBP er der på side 69 et foto af en tysk VTG-tankvogn med flydende gas til byens net i 1962.

Mvh
Claus

Avatar

Torsdagsbilleder - Vigerslev Allé, Retortvej og VG 5

af Morten Flindt Larsen, København K, 23/8 2014, 22:00 (3536 dage siden) @ Claus E. Hansen

Det var BP Gas, der leverede gas til gasværket i Ribe, så VTG-vognen er med overvejende sandsynlighed kommet med gassen fra BP raffinaderiet Hamburg Finkenwerder.

De mange små kulgasværker i de danske provinsbyer havde efter 2. Verdenskrig svært ved at konkurrere med flaskegas og elektricitet, og var truet af nedlægning, men blev i stedet omstillet til propangas. Et af de første var netop værket i Ribe, der afviklede kulgasproduktionen og gik over til propangas pr. 1. februar 1958. Propangassen var ca. 10 % billigere end kulgassen og driften af gasværkerne kunne rationaliseres stærkt; i Ribe således fra 10 mand til tre mand. BP Gas omstillede fra 1956 og 10-15 år frem ca. 30 danske kulgasværker til propandrift, hvilket man i de små hjem mærkede ved, at de gamle gasborde med løst stående gasapparater og gasovn afløst af nye ”designede” gaskomfurer.

Vh
M:-)rten

Torsdagsbilleder - Vigerslev Allé, Retortvej og VG 5

af Niels Munch, 23/5 2014, 06:54 (3629 dage siden) @ Søren fra KM

Svend Jørgensen og Poul Adamsen mfl restaurerede flere industribaneloks oppe i remisen ved værket, deriblandt den lille Bagnall 600 mm maskine som kørte på skrotbunken i den anden tråd.

Mor'n Søren,

..... disse lokomotiver beretter EVP om på sin side om Valby Gasværk: http://evp.dk/index.php?page=valby-gasvark - og fotos følger her:

[image]
VG Bagnall 1845/1907 "Skildpadden" på Teknisk Museum 7-71 (nm).

[image]
Krauss 7036/1915 på Teknisk Museum 7-71 (nm).


M.v.h.
Niels

Torsdagsbilleder - Vigerslev Allé, Retortvej og VG 5

af Anders ⌂, Copenhagen, 23/5 2014, 07:32 (3629 dage siden) @ Niels Munch

God morgen Alle

Her er data på lokene fra Valby Gasværk. De smalsporede forståes ;-)

SE HER

--
Venlig hilsen

Anders
www.smalspor.dk

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak