Efterlyning af T26 tender-billeder - Jernbanehistorisk forum

Halløj derude

Sidder og roder lidt med en model af en N-maskine, skal have den bygget om hvilket jeg bruger frejas fine sæt til...
Jeg skal have gjort plads til tenderskottet, og da jeg alligevel skal til at høvle i kulstakken tænkte jeg jeg ville lave så det så ud som om der var brugt noget kul der foran...

Jeg skiller det ad og finder ud af at der er en tværstiver under kulblokken, kigger lidt i opslagværkerne for at finde ud af om den skal være der på forbilledet. Fandt ikke noget, så derfor spørger jer her i forum før jeg kontakter djk for at rejse til Marslev og kigge selv...

Er der nogle her i forum der har billeder af en T26 tender tømt eller med meget lidt kulbeholdning taget oppefra imod maskinen?

Mvh Torben Munck

:-)

desværre ikke særligt tømte

men de kunne måske være en hjælp

[image]

og så findes der nok mere i Steffens Dreslers boghæfte om N maskiner

ellers kommer Stef nok på banen :-) ;-)

mvh
henning h087

Hej Henning

Tak for de fede billeder, de giver god inspiration til både ny kulbunke samt patinering!

Havde luret steffens hefte igennem inden jeg skrev indlægget, samt alle de andre "måske kunne der være noget heri"-bøger...
Og endda google også... Men det blev til sidst herreværelset her jeg opsøgte, med hatten i hånden spejdende igennem den tykke cigartåge...

Og mange tak, til dem der måske også nu er ved at gå arkivere igennnem...

Den øverste indvendige halvdel af kulkassen er stadig eftersøgt ;)

Forsat god weekend...

Mvh Muncken

Kære Torben med flere.

Go´ eftermiddag!

Tak til Henning for tiltroen. Jamen, jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe hvor jeg kan. Og med de vedhæftede billeder fra Henning, viser det jo med al tydelighed, hvad der er sket og som umiddelbart kan ses. Men modelmæssigt ville det være ønskeligt med nogle mål, hvilket så kommer hér sammen med lidt historisk (det slipper i ikke for ;-) ).

Allerede 29. januar 1951 udfærdiger Maskinafdelingen en slags ”forventede/påregnede/ønskede” ændringer for de indkøbte 12 (2 reserve) lokomotiver og heri står bl.a.:
”Kulkassen ændres efter tegning fra Afdelingen og udbygningen på tenderbagvæggen afskæres eventuelt, - men i øvrigt ændres intet på tenderkonstruktionen”.
Generaldirektoratet er lidt (meget) forundret over lokomotivernes vægt, trods det de i Tyskland var konstrueret til strækninger ”konstrueret for baner med overbygning og broer der ikke svare til moderne hovedbaner, på vore bedst udstyrede hovedbaner kan volde betænkeligheder”.

Faktisk er Generaldirektoratet betænkelig over fast akselafstand, akseltryk og metervægt ved kørsel på danske hovedbaner, SELVOM man – mine bemærkninger – må have gjort sig næsten 3 års erfaringer med denne type under krigen!

Lokomotiverne var jo på alle måder større og tungere end både litra E og H og resultatet blev da indledningsvis, at det nye lokomotiv måtte belastes som litra H + 20 procent. Lavede man sammenligninger litra E, H og de nye lokomotiver imellem, lå belastninger på bl.a. broer og bropiller, afhængig af spændvidden, et sted mellem 5 til 8 procent over normalen, hvilket ”lidt diplomatisk” medførte en løftet pegefinger til Maskinafdelingen; næste gang I køber tungt lokomotivmateriel (diesellokomotiver) vil vi gerne have eventuelle problemområder forelagt FØR i køber!!

Da selve lokomotivet ikke kunne ændres, gøres lettere, måtte man altså gøre det med tenderen. Så tidligere skrevne bemærkninger med, at tenderen blev ændret (kulindholdet formindsket), da lokomotivet jo ikke skulle køre så lange strækninger som i Tyskland, er ikke den reelle årsag, men lød bedre. Kulindholdet blev ændret, da tenderen slet og ret havde en for stor metervægt og et samlet for stort akseltryk end godt var med helt fyldt tender.

DERFOR udfærdigede Maskinafdelingen en løsning med at formindske kulindholdet i tenderen, ved slet og ret at formindske kulkassens rumindhold. Og p.g.a. varemangel efter krigen, blev dette gennemført med i bogstaveligste forstand de forhånden værende materieler. Det vil sige brugte træplanker fra godsvogne, tjærepap, metallister og tynd jernplade for at beskytte flader, der havde berøring med kul.

Vedhæftet to tegninger baseret på en skitsetegning DSB NT 39.011 af 28-06-1952, der gerne skulle vise, hvilke ændringer, der blev foretaget i tenderens kulkasse. Samtidig hermed kan man foranlediges til at tro, at hverken litra N 201, 202, 203 og 204 er blevet idriftssat med dette, da de blev leverede før tegningens tidspunkt.

[image]

Med venlig hilsen

Hej Steffen.

Tak for input, ret interessant at der er brugt kasserede bundplanker og dækket med tagpap...

I øvrigt ret skægt metervægten kom bag på myndighederne, man må have taget efterkrigstidens "pas nu på" briller på...

Havde man skyggebriller på eller pistoler for tindingen da man under krigen kørte tog som der fx er vist på s11 i din bog, med en 57,50 (med høj skorsten endda) og R-lok?

Mvh Torben Munck

Go´formiddag Torben.

Det er jo svært at udtale sig om hændelser under krigen, da man jo ikke selv var en part/del af dette og ikke levede under forholdene dengang og derfor en del af historie-, opfattelses- og tænkemåden.

Meget firkantet ønskede DSB selv at stå for alle tyske transporter i landet og først omkring JUN 1944 overgår en del kørsler til den tyske besættelsesmagt, men STADIG med DSB (2. Distrikt) som en særdeles aktiv (med)spiller.

Den høje skorsten var ikke til hinder for at køre i Danmark overhovedet, men hvis lokomotivet skulle i remise, kunne det give problemer med røgudtræksklapperne i remisen. Skorstenen var for høj. Derfor fik tyske lokomotiver lejet af DSB, NORMALT afskruet skorstensforlængelsen, men ikke altid.

Forspandskørsel var tilladt, men tre lokomotiver var normalt ikke tilladt (og nødvendig), hvorfor det selvfølgelig krævede en tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Billedet viser tog 2049, men sikkert også anvendt som materielkørsel.

Man kørte IKKE med forblændede øjne eller en pistol for hovedet, men efterhånden som krigen lakkede mod enden, skete der flere og flere uventede ting/hændelser og for at få løst problemerne, har man nok i mange tilfælde givet tilladelse og accepteret tingenes tilstand, "Rädern Rollen für ........".

Ingen af parterne var jo interesseret i at sende tog afsted, hvor resultatet kunne medføre uheld mv.

Så nok ikke tilladt, men accepteret for at få tingene til at køre på bedste måde.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

"Rädern Rollen für ........".

..."Räder müssen rollen für den Sieg" - se f.eks. her

--
[image]

Ja, det er sådan lidt i stil med "Gode tog til alle!". Det kunne der - med lidt tidsforskydning - jo godt stå malet på en N-maskine-tender. ;-)

Vh
M :-P rten

Hej Steffen

Mange tak for dine fine skitser, nu er der ingen undskyldning for ikke at lave en korrekt tender!

Jeg er nysgerrig om der er nogen forklaring/årsag til "indhakket" ? det undrer mig at bunden af det er vandret.

Mvh Vagn

Kære Vagn med flere!

Dette famøse hul eller saddel/stol, har jeg faktisk ingen anelse om, hvorfor blev lavet. Altså hvilken funktion dette skulle have.

Jeg spurgte i sin tid William Dancker-Jensen, der jo om nogen – i min verden - burde vide det, da han jo var tegningsassistent ved Maskinafdelingen og arbejdede direkte under Voldmester m.fl. på omtalte tidspunkt.
Jeg fik den opfattelse, at dette vidste Dancker-Jensen faktisk heller ikke lige helt præcist. En af de mulige forklaringer var, at Lfb. kunne stå bedre, når der skulle lempes kul frem og ned mod kulbakken, hvilket jo lyder plausibelt. Yderligere skulle man med fordel kunne ligge kulskovlens skovl nede i hullet og at den derfor var lettere at komme til, når den skulle bruges. Den havde ellers plads på ydersiden af den forhøjede kulkasse i Lfb. siden. Sidstnævnte tror jeg nu mere på, var en praktisk anvendelse.

Så den MULIGE forklaring KUNNE altså være et ståsted for Lfb., når denne skulle lempe kul frem.

Jeg kan nok ikke komme det nærmere, for der er IKKE skrevet noget om dette på den skitsetegning, der ligger til grund for de tidligere viste tegninger, ligesom det ej heller fremgår at det kildemateriale jeg har set.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

:-)

fandt så lige dette under gennemgangen/redigeringen

som på en måde bekræfter Steffens formodning om hakket i tenderen

N 201, 1960 Ejby
fotograf : desværre ukendt ( ingen notater/forglemelse ) men hvis nogen ved !!! så ... :-)

men her ser vi jo Lfb skovle frem - og for mit øje/øjne ( som desværre er blevet lidt ældre ) ser det ud som han netop står med den ene fod i hakket.

og så igen en myteaflivning - ( beholdervogne lige efter lokomotivet ;-) )

[image]

mvh
henning h087

og så igen en myteaflivning - ( beholdervogne lige efter lokomotivet )

Det er nok benzintransportvogne og andre vogne indeholdende letantændelige stoffer, som ikke skulle indrangeres lige efter et damplokomotiv. Beholdervogne kan jo befordre ganske mange sager, herunder vand :-)

Det synes at være vogne fra Dansk Sojakagefabrik A/S. I DS' tankvogne måtte sædvanligvis befordres olie og fedt samt benzin, sæbelud, kalilud, terpentin, ammoniakvand, melasse, fedtsyre, glycerin, limvand og klor. Ikke lige brandfarligt/brændbart alt sammen .....

M.v.h.
Niels

Hej igen.

Endnu en nød i måske kunne hjælpe mig med at knække?

Jeg sidder og roder med havebænk/fodpladen. Jeg har både tikøbs og frejas sæt af fiduser og især dimser, men fodplade/havebænk-stykket er forskelligt. Frejas er glat plade, imens tikøbs er riflet plade, ligesom resten af fodpladen på modellen...

Er der nogen der ved lidt om det? -og måske med et billede eller 2 (uanset er det altid skønt at se jeres billeder) Arkivet kan ikke opklare sagen :(

Målet er 208, hvis nu der skulle være forskel maskinerne imellem

Mvh Torben Munck

Kære Torben

Lad mig sige det som det er ligeud, jeg har IKKE nogen fotodokumentation for hverken barriere- /fodpladeplade eller ”havebænkens ” trædeflader/oversider.

Men jeg er nu næsten sikker på, at de belgisk byggede BR 50 ÜK ikke havde riflet blik ved deres indsættelse i Danmark ved DSB. Det er ihvert tilfælde et af de mange ændrings/spareforslag som ”HA Kriegslokomotiven” forordnede og som udvirkede, at der pr. 1. maj 1942 var 145 steder på selve lokomotivet og 26 steder på tenderen, der var blevet forenklet.

Hvad så med havebænken? Den var jo ikke omfattet var krigens foranstaltninger til forenkling, men en efterkrigstids dansk tilføjelse. Første lokomotiv med ”havebænk” litra N nr. 203.

Da der jo i diverse DSB skrivelser er omtalt, at der kun skal anvendes de forhånden værende materialer, KUNNE det betyde, at det er simpelt pladejern, der blev anvendt og ikke riflet blik. Men sidstnævnte er et kvalificeret gæt!

At diverse modeller i 1:87 eller større har riflet blik på barriere- og eller forpladen er jo forståligt nok, da udgangspunktet jo har været en fredtidstype og ikke en ÜK´er.

Så min egen konklusion vil være, at barriere og eller fodpladen har almindeligt stålplade UDEN rifling og at havebænkens trædeplade har det samme, altså uden riflet blik. Men det KAN jo være, lokomotivet udgået pr. 19/-53, at forsyningssituationen er blevet så god, at der kunne anvendes riflet blik. Men det er som sagt tanker og ikke dokumenteret viden.

Nu skal dit forbillede jo være litra N nr. 208, så SE GODT på billede nr. 2 jf. dette link: http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=815&n=dsb-n-208

Koncentrer dig i området omkring røgkammerdøren og fodpladen og på denne. ER det noget du skal have med på din model :-) ?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hej Steffen.

Tak for et fantastisk fyldestgørende gisnet svar, der absolut må tages for kvalificeret ;) En skam jeg nu skal til at file rifler de næste 14 dage...

Og jo, naturligvis skal der være mulighed for særtogsplade. Jeg har boret et ø0.5 mm bundhul i havebænkens fodplade, dertil laver jeg særtogspladen med en ø0,3 mm nysølv-opstander på... Så med en pincet kan man sætte den i hullet...

I øvrigt havde denne maskine en særlig ting de andre ikke havde... Kan du gætte hvad det er Steffen? ;) Hint: Kig i det samme område.

Jeg håber i får en god aften!

Mvh Torben Munck

Godmorgen!

Se godt på pladen under røgkammeret ude til venstre ved røgnedslagspladen, Jeps, det "flasker sig ved et lysende eksempel" ;-) på en tilføjelse, jeg ikke har set på andre lokomotiver litra N. En sikkert kort periode, men HVORFOR ved jeg ikke, forslag?

Litra N nr. 202 havde frostsikringskasse monteret øverst på cylindrene, der dækkede over ”Winterthur” trykudligneren, da lokomotivet ikke havde ”Nikolaj type” glidere, men almindelige rundglidere. Flere N fik i perioder almindelige rundglidere, da det kneb med at skaffe reservedele, når Nikolaj gliderlegemerne var blevet beskadiget ved forkert betjening, hvilket desværre ofte skete. Så bemærkningen andre steder om, at litra N var udstyrede med Nicolaj type glidere, er derfor kun delvis korrekt.

Så det er vel med at vælge lige den periode man ønsker at ens lokomotiv skal se ud, da der jo skete ændringer frem og tilbage, bl.a m.h.t. forløberen, der kunne være enten med eger eller den forenklede. N 208 havde egerhjul og BR 52 røgkammerdør ved indsættelsen, men røgkammerdøren blev jo senere udskiftet med en DSB almindelig.

Glæder mig, hvis nogen kan svare på spørgsmålet, for det har jeg selv ingen anelse om og synes det er lidt "sprøjst"!

Med venlig hilsen og ønsket om en god dag

Steffen Dresler

[image]
På det det lille stykke fodplade man kan se på billedet, ser den vist ud til at være glat.

[image]
N 208 ukendt sted.

Fotos Fredslund-Andersen.

M v h
Georg

:-)

ganske vist N 204, men her er alt glat.

foto Arne Kirkeby, arkiv OMJK

[image]

haver en del af alle maskiner - og Kirkeby tog en del detailfoto af dem, bare ikke af 208, men skal få set dem alle igennem

en anden ting er jo det om plade kontra Egerhjul ( forløberen ), der har jeg foto af samme maskine indenfor samme år med henholdsvis pladehjul / egerhjul ;-)

mvh
henning h087

Lidt mere N.

[image]
N 208 hensat i Brande.

[image]
N 208 Fredericia 17/11 1968.

[image]
Kavslunde 17.11.1968.

[image]
N 202.

Mvh
Georg

:-)

hej

hvad jeg lige pt kan finde af N 208, der skulle være mere ( er pt ved at rydde /reorganisere 3 eksterne og 2 PC hardiske - så alt er ikke lige til at finde )

men her 9 foto af N 208

[image]

mvh
henning h087

[image]
I remisen Fredericia 11.06.1968.
[image]
Fredericia 11.06.68.

[image]
I førerhuset på N 208 efter hensættelsen i Brande.

[image]

[image]
N 208.

[image]
Fyret på 208 som det så ud 17.11.1968.

Mvh
Georg

Jeg tror heller ikke at N-maskinerne havde riflede fodplader, men var de ikke bestrøget med et eller andet asfalt-agtigt "snav" for at gøre dem skridsikre?

:-)

hej
og hov foresten

måske Steffen er den som måske kan forklare / løse mysteriet

Odense 1961
[image]

Fredericia 1968
[image]

"kassen" ovenpå cylinderen !!!!?????? - har ikke, - har

mvh
henning h087

Jeg kan huske at jeg har set et billede af en N-maskine under indkørsel til Odense fra Nyborg.
Der kunne man se fodpladen var riflet. Der var i øvrigt også hul efter den tyske fødevandspumpe.
Jeg mener faktisk billedet skulle være her på siden et sted og skulle stamme fra en film. Billedet er taget fra fyrbødersiden.

Det giver i øvrigt lidt flere spørgsmål:
Var alle N-maskiner ens?
Havde DSB forlængelse og havebænk riffelplade.

Thomas

Kære Thomas!

Prøv at se resten af tråden m.h.t. enten med eller uden riffelblik. De blev leveret uden og tilsyneladende havde også havebænken ej heller riflet metal. Men at det kan være kommet til senere, skal jeg lade være usagt.

Ja, der var hul til fødevandspumpen, da ALLE lokomotiverne i princippet kun fik et udvendigt eftersyn, fjernet/ændret småting som fløjte, sikkerhedsventiler, kulbakke evt. overhederelementer udtaget og kontrolleret og så nogle småting ændret til DSB normal, en gang hattelak og så idrift. Altså stort set tysk i udseende. Så at sige de fik en S-reparation er absolut en sandhed med modifikationer, selv om skrevet på loko. Men de blev efterset, således at det LIGE passede NOGENLUNDE med eftersyn opført i de såkaldte "Betriebsbücher", der så videreførtes i deres DSB karriere med DSBs egne "Reparationsbøger".

Først ved den EGENTLIGE S-revision omkring 1955/56 "ensrettes" lokomotiverne med bl.a. snenæser, DSB Witte røgnedslagsplader, fuld havebænk og i nogle tilfælde for det meste DSB røgkammerdør.

Så svaret på dit spørgsmål er, at DSB litra N blev sat idrift med de mange forskelle der var lokomotiverne imellem. De var altså IKKE ens. Og selv efter "fordanskningen" i midten af 50´erne, forblev de forskellige i større eller mindre grad og forskelligheder blev ændret hele tiden.

Jeg kan anbefale dig at få fat i noget litteratur, bl.a. DSB litra N og T, men den er udsolgt fra forlaget, så det er altså brugt, prøv Togdillen, Kystbanen etc. Ellers læs på www.jernbanen om lokomotiverne og se på billederne. Det hele giver mange gode svar.

Sidst, er der kommet så mange nye informationer til vedr. litra N, at en "up-date" kunne være ønskelig.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Kære Steffen.
Tag lige et kig her.
Hvis det ikke er riflet blik så ved jeg ikke hvad det er.
http://jernbanen.dk/forum2/index.php?id=10770
Gå ned til billedet af en N maskinen i Odense 1954...

Alle N-maskinerne er forskellige og de er blevet revideret da de var i tysk tjeneste med forskellige kedler og tendere.
Deres numre tyder på at de har været forholdsvis forenklede altså med relativt høje K.xx numre, men især 202 er interessant da den har haft et førerhus der nok er bygget væsentligt tidligere og er blevet monteret ved senere revision på grund af taget.

Thomas

Go´eftermiddag Thomas!

Jamen det har du da helt ret i, at den viste maskine har riflet blik på barrierepladen. Spørgsmålet er så bare, hvornår den har fået det, for den havde det IKKE da den forlod fabrikken. Men den kan have fået dette ved en revision i Tyskland. Det kunne da også være rart hvis nummeret findes. Den viste maskine har været til revision i DK, hvilket kan ses på røgnedslagspladen, der er dansk.

Nr. 202 blev i 1945 udlånt Bw Bishofstein "For Allied use"", så der mangler yderligere informationer indtil lokomotivet dukker op i Belgien. Lokomotivet var ellers et SAAR lokomotiv. Her har det fredstidsførerhus med fire vinduer og udluftning og fredstidsdom St-47 og kun barriereplade frem til damprøret.

Så, jf. bestemmelser har ingen N haft riflet blik ved leveringen og derfor må dette være - på den viste - påsat ved en revision efter krigen i Tyskland ELLER i forbindelse med S-revision i DK.

Men som sagt, der kunne fyldes sider med nye informationer og det egner dette forums størrelse sig slet ikke til

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hej Steffen.

Hvis du fisker efter om der kunne være en interesse for en bog mere, så må svaret være: Kan den forudbestiltes? ;)

Endnu en gang tak for hjælpen alle som har svaret, en fornøjelse!

Mvh Torben Munck

Kære Torben m. fl.

Jamen tak for tiltroen på det N´ske område :-)

Nå, en helt ny bog er der ikke materiale nok til, med mindre der skal fyldes allerede kendt stof eller emner, der kan findes ved søgning andetsteds. Og DET er vel spild af papir og ikke mindst købernes penge.

Så sådan ca. 4 sider nye skemaer, to til 3 siders tekst samt 2 sider billeder, igen afhængig af størrelse, er det nødvendige og ja, det skal trykkes!

M.h.t. farven indvendig i ”kontoret” så jeg Kaj Mose Nielsens film igennem, da der er optagelser af både lokomotivfører og –fyrbøder. Men JEG kan IKKE afgøre på denne film, om den indvendige førerhusside er malet i den gule maling (tidligere benævnt ”Egetræsfarve”), som andre af DSB lokomotiver var det. Lysforholdene er ikke gode i den indspilning jeg har, det er jo en 8 mm, der er overspillet. Men jeg tvivler nu lidt, da det jo var et stålpladeførerhus helt igennem, men man kan jo lade sig overraske! Og selvom jeg har været på fodpladen på en N, kan jeg ærligt ikke huske dette, kan kun huske advarselsskiltet vedr. Nicolaj styringen på førerpladsen.

Til gengæld faldt jeg så over i KMN filmen, at R I nr. 951 tilsyneladende på optagetidspunktet er tilkoblet en PR tender!! Altså samme udførelse af stålplade kulkasse opbygningen som litra PR 905 og 908. Men igen, meget svært at se sådan detaljemæssigt. Men hvorfor ikke, PR tenderne havde jo fået den store omgang ved ombygningen.

Men det KUNNE jo være, at en Hr. Schmidt også i DETTE henseende, kunne overraske m.h.t. billeder "fra kontoret" på en N?

Fortsat god aften til alle

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hej Steffen.

Du kunne lave det som en samlet opdatering til dine udgivede hæfter om div damplokomotiver, krydret med rigeligt med gode billeder...

Og denne bog måtte gerne indeholde foto af ikke kun maskiner med detajlebilleder, men også gerne med tog i det danske land ;)

Mvh Torben Munck

D´herrer
Et eller andet hænger ikke sammen her.
1.
Der er intet Bw ved navn Bishofstein in områderne afgrænset af DBw (DB) og SAAR.
Eneste kendte lokalitet med det navn er i Schweiz.
Til gengæld er der Bw Bischofshofen, der også var kendt for sine BR52 Kondens og et utal af hensatte BR 42.
Dette Bw´s korrekte navn er Mainz-Bischofshofen og som navnet siger i Mainz (Rheinland-Pfalz).
SAAR var en selvstændig baneforvaltning, der først blev indlemmet i DB i 1957. Sikkert er at de ikke har afgivet lokomotiver til Belgien.
Der fremkom Restitutionsanfordringer bl.a. fra SNCB i Belgien efter krigen. Herefter blev et stører antal BR 52 samt en del BR 44 og 50 udset til evt. at skulle tilbageføres som kompensation.
Jeg er i besiddelse af samtlige disse lister fra DB. Aktuelt skete overførsel af de berørte loko frem til 1952.
Sikker er også at ingen af disse loko har fået revision i Tyskland efter krigen. Fast princip var at ved udløb af fristen blev det hensat (Z-gestellt) da man ikke ville ofre reparation på et loko, der derefter risikerede at skulle "tvangsudleveres" som nyrepareret.
Et godt eksempel på dette var også et meget stort antal BR 44, der efterhånden som de udløb blev hensat i Altenhundem. Den sidste store mængde af disse blev først udrangeret i 1960 nogle efter at have henstået i op til 15 år.
Jeg ved ikke hvor unøjagtighederne opstår man kan fremkomme med oplysninger om samtlige loko der er overleveret Belgien hvis det kan hjælpe

Go´formiddag

Min skrivefejl, kan ikke læse hvad jeg selv har skrevet. Der skulle stå ”BISHOFSHEIM” (Mainz) og ikke ”BISHOFSTEIN”. Men iøvrigt ligger der et ”BISHOFSTEIN” slot ved jernbanen langs Mosel, ikke langt fra (OBER) LAHNSTEIN og MAYEN, der var ex. litra N DR depoter. Bw BISHOFSHEIM nedlagt 1962.

Det nævnte depot ”BW Bischofshofen” kan jeg ikke finde i forbindedlse med BR 50ÜK til DK, men byen BISHOFSHOFEN ligger da i den Østrigske delstat SALTZBURG ik´? Navnet optræder ej helle i de originale tyske ”Betriebsbücher” over de enkelte lokomotivers stationering fra levering til DR og til udlevering til Belgien.

De senere litra N 201 og 202 var jf. deres driftsbøger efter krigen begge udlånt, højst sandsynligt til den amerikanske besættelsessektor. Anden kilde oplyser, at mens lokomotiverne var udlånt, var de hjemmehørende ved Bw Wiesbaden. De resterende senere danske lokomotiver var jf. deres stationeringslister, næsten alle enten henstillede eller blev gradvist indsat i tjeneste på SWDE strækningsnet. De senere danske belgiskfremstille lokomotiver, blev overført til Belgien i tidsrummet 9. AUG 1949 til 9. JAN 1950. Stationeringerne er anført i lokomotivernes Reichsbahn Betriebsbücher. Derfor må disse informationer anses for de korrekte, hvis andre kilder opgiver anden stationering. Frankrig varetog på vegne af Belgien alle tiltag vedr. tilbagelevering af de senere danske BR 50ÜK´er.
Med venlig hilsen og fortsat god dag til alle

Steffen Dresler

NB: BR 50ÜK Betriebsbücher for de fleste senere danske litra N findes på Danmarks jernbanemuseum.

Lidt om geografien indledningsvis: Det slot, der ganske rigtig ligger ved Moselfloden er "Bischofstein" og ikke Bishofstein..
Korrekt er at Bw Bischofshofen er ved ÖBB. Jernbanemæssigt var Østrig en fjende efter krigen. Udover småaftale om regulering/bytning af materiel bl.a. BR 39 og BR 59 forblev materiel efterladt på østrigsk territorium der.
I hvertfald er det sikkert at der ikke derfra - uanset på hvilken måde - er sendt loko til Belgien.
"Alliered Force" var rigtigt betegnet som "udlån" men reelt en beslaglægelse nøjagtig som "Kolonnelok" i den sovjetiske besættelseszone". Altså kunne der ikke disponeres over disse loko til almindelig togdrift.
Om danske loko var hjemmehørende i Wiesbaden ved jeg ikke i skrivende stund. Men der var et nært sammenhæng mellem Wiesbaden i Hessen på den ene side af Rhinen og Mainz-Bischosheim (Rheinland-Pfalz) på den anden side.
Det kan undre mig at danske loko skulle være tidligere SWDE-loko idet dette område under fransk overherredømme frem til slutningen af 1940erne/begynddelsen af 50erne fortsat var et "selvstændigt" jernbaneselskab. Jeg har ikke noteret mig at loko fra det franske område - gennem Frankrig - skulle være videresendt til Belgien.
Derimod har HVB - Hauptverwaltung der Bundesbahn - lavet udførlige lister over konkrete loko og tildels med hensættelsessted.
Når tiden lige er der skal jeg prøve at tjekke op på numrene på de 10 (11) danske BR 50 og se HVB´s kommentarer hvis der er nogen....

Jeg har nu undersøgt lister m.v. for N 201-210´s fortid. Ikke meget kommet ud af det, men alligevel et lille interessant resultat. Trods alt.
1.
Om lokomotiverne har været "udlånt" til "Alliered Force" fra 1945 kan ikke umiddelbart hverken be- eller afkræftes.
2.
Lokomotiverne har ikke efter krigens ophør været stationeret i Wiesbaden eller for den sags skyld Mainz-Bischofsheim.
3.
Lokomotiverne fremgår ikke i nogen DRw (DB) lister fra 1945-1950.
4.
Lokomotiverne fremkommer ikke i oversigt fra GBL Süd over loko der er overført til den franske Zone 1945-47. Altså må de have været der fra starten. (se senere).
5.
Jeg er helt enig med Steff i den holdning, at "Betriebsbücher" udviser den korrekte status. (Generelt.) Dermed skulle alle loko være overført til Belgien i 1949.
6.
Min undren over at SWDE-loko skulle være sendt til Frankrig må jeg trække lidt tilbage men grunden er: Lokomotiverne har aldrig efter krigens ophør været "egentlige DRw/DB-loko".
7.
Løsningen har vi her: Generaldirektion der Eisenbahn, Speyer - "Der zu unterhaltende Dampflok. Stand 25.2.1948:
Heri er bl.a. anført 50 1989, 2009, 2017, 2088, 2113, 2114, 2119, 2122, 2133, 2141 alias N 203 - 210 - 207 - 204 - 201 - 205 - 202 - 206 - 209 og 208.
Samtlige loko repareres og vedligeholdes af PAW Jung (Private Ausbesserungswerk).

SWDE underlå naturligvis samme Restitutionsbestemmelser som det egentlige DB gjorde og har dermed måttet afgive loko, der bl.a. var bygget i Belgien under krigen. Afgivelsen er blot sket væsentlige hurtigere fra den franske Zone end fra den britiske og amerikanske hvor det - udover lokale aftaler bl.a. med Luxemburg og andre først skete 1950 til 1952.

Direktion SWDE underlægges 1.4.1951 OBL Süd i Stuttgart. De sidste resterende lokale aktiviteter overføres til DB pr. 1.6.1952. Indtil da er afgivelse og udrangering af loko sket i eget regi af SWDE og vil derfor ikke forekomme i nogle DB-lister eller andre dokumenter.

Når dette er skrevet kunne jeg selv være interesseret i de konkrete afgivelsesdatoer til Belgien på de enkelte loko samt andre loko fra SWDE.. men nok ikke megen hjælp at hente

Hej Bjarne m.fl.

Ramme N 201 (50 2113) 1. Bw er Bishofsheim pr. AUG 1943. Pr. 07.07.45 stadig ved Bw Bishofsheim (Mainz) Pr. 17.12.45 udlånt til Bw Bingerbrück ”For use of Allied Forces” (anden kilde siger 21.12.45). Udleveret til Belgien fra Koblenz-Lützel til SNCB Bw Schaerbeek.

Ramme N 202 (50.2119) 1. BW er Kranichstein pr. DEC 1943. Pr. 01.07.45 stadig ved Bw Kranichstein. Pr. 07.07.45 til Bw Bishofsheim ”For use of Allied Forces”. Udleveret til Belgien fra Bw Kaiserslautern 09.08.49 til SNCB Schaerbeek.

M.h.t. stationering er ovennævnte eneste information nedskrevet i lokomotivbøgerne for 201 og 202. Senere stationeringer se EK BR 50 bind 1.

De senere dansk loko er efter krigen efterset, foruden ved Fa. Jung, ved RAW Nied, RAW (senere EAW)Kaiserslautern, RAW Köln Nuppes og Aw St. Wendel.

Rspektive Reichsbahn Betriebsbücher er et ”must”, hvis N tidligere historie skal belyses. Yderligere info kan findes i EK BR 50, mest bind 1. Ved at sammenkøre informationer, dukker der flere og mere forstålige info op.

Fortsat god dag til alle

Steffen Dresler

Kan man gå ud fra at væggene på øverste halvdel var malet i en gullig farve som på de øvrige litra?

Mvh Torben Munck

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum

Jernbanehumør

Jernbanelinks

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak