DSB smalsporlokomotiv

af Peter Andersen, Hedehusene, 9/7 2014, 17:02 (3585 dage siden)

Under gennemgang af en del af Vandbygningsvæsenets arkiv fandtes også dette brev fra DSB - Baneafdelingen angående køb af et damplokomotiv fra Hvide Sande.
Der var tale om et 785 mm lokomotiv Henschel nr. 12972/1914, som var anskaffet til lukningen af gennemløbet ved Hvide Sande. Det skulle nu bruges ved anlæg af 2. spor Århus-Hasselager.
Senere kom lokomotivet til entr. Fibiger & Villefrance og til entr. Carl Jensen.

[image]
Vandbygningsdirektoratets arkiv (Rigsarkivet)

DSB smalsporlokomotiv (1 foto)

af Niels Munch, 9/7 2014, 19:51 (3584 dage siden) @ Peter Andersen

Hej Peter,

Interessant; det menes, lokomotivet er dette:

[image]

Lokomotivets CV (kilde: Bent Hansen):

Henschel 12972/1914. 785 mm. 19,9 m². 12 atm. 60 hk. 9,8 t. Heusinger styring. Type: Monta. Nr.: CJ nr. 5.
1914 Leveret som ny til Vandbygningsvæsenet i Hvide Sande.
1916 Anlæg af andetspor mellem Århus og Hasselager.*)
1917 Kul- og overjordstransporter i Troldhede for Fibiger & Villefrance.
1920 Anlæg af andetspor mellem Kolding og Lunderskov for Fibiger & Villefrance.
1922 Anlæg af Midtsjællandsbanen ved Skibby mellem Frederikssund og Hvalsø for Fibiger & Villerance.
1928 Anlægsarbejder på Fredericia nye Station for Fibiger & Villefrance.
19xx Anlægsarbejder på Fredericia nye Station for Carl Jensen.
1934 Anlæg af Storstrømsbroen ved Orehoved for Carl Jensen.
1934 - 38 Anlæg af Næstved Havn og Kanal for Carl Jensen.
1939 - 40 Anlægsarbejder ved Høvelte Kaserne for Carl Jensen.
1941 Anlæg af Værløse Flyveplads for Værnemagten for Carl Jensen.
1941 Anlæg af Dronning Alexandrines Bro mellem Møn og Kalvehave for Carl Nielsen.
1941 - 43 Anlæg af Karlsgårdeværkets udvidelse ved Vesterbæk for Carl Jensen.
1943 - 45 Anlæg af Karlsgårdeværkets udvidelse ved Hodde Mark for Carl Jensen.
1946 Ude af brug på Hodde Mark for Carl Jensen.
1946 - 49 Overjordskørsel i Brunkelleje 506, Lindvig for Ahler Brunkulsleje for Carl Jensen.
1950 - 53 Overjords- og brunkulskørsel i brunkuleje 663, Bjerre Brunkulsleje for St. St. Blicher, Carl Jensen og Th. Mortensen, Fasterholt.
1952 Kedel fra O&K 12628.

*) Der har hersket tvivl om, hvorvidt VBV udlånte eller solgte lokomotivet.


M.v.h.
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak