Avatar

Damp i Vestjylland

af shipmik, 27/5 2014, 09:48 (3625 dage siden)

Her til morgen var der lidt af en sensation i Hvide Sande i Vestjylland: Et damplokomotiv. Det er så vidt vides ikke sket siden begyndelsen af 1920'erne, da entreprenør-lokomotiver arbejdede med anlægget af havnen. Idag kom det tyske lokomotiv Emil Mayrisch N.3 til Hvide Sande Skibs- & Bådebyggeri på en blokvogn fra Tyskland. Og hvorfor så det? Jo, lokomotivet er købt til Nyborg Whisky Distillery og skal udstilles i deres lokaler i Nyborg når det har været gennem en opfriskning i Hvide Sande. Forklaringen på at det blev Hvide Sande Skibs- & Bådebyggeri hænger sammen med skibsværftets høje serviceniveau og evne til at hjælpe kunder med alle mulige opgaver. Ejeren af distilleriet ejer allerede en skonnert (Fionia Nyborg), som bliver serviceret i Hvide Sande. Og da han over en kop kaffe udtrykte ønske om at få et damplokomotiv til de tidligere DSB-værkstedsbygninger, hvor destilleriet har til huse, var svaret fra Hvide Sande Skibs- & Bådebyggeri: Jamen, vi finder et lokomotiv til dig. Uanset hvad en kunde måtte have af ønsker klares det i Hvide Sande. Om det er bygge en kæmpemæssig model af en haj til Legoland, eller lave en Tivoli-fregat til den japanske kopi af Tivoli, ja så kan det klares fra Hvide Sande. Og således også et damplokomotiv til udstilling. Emil Meyrisch N.3 er blevet kasseret til fortsat drift, men veteranbanedriften, hvor det kom fra, fortsætter med et søsterlokomotiv.

Bent Mikkelsen

[image]
[image]
[image]

Damp i Vestjylland

af Niels Munch, 27/5 2014, 10:34 (3625 dage siden) @ shipmik

Interessant Bent!

Lokdata:

Krupp D* 2154/1940 Dn2t 1435 mm, 21.11.1940 Rheinische AG, Gewerkschaft Beisselgrube Horrem I, Neurath "1" "319"
1960 Rheinische Braunkohlenwerke RBW "319"
1962 Eschweiler Bergwerksverein EBV, Grube Emil Mayrisch, Siersdorf "3´´" (09.1988 iE)
1993 Dampfbahnfreunde Kahlgrund e.V. "3"
1994 Eisenbahnfreunde Kraichgau e.V., Sinzheim "3" (10.1995 vh)
31.05.2000 Landeseisenbahn Lippe "EMIL MAYRISCH 3"

M.v.h.
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak