"Thyborøn Landtange strækker sig en Mil lang fra Nord til Syd som et lavt Klitrige mellem Fiskerlejet Agger og den skiftende Thyborønkanal mellem Limfjorden og Vesterhavet. Den er ubeboet, da Havet i daarligt Vejr sender sit Saltvandsskum henover den, og Blæsten fyger med Sand, der lægger sig som Snedriver; kun ude ved Kanalen ligger Lodshuset og nogle Træhytter til Ophold for Høfdearbejdere. Langs hele Tangen løber et lille Jernbanespor til Transport af Høfdemateriel.

Postbudet, der besørger Posten mellem Agger og Lodshuset, tager ca. 6 Timer om at gaa Turen i Klitsandet, naar det er daarligt Vejr, og han ikke kan gaa langs Havkanten, men da han er lidt daarligt tilbens af Gigt, har han udført en Idé. Han har købt sig en Trollie og faaet Lov at benytte den paa Jernbanesporet, han har saa rigget den til med Sejl, og naar Vinden er vestlig, hvad den hyppigst er derude ved Havet, kan han fare Vejen frem og tilbage ved at maneuvrere Sejlene som den Baadsmand, han har været, og gøre Strækningen paa ca. 10-15 Minutter. Beboerne har derfor døbt Fremtoningen med Navnet "Flyveposten". Foruden Brevtasken kan han saa medføre større Pakker, Petroleum, Brændevin m.m., ja endogsaa en 5-6 Passagerer, og det er ganske interessant at tage en Tur med dette Apparat.

Man ser ud over det bølgende Vesterhav, hvor Søerne kommer væltende ind fra Revlerne som rasende Uhyrer, brydes i Havstokken og visende det fraadende Gab ved ens Fødder, til de efter Skumsprøjt op paa Klitterne synker sammen og glider tilbage fyldt med Sand.

Ser man ind mod Landet, ligger Limfjordsbugten med sine Sandbanker med skrigende Maager, Terner og Ryler; ved Bunden af Fjorden ryger det fra Ladepladsen Krik, bag hvilken den store Flade, Ørum Sø spejler det kraftige Lodberg Fyr i Klittehorizonten; over Landskabet hæver den højtliggende hvide Vestervig Kirke sig inde i Landet, majestætisk som et mægtigt Sømærke.

I det haarde Klima, i Havgus og Snestorm, farer Flyveposten afsted derude, naar det er godt Flyvevejr med Paalandskuling, mens Skibene kæmper med Braadsøerne for at holde sig fri for at strande paa hans Rute." Dr. Gr.

(Hver 8. Dag, 5. november 1911)