HFHJ Kuhlmann

Hvilke(n) vogn(e) havde dette tilnavn?

Hvordan med bevaring for eftertiden?

Prøv at besøge Mariager-Handest Veteranjernbane. De har en virkelig flot vogn af slagsen.

Mvh
Claus

Prøv at besøge Mariager-Handest Veteranjernbane. De har en virkelig flot vogn af slagsen.

Mvh
Claus

NIX - Det var vognene B 52, 54 og 55 som var Kuhlmanncars.....

Billede her

Mariager Handests vogn er blot en ombygget bogievogn (B 51) fra Stubbekøbingbanen og har ikke den endesalon som de tre nybyggede vogne havde.

”Kuhlmann-car” er jo ikke en officiel betegnelse, og det kan være svært at afgøre, hvad den dækker over.

Man kan prøve at finde ud af, hvornår ordet første gang bruges og i hvilken sammenhæng? Men det er kun en start, for ords betydning ændrer sig. Det menneskelige sprog er hverken eksakt eller statisk. Betydninger bliver konstant produceret (Nå, vi skal heller ikke blive for teoretiske, jeg må hellere stoppe her...)

Jeg har selv salig Peer Thomassen mistænkt for at have lanceret ordet ”Kuhlmann-car”, og jeg tvivler på, at betegnelsen stammer fra dengang B 52, 54 og 55 blev leveret. Jeg tror den er meget nyere. Men lad os bare starte undersøgelsen op:

Hvornår optæder ordet ”Kuhlmann-car” første gang? (Husk henvisninger/dokumentation!)

”Kuhlmann-car” er jo ikke en officiel betegnelse, og det kan være svært at afgøre, hvad den dækker over.

Man kan prøve at finde ud af, hvornår ordet første gang bruges og i hvilken sammenhæng? Men det er kun en start, for ords betydning ændrer sig. Det menneskelige sprog er hverken eksakt eller statisk. Betydninger bliver konstant produceret (Nå, vi skal heller ikke blive for teoretiske, jeg må hellere stoppe her...)

Jeg har selv salig Peer Thomassen mistænkt for at have lanceret ordet ”Kuhlmann-car”, og jeg tvivler på, at betegnelsen stammer fra dengang B 52, 54 og 55 blev leveret. Jeg tror den er meget nyere. Men lad os bare starte undersøgelsen op:

Hvornår optæder ordet ”Kuhlmann-car” første gang? (Husk henvisninger/dokumentation!)

I min længst svundne ungdom lånte jeg ModelJernbane Nyt i indbundne årgange på biblioteket. Der var en serie om boggievogne ved privatbanerne (årgang 1954?). Jeg tror at jeg stødte på navnet i den serie. Jeg ved at der her i Herreværelset er folk der har gemt denne skat i deres private arkiver.

I min længst svundne ungdom lånte jeg ModelJernbane Nyt i indbundne årgange på biblioteket. Der var en serie om boggievogne ved privatbanerne (årgang 1954?). Jeg tror at jeg stødte på navnet i den serie. Jeg ved at der her i Herreværelset er folk der har gemt denne skat i deres private arkiver.

Mnjae, det kunne jo tænkes:

I MODELBANENyt 3. årgang, nr. 2 og 5/1954 havde Svend Jørgensen og Arne Kirkeby en lille gennemgang af privatbanernes bogievogne.

Her oplistede man bl.a. HFHJs 4-akslede personvogne, blandt disse nr. 52, 54 og 55, som var de eneste af banens bogievogne, der her omtaltes som "Kuhlmancar". Omtalen blev ledsaget af et lille billede af nr. 52, den med de lange Görlitz-bogier (som dog hverken ses eller nævnes).

M.v.h.
Niels

(...)

Man kan prøve at finde ud af, hvornår ordet første gang bruges og i hvilken sammenhæng? Men det er kun en start, for ords betydning ændrer sig. Det menneskelige sprog er hverken eksakt eller statisk. Betydninger bliver konstant produceret (Nå, vi skal heller ikke blive for teoretiske, jeg må hellere stoppe her...)

Jeg har selv salig Peer Thomassen mistænkt for at have lanceret ordet ”Kuhlmann-car”, og jeg tvivler på, at betegnelsen stammer fra dengang B 52, 54 og 55 blev leveret. Jeg tror den er meget nyere. Men lad os bare starte undersøgelsen op:

Hvornår optæder ordet ”Kuhlmann-car” første gang? (Husk henvisninger/dokumentation!)

---------------

Ordet optræder i det mindste allerede i HFHJ´s jubilæumsskrift fra 1947 (Hillerød-Frederiksværk Jernbane 1897-1947.

"Paa Personvognsomraadet blev Banen ogsaa Banebryder, idet vi fik leveret fra Scandia i 1932 en Bogievogn med Salon, I. Kl. Kupé og Fællesklasse efter en Skitse, vi havde tumlet med en halv snes Aar uden at have Midler til at faa den virkeliggjort. Vognen vakte en Del Opsigt - blev af en vittig Journalist benævnt Kuhlmann-car og var ...."

Der står ikke, hvornår journalisten benævnte vognen således, men det kunne godt lyde som allerede ved præsentationen ! ! !

Foto af den fine kupé i "jubelskriftet".

Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=hfhj---hillerod-frederiksvark-hundested-jernbane

[image]

PS: Også bladet "Modeljernbanen" nr. 5, maj 1950, nævner at vognen vittigt blev benævnt "Kuhlmann-car".

(...)

Ordet optræder i det mindste allerede i HFHJ´s jubilæumsskrift fra 1947 (Hillerød-Frederiksværk Jernbane 1897-1947.

"Paa Personvognsomraadet blev Banen ogsaa Banebryder, idet vi fik leveret fra Scandia i 1932 en Bogievogn med Salon, I. Kl. Kupé og Fællesklasse efter en Skitse, vi havde tumlet med en halv snes Aar uden at have Midler til at faa den virkeliggjort. Vognen vakte en Del Opsigt - blev af en vittig Journalist benævnt Kuhlmann-car og var ...."

Der står ikke, hvornår journalisten benævnte vognen således, men det kunne godt lyde som allerede ved præsentationen ! ! !

(...)

------------------------

HFHJ. Kuhlmann-car:

[image]
Foto af den "fine" kupé.

Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=hfhj---hillerod-frederiksvark-hundested-jernbane

[image]

PS: Også bladet "Modeljernbanen" nr. 5, maj 1950, nævner at vognen vittigt blev benævnt "Kuhlmann-car" og man bringer også dette foto.

.

Vor fælles hobby har mildest talt mange aspekter. Vi arbejder i denne tråd med et etymologisk problem: ordet ”Kuhlmann-car”, dets oprindelse og en eventuel udvikling i dets betydning.

EVP har ret i, at ordet nok blev brugt første gang i 1932, da HFJ B 52 blev introduceret for pressen. Nu kunne jeg godt tænke mig at vide: Er der nogen her i forum, som ved, hvornår på året det skete? Det behøver ikke at være en præcis dato - enhver indskrænkning af tidsrummet kan være en hjælp.

Vor fælles hobby har mildest talt mange aspekter. Vi arbejder i denne tråd med et etymologisk problem: ordet ”Kuhlmann-car”, dets oprindelse og en eventuel udvikling i dets betydning.

EVP har ret i, at ordet nok blev brugt første gang i 1932, da HFJ B 52 blev introduceret for pressen. Nu kunne jeg godt tænke mig at vide: Er der nogen her i forum, som ved, hvornår på året det skete? Det behøver ikke at være en præcis dato - enhver indskrænkning af tidsrummet kan være en hjælp.

B 52 er leveret fra Scandia 29/6-1932.

Vor fælles hobby har mildest talt mange aspekter. Vi arbejder i denne tråd med et etymologisk problem: ordet ”Kuhlmann-car”, dets oprindelse og en eventuel udvikling i dets betydning.

EVP har ret i, at ordet nok blev brugt første gang i 1932, da HFJ B 52 blev introduceret for pressen. Nu kunne jeg godt tænke mig at vide: Er der nogen her i forum, som ved, hvornår på året det skete? Det behøver ikke at være en præcis dato - enhver indskrænkning af tidsrummet kan være en hjælp.

B 52 er leveret fra Scandia 29/6-1932.

-----------------

Så har det jo nok været om eftermiddagen under kaffen, et glas cognac og en god cigar på den lokale restaurant -- en større middag har begivenheden vel ikke kunnet trække.
:-)

Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=hfhj---hillerod-frederiksvark-hundested-jernbane

[image]

Så har det jo nok været om eftermiddagen under kaffen, et glas cognac og en god cigar på den lokale restaurant -- en større middag har begivenheden vel ikke kunnet trække.

Arh, mon ikke der blev gjort blot en anelse mere ud af det, for banens nye diesellokomotiv M 3 blev leveret samtidigt, idet M 3 og B 52 den 29.06.1932 kørte som særtog fra Randers (af 07:13) til Hillerød (an 18:05). Derudover blev der kørt flere prøvetog med ekvipagen i de følgende dage. Kilde: MM6.

M.v.h.
Niels

:-)

mente nok :-)
skulle lige ned i kasserne

og der var en del HFHJ ting ( som så lægges i en af kasserne "skal scannes til rundremisen" ) på et tidspunkt
( der forestår en scanning af en førsteudgave af DSB SIR 1944 først :-) ( tak til Svend for lån )
men tilbage til HFHJ og Kuhlmann
blandt andet nedenvedhæftede

[image]

mvh
henning h087

Fandt dybt i arkivet denne nedfotograferede Scandia-tegning:

HFHJ B 52 - nedfotograferet Scandia-tegning (arkiv: nm).

Klik på tegningen for højere opløsning. Målene er næppe læselige på denne udgave, men den giver dog et indtryk af vognens indretning. Bemærk f.eks. vendesæderne i storrumsafdelingerne.

M.v.h.
Niels

"EVP har ret i, at ordet nok blev brugt første gang i 1932, da HFJ B 52 blev introduceret for pressen. Nu kunne jeg godt tænke mig at vide: Er der nogen her i forum, som ved, hvornår på året det skete? Det behøver ikke at være en præcis dato - enhver indskrænkning af tidsrummet kan være en hjælp."

Enig! Betegnelsen er endvidere nævnt i jubilæumsskriftet "Frederiksværk-Hundested Jernbane 1916-1941", som er forfattet af - C. Kuhlman, civilingeniør.

Venlig hilsen
M ;-) orten

Helt rigtigy.
Og jeg mener navnet er en vittig omskrivning af den amarikanske Pullman-car (hvis rigtigt stavet)

Ole

Omskrivningen skete vel, fordi HFHJ's driftsbestyrer hed Kuhlmann

Hvilket igen refererer til betegnelsen "Pullman", der i USA anvendtes som betegnelse på sovevogne, som var bygget og blev drevet på de fleste store amerikanske baneselskabers strækninger af Pullman Company (grundlagt af George Pullman) fra 1867 til 31. december, 1968.

Navnet refererer også til spisevogne i Europa, der blev drevet af Pullman Company, eller de såkaldte "lounge cars", der blev drevet af Compagnie Internationale des Wagons-Lits. Specielt i Storbritannien refererer Pullman til "lounge cars" drevet af British Pullman Car Company.

Ordet "lounge car" kan vel bedst oversættes med "salon vogn", men kan HFHJ's Kuhlmann-cars så betegnes som salonvogne? Nej, det kan de ikke (eller i hvert fald kun i meget snæver teknisk forstand), al den stund at vognene kunne benyttes med almindelig billet, uden at der opkrævedes særligt "Kuhlmann-tillæg".

Med venlig hilsen

M :-) rten

Ordet "lounge car" kan vel bedst oversættes med "salon vogn", men kan HFHJ's Kuhlmann-cars så betegnes som salonvogne? Nej, det kan de ikke (eller i hvert fald kun i meget snæver teknisk forstand), al den stund at vognene kunne benyttes med almindelig billet, uden at der opkrævedes særligt "Kuhlmann-tillæg".

Der er vel ikke noget som hed "salonklasse", så en salonvogn er vel en vogn med salon og ofte også kupeer i en del af vognen.

Det er ikke et spørgsmål om vognklasse, men om, at man for brug af visse særlige ydelser så som sovevogn og salonvogn skal erlægge en ekstra betaling (et tillæg) oven i den ordinære billetpris.

Jeg mener at huske, at taksten for at benyttet DSB's salonvogne var ekstrabetaling for hver passager af et antal 1. klasse-billetter. På samme måde betales tillæg for sovevogn, liggevogn, pullmann-car (hvor der så vidt jeg husker også foregik en vis form for servering). Det betales også et tillæg for reservering af plads, som er en ekstra ydelse oven i den ordnære billetpris.

Man skulle ikke betale tillæg for at køre i Kuhlmann-car, hverken for ekstra ydelser under rejsen eller for pladsreservation. Der er derfor for HFHJ's vedkommende ikke tale om et salonvognsprodukt, men blot om vogne (eller sågar en enkelt kupé), der er indrettet med løse stole. Det kan man godt kalde for en salon, men det gør ikke vognen til en salonvogn i tarifmæssig forstand. det er snarere en form for storrumsvogn/-afdeling med løse stole.

På samme måde kan man jo heller ikke kalde almindelige vogne for liggevogne, selv om man godt kan ligge på sæderne. De bliver først til liggevogne, når der skal betales ekstra for en særlig ydelse i forbindelse med, at man vil ligge på sæderne.

Venlig hilsen M :-) rten

Derfor kan man godt kalde en vogn med salon for en salonvogn. Hvis man vil. Nu er du ude i at opfinde definitioner som ikke er kildebaserede, men lutter lommefilosofi.

:-)

øøøhhhh -

kunne man så ikke kombinerer og kalde den for en bogiepersonvogn med salon ?? ;-) ;-)

måske type 1 & 2 kl(fælles) salon/midtgangs-bogiepersonvogn ;-) :-D

mvh
h087 :-D

Det er et kildebaseret faktum, at man aldrig herhjemme har kunne benytte vogne, der blev markedsført som salonvogne, uden at der blev opkrævet et ekstra tillæg.

Selv brugen af IC-salonen i APO-lynets Cfm-vognene (servicevogn), skulle der betales tillæg for. Man kunne som passager ikke bare sætte sig derind med en billet til 1. klasse.

De løse stole i IC3's MFA-vogne, der kan benyttes med billet/kort til 1. klasse, uden at der skal betales tillæg, gør heller MFA'erne til salonvogne, selv om DSB kalder/kaldte dem for IC Salon, men snarere til noget, der svarer meget godt til en Kuhlmann-car; løse stole, som man kan flytte rundt med, store vinduer med fint udsyn og (af og til) placeret bagest i toget.

Men okay, vi kan da for min skyld godt kalde både Cfm- og MFA-vognene for salonvogne, hvis du synes. Så kalder vi vogne med sæder for liggevogne, for sådan én har jeg engang ligget i fra Aachen til København (i øvrigt en tysk 1. kl. vogn, hvor jeg sov ganske fortrinligt). ;-)

Med vanlig venlig hilsen

M :-) orten

Det er ikke et spørgsmål om vognklasse, men om, at man for brug af visse særlige ydelser så som sovevogn og salonvogn skal erlægge en ekstra betaling (et tillæg) oven i den ordinære billetpris.

Jeg mener at huske, at taksten for at benyttet DSB's salonvogne var ekstrabetaling for hver passager af et antal 1. klasse-billetter. På samme måde betales tillæg for sovevogn, liggevogn, pullmann-car (hvor der så vidt jeg husker også foregik en vis form for servering). Det betales også et tillæg for reservering af plads, som er en ekstra ydelse oven i den ordnære billetpris.

Man skulle ikke betale tillæg for at køre i Kuhlmann-car, hverken for ekstra ydelser under rejsen eller for pladsreservation. Der er derfor for HFHJ's vedkommende ikke tale om et salonvognsprodukt, men blot om vogne (eller sågar en enkelt kupé), der er indrettet med løse stole. Det kan man godt kalde for en salon, men det gør ikke vognen til en salonvogn i tarifmæssig forstand. det er snarere en form for storrumsvogn/-afdeling med løse stole.

På samme måde kan man jo heller ikke kalde almindelige vogne for liggevogne, selv om man godt kan ligge på sæderne. De bliver først til liggevogne, når der skal betales ekstra for en særlig ydelse i forbindelse med, at man vil ligge på sæderne.

Venlig hilsen Mrten

Jeg synes det er langt mere interessant at høre om:

- Hvad brugte banen disse vogne til?
- Hvordan modtog publikum vognene?
- Hvorlænge var de i brug til det oprindelige formål?
- Var de 2 sidste, som vist var bygget under krigen, også med liste-beklædning?

"Jeg synes det er langt mere interessant at høre om:
- Hvad brugte banen disse vogne til?
- Hvordan modtog publikum vognene?
- Hvorlænge var de i brug til det oprindelige formål?
- Var de 2 sidste, som vist var bygget under krigen, også med liste-beklædning? "

Jamen, det er da helt fint. Sådan er vi mennesker så forskellige. Synes du bare videre. Så er der måske nogen i forummet, der også uddyber dét.

Med venlig hilsen

M :-) rten

- Hvad brugte banen disse vogne til?
- Hvordan modtog publikum vognene?
- Hvorlænge var de i brug til det oprindelige formål?
- Var de 2 sidste, som vist var bygget under krigen, også med liste-beklædning?

Et forsøg:

B 52 blev i første omgang brugt mellem Hillerød og Hundested. Jeg er sikker på at Kuhnmann var meget bevidst om at banen skulle stille med moderne vogne, men også at økonomien begrænsede anskaffelserne.

B 54 og 55 var også træbeklædte, men med fyrrelister. B 55 var brunmalet til det sidste og B 54 blev omkring 1958/60 malet creme/rød med blå fartstribe. B 52 var lakeret til 1964 hvor den også blev malet tofarvet.

Vognene var især efter krigen meget benyttet i de gennemgående tog til København når HFHJ stillede vogne. Der var dog ikke 1. kl. på Nordbanen før omkring 1958 (?), så egentlig var 1. kl. afdelingerne kun til 'besvær' i det omfang de blev anvendt i togene på Nordbanen til København for ca. 1958.

Vogntypen var formentlig skitseret af Kuhlmann selv (kvalificeret gæt) og salonerne ganske sikkert inspireret af de samtidige svenske stålvogne. Görlitz-bogierne er således nok også kommet til HFHJ via sverige, da alle de nye svenske stålvogne fra 1929 havde disse bogier. Jeg mener egentlig at man kan ane at der er visse svenske træk på bogierne som var anbragt under B 52, der afviger en smule fra de samtidige tyske.

Alle tre vogne var i brug op i 1960'erne. B 54 og 55 blev udrangeret først og den sidste (52) var vist i brug til 1971.

Du har ganske ret i at disse tre vogne ikke er velbeskrevet nogen steder. Og det er synd, da de jo var ganske fremsynede på mange måder.

"Vogntypen var formentlig skitseret af Kuhlmann selv (kvalificeret gæt)"

Ganske enig. Direktør Kuhlmann var civilingeniør og har ry for at have været meget progressiv på mange områder: nogle af de første automatiske overkørselsanlæg, første dieseldrevne rutebiler m.m.

Meget fin fremstilling af vognenes historie og brug, i øvrigt. ;-)

Med vanlig hilsen

M :-) rten

Mange tak for et fyldigt svar

Vognene var især efter krigen meget benyttet i de gennemgående tog til København når HFHJ stillede vogne. Der var dog ikke 1. kl. på Nordbanen før omkring 1958 (?), så egentlig var 1. kl. afdelingerne kun til 'besvær' i det omfang de blev anvendt i togene på Nordbanen til København for ca. 1958.

Hvornår begyndte de gennemgående vogne København - Hundested at køre?

Vogntypen var formentlig skitseret af Kuhlmann selv (kvalificeret gæt) og salonerne ganske sikkert inspireret af de samtidige svenske stålvogne. Görlitz-bogierne er således nok også kommet til HFHJ via sverige, da alle de nye svenske stålvogne fra 1929 havde disse bogier. Jeg mener egentlig at man kan ane at der er visse svenske træk på bogierne som var anbragt under B 52, der afviger en smule fra de samtidige tyske.

Alle tre vogne var i brug op i 1960'erne. B 54 og 55 blev udrangeret først og den sidste (52) var vist i brug til 1971.

I 1968 forsvandt de gennemgående vogne. Var det dengang B54 og B55 blev udrangeret?
Bestod toget med de gennemgående vogne kun af HFHJ materiel?

Du har ganske ret i at disse tre vogne ikke er velbeskrevet nogen steder. Og det er synd, da de jo var ganske fremsynede på mange måder.

"Der var dog ikke 1. kl. på Nordbanen før omkring 1958 (?), så egentlig var 1. kl. afdelingerne kun til 'besvær' i det omfang de blev anvendt i togene på Nordbanen til København for ca. 1958."

DSB genindførte 1. klasse på den sydlige del af Nordbanen fra sommerkøreplanens ikrafttræden 1959 (John Poulsen; "Nordbanen"). Peer Thomassen hævder, at 1. klasse blev genindført i 1958, hvilket også kan være rigtigt, i og med at ændringen ikke nødvendigvis er nået at komme med i 1958-køreplanen. Indtil da havde 1. klasse i de gennemgående HFHJ-vogne kunnet benyttes på DSB's del af rejsen, mod at man betalte et tilkøb på fra 50 øre til 1,50 kr. på HFHJ's strækning (et irregulært tilkøb, ikke de sædvanlige 50 % ekstra). Da DSB indførte 1. klasse på sin strækning, skulle de rejsende ud over det sædvanlige 1. klasse-tilkøb på HFHJ pludselig betale flere kroner ekstra for den kørsel på DSB, der tidligere havde været "gratis", fordi der officielt ikke havde været 1. klasse på Nordbanen. Det var der mange faste rejsende, der ikke kunne forstå, og så havde de i sagens natur også svært ved at glæde sig over al den 1. klasse-kørsel, som de hidtil havde fået, uden at de skulle betale ekstra. Så vognene var også til ’besvær’ efter genindførelsen af 1. klasse.

Vh
M :-) rten

Hvilke(n) vogn(e) havde dette tilnavn?

Dette er så rigeligt besvaret i tråden, men

Hvordan med bevaring for eftertiden?

er der desværre ikke skrevet så meget om og det er vel fordi ingen af dem er bevaret?
B32 ville ellers være fin efter HFHJ M8, :-D
Er der ved at være et hul i bevaringen af vognmateriel fra 1930'erne til 1970'erne (MY-veterantog i Hundested har jo materialet til en IC stamme med styrevogn).

Hvilke(n) vogn(e) havde dette tilnavn?

Dette er så rigeligt besvaret i tråden, men

Hvordan med bevaring for eftertiden?

er der desværre ikke skrevet så meget om og det er vel fordi ingen af dem er bevaret?
B32 ville ellers være fin efter HFHJ M8,
Er der ved at være et hul i bevaringen af vognmateriel fra 1930'erne til 1970'erne (MY-veterantog i Hundested har jo materialet til en IC stamme med styrevogn).

Generelt er Jernbanemuseets samling fint dækkende for vogne fra denne periode (DSB). Men det er korrekt at den lokale klub ikke rigtig forstod at en stor vogn med salon i den ene ende ville have været et scoop - også i slut 1970'erne. I stedet gik ressourcerne til rekonstruktion af KSB-vognene mv. som nok er sjove, men ikke indeholder meget originalt. B 55 stod til omkring 1971 i Kagerup, B 54 i Ørby og B 52 kørte til 1971 og endte i 1972 på sidesporet på Borupgård som NM's billede viser.

Man kan sagtens mene at det ville have været uoverkommeligt med så stor en vogn, men sagen var vel at det i bund og grund ville have drejet sig om at holde den kørende. Omkring 1971 røg der i øvrigt også andre sjove køretøjer, fx de sidste to dobbeltrettede triangelmotorvogne på GDS med tilhørende bivogne (C 37 og 38), hvoraf den ene af bivognene faktisk blev benyttet i veterantog i en del tid og så alligevel skrottet (den var for moderne og med lædersæder!).

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann

Kupé-foto fra HFHJ Kuhlmann-car.

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann - B 52 (tegning)

HFHJ Kuhlman - var: HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann

HFHJ Kuhlmann - bevaring

HFHJ Kuhlmann - bevaring

Jernbanebøger

Signalposten

Ingeniøren

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak