Himmelspor?

For et års tid siden fotograferede jeg denne 'sporkonstruktion' et sted i Danmark - måske ved nogle læsere allerede, hvor vi er henne?

[image]

Hvis nogle allerede har gættet stedet, er det udmærket, for så kan vi måske komme selve opklaringen en smule nærmere, for - hvad har denne konstruktion været brugt til? Den består af to lodretstillede skinnestykker, på toppen er der påsvejset en ring på hver, så mit umiddelbare gæt er, at de to skinner har været brugt som flagstangsholdere - eller til en form for mast eller lignende.

Jeg tog naturligvis flere billeder, som viser skinnerne tydeligere, men da de også afslører stedet, venter jeg med visningen af dem. Så - hvor er vi, og hvad blev konstruktionen brugt til?

Med venlig hilsen,

FS1954

--
FS1954

For et års tid siden fotograferede jeg denne 'sporkonstruktion' et sted i Danmark - måske ved nogle læsere allerede, hvor vi er henne?

Hvis nogle allerede har gættet stedet, er det udmærket, for så kan vi måske komme selve opklaringen en smule nærmere, for - hvad har denne konstruktion været brugt til? Den består af to lodretstillede skinnestykker, på toppen er der påsvejset en ring på hver, så mit umiddelbare gæt er, at de to skinner har været brugt som flagstangsholdere - eller til en form for mast eller lignende.

Jeg tog naturligvis flere billeder, som viser skinnerne tydeligere, men da de også afslører stedet, venter jeg med visningen af dem. Så - hvor er vi, og hvad blev konstruktionen brugt til?

Med venlig hilsen,

FS1954

--------------------------

"Himmelsporet" synes jo at have en vis lighed med dette / disse skinnestykker, og her var der tale om fundamentet for en flagstang. Tilgengæld synes billederne ikke at være taget samme sted, omend der er lighedspunkter.

[image]

Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=juni-2014

[image]

Jovist er der lighedspunkter, men jeg tror ikke helt, at der er tale om det samme sted, trods vandet og skinnernes placering indbyrdes, for der synes at mangle hullerne/holderne foroven. Om der har været tættere bevoksning på det sted, hvor 'mine' skinner står, mindes jeg ikke - det kan der for så vidt sagtens have været, da området blev radikalt påvirket af et mindre byggeri for nogle år siden.

Både foran og bagved er der talrige skinnestumper, der er blevet brugt til rækværk, og stedet havde i fordums tid også en vis jernbanemæssig betydning - og har det for så vidt stadig i dag. Nå, jeg stopper her, for nu er det alt for nemt at gætte!

Med venlig hilsen,

FS1954

--
FS1954

Jeg tror, at det er noget kultisk. Lidt i stil med satanmønterne og lignende. Det er lidt skræmmende. :-(

Ja, nu jeg ser nærmere på de to skinner, så kan der være noget om det - måske en form for kultisk galge, hvor delinkventen skal hænges - og klemmes - mellem de to skinner. Eller kan det være en art instrument - en slags stemmegaffel (skinnegaffel?) - mulighederne er mange.

[image]

Her ses det måske tydeligere, at der kunne være tale om noget kultisk.
Med venlig hilsen,

FS1954

--
FS1954

Det skulle vel ikke dreje sig om en Fynsk kult?

Gert

Hmmm - den må jeg lige tygge på. I givet fald har de forlagt kultområdet til en udenøs lokalitet, men den er skam ferrovial.

[image]

Op ad stationsbygningens gavl sås uhyggelige skyggebilleder af kultens ypperstepræster og den frygtede hund - hvad sker næst?

Med venlig hilsen,

FS1954

--
FS1954

Skal vi snart se at komme videre?? Jeg har også nogle skinner i min have som en del af et tørrestativ (Union D 1884) med et træ i baggrunden. Så selv om træet er et valnøddetræ ville det nok være en svær nød at knække!

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Vi haster videre - jeg har haft travlt med andet de forgangne dage, men i al hast bringer jeg nogle spor mere - og er der ingen, der grejer det denne gang, kommer løsningen i min næste sending.

Den nærmeste by er denne:

[image]

Lige ved siden af det 'kultiske' mindesmærke står flere skinnestumper:

[image]

Der er såmænd også en trappe:

[image]

- men nu synes jeg ærlig talt, at det bliver for let. Kom med et bud!

Med venlig hilsen,

FS1954

--
FS1954

Halskov ved Isbådsmuseet.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Nemlig!

Går vi ned ad trappen igen, ser vi

[image]

Vi kan lige se hjørnet af isbådemuseet.

[image]

Det er jo en smuk bygning, der i dag virker noget trykket af den store nabo, Storebæltsbroen.

Kigger vi indad mod land, ser vi den gamle trace for isbådsbanen fra Halsskov

[image]

Oppe på toppen af banken kan man nyde dette syn:

[image]

Og går vi ned ad trappen, dette:

[image]

Og hvad er så det jernbanemæssige her? I følge en lokal fisker ligger Storebæltstunnellen lige under de tre betonblokke. Her er de set fra den anden side.

[image]

Jeg tror nu, at tunnellen ligger lidt længere fra bropillerne, men jeg har ikke målt efter...

[image]

Og så må jeg hellere slutte her - med ros til Holger for svaret på spørgsmålet. Museet, hvortil der er gratis adgang, er et besøg værd.

Med venlig hilsen,

FS1954

--
FS1954

Flotte billeder.

Tak også til Thomas for de smukke ord. Jeg kvitterer med et par sidste billeder fra stedet. Her ses 'himmelsporet' i forhold til broen.

[image]

Og vi slutter med et solnedgangsbillede over bæltet.

[image]

Og det var så det!

Med venlig hilsen,

FS1954

--
FS1954

For ca. 54 år siden, da jeg købte den grund, hvor jeg nu bor, fik jeg et par år senere en ny nabo, der var FDF-spejderleder. På et tidspunkt lejede de den gamle Halsskov isbådsstation som lejrlokale / udflugtsmål.

Som den første / en af de første kom han dertil efter overtagelsen, og fandt i et hjørne af lokalet "en gammel urskive", som han senere udtrykte det.

Da jeg (vi) nu byggede først i 1970´erne, og flyttede ind, kom han og spurgte den unge jernbaneinteresserede nye nabo, om han var interesseret i denne "urskive". Jeg blev glad for tilbudet, og sagde naturligvis "js-tak".

Et par dage efter kom han med "skiven", der viste sig endnu at have værket siddende bagpå (kun værket).

---------

En "hurtig" prøveopstilling viste, at uret gik udmærket, når det blev forsynet med et lod og et pendul. Hvordan isbådsstationens (urets) oprindelige kasse havde set ud, ved jeg ikke, og gætterier kunne formentlig være lige så gode / dårlige, som hvis jeg selv fandt på noget.

Resultatet blev denne "kasse", og uret har nu hakket tiden i småstykker i stuen lige siden ! ! !

[image]

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=juni-2014

[image]

Hej erik.

Det er interessant, som en lille udflugt og et par billeder kan føre viden om. Dengang Jernbanemuseets 'grå eminence', pens. trafikinspektør Ole Nørregaard Pedersen, havde sin daglige gang på museet, gjorde han meget ud af at efterspore tings og effekters ophav, herunder stationsurene (altså de ure, som hang på stationskontorerne, ikke perronurene).

Han er ikke mere på museet, men for nysgerrighedens skyld - og evt. mulig efterforskning - kunne jeg godt lide at vide, om der er et navn eller initialer på urskiven. Måske kan man - i tidens løb - så finde ud af mere om uret.

Med venlig hilsen,

FS1954

--
FS1954

Hej erik.

Det er interessant, som en lille udflugt og et par billeder kan føre viden om. Dengang Jernbanemuseets 'grå eminence', pens. trafikinspektør Ole Nørregaard Pedersen, havde sin daglige gang på museet, gjorde han meget ud af at efterspore tings og effekters ophav, herunder stationsurene (altså de ure, som hang på stationskontorerne, ikke perronurene).

Han er ikke mere på museet, men for nysgerrighedens skyld - og evt. mulig efterforskning - kunne jeg godt lide at vide, om der er et navn eller initialer på urskiven. Måske kan man - i tidens løb - så finde ud af mere om uret.

Med venlig hilsen,

FS1954

------------------------------

Hej FS1954.

Tak for reaktionen. Ja, --man kan komme langt omkring, som læser på www.jernbanen.dk :-)

Hvornår DSB udlejede isbådsstationen til FDF er jeg ikke klar over, men den ædle giver af "urskiven" fortalte mig i sin tid, at da FDF overtog bygningen, lå "skiven" sammen med nogle andre effekter, kasserede/efterladte, i et hjørne. Det kunne de ikke blive ved med, så tingene blev fjernet, men vedkommende syntes, at det ville være synd at kassere "skiven". Derfor blev skiven anbragt hjemme i hans kælder, og der lå den i flere år (hvor mange ???), indtil jeg fik den i ca. 1973.

[image]
Urskive (det inde i cirkelen) fra Halsskov Isbaadsstation.
For at udfylde de store, tomme hvide hjørner, fandt jeg på at fremstille og anbringe de fire vingehjul efter inspiration fra nogle ældre banemærker.

"(...) kunne jeg godt lide at vide, om der er et navn eller initialer på urskiven. Måske kan man - i tidens løb - så finde ud af mere om uret."

"Chr. C. Weistrup, Kjøbenhavn" var -som jeg er orienteret- een af de urmagere, der havde aftale med DSB om at føre tilsyn med urene -i det mindste i København. Her kom de jævnligt og "trak" urene, stillede dem, og regulerede evt. deres gang, om nødvendigt. *)

På København Gb (den gamle "De tre porte") kom ofte en sådan "urmager" og "trak" urene (trak op -- vi havde ikke elektriske ure tilsluttet hoveduret). Om det skete en gang om ugen, husker jeg ikke - skiftevagter gjorde det ikke muligt at bemærke det.

Herudover kan man indirekte læse andet, når man står med skiven foran sig: Urets minutinddeling og romertal er foretaget af urets fremstiller, mens de røde tal tydeligvis er påmalet skiven senere, --formentlig ved overgangen til 24-timers tid.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=juni-2014 (... med "opvarmning" til Folkemødet på Bornholm (DBJ).)

[image]

*) PS: En anden af disse urmagere var "L Beyer Holgersen, København".

Den slags må man vel kunne finde ud af ved gennemgang af urmagerlaugets papirer, --ja måske endda også en dag på "Nettet".

PS:

(...)
"Chr. C. Weistrup, Kjøbenhavn" var -som jeg er orienteret- een af de urmagere, der havde aftale med DSB om at føre tilsyn med urene -i det mindste i København. Her kom de jævnligt og "trak" urene, stillede dem, og regulerede evt. deres gang, om nødvendigt. *)

På København Gb (den gamle "De tre porte") kom ofte en sådan "urmager" og "trak" urene (trak op -- vi havde ikke elektriske ure tilsluttet hoveduret). Om det skete en gang om ugen, husker jeg ikke - skiftevagter gjorde det ikke muligt at bemærke det.

(...)
*) PS: En anden af disse urmagere var "L Beyer Holgersen, København".

.

---------------------

Den ene afløste den anden:

L. Beyer Holgersen & Søn, urmagerforretning.
Grundl. d. 1. maj 1856 af Christian Carl Weistrup (f. 1825, d. 1900).
I 1900 overtaget af L. Beyer Holgersen (f. 1863, d. 1919), som i 1917 optog sin søn, Holger A. Beyer Holgersen (f. 1889), som medindehaver.
I 1920 overtog sidstnævnte forretningen som eneindehaver.
Adresse: Colbjømsensgade. 17, Kbhvn. V.

Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)

http://www.coneliand.dk/Danmarks%20aeldste%20forretninger/DAEF%20200-299/Side%20252%20H...

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=juni-2014 (... med "opvarmning til Folkemødet" på Bornholm.)

[image]

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Himmelspor?

Himmelspor?

Himmelspor?

Himmelspor?

Himmelspor?

Himmelspor?

Himmelspor?

Himmelspor?

Himmelspor?

Himmelspor?

Himmelspor?

Himmelspor?

Himmelspor?

Himmelspor?

Himmelspor?

Himmelspor / To "fluer" i eet smæk.

Ingeniøren

Jernbanen.dk forum

Jernbanelinks

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak