Seward Peninsula Railroad - Nome, Alaska

af Ronold, Høvik, Norge, 14/10 2014, 18:24 (3484 dage siden)

I begyndelsen af 1900-tallet blev der anlagt jernbane fra guldgraverbyen Nome i Alaska ca. 135 km nordpå til Shelton. Sporvidden var 914 mm. Der var i tidens løb forskellige driftsformer på denne jernbane, inklusive hundespandstrukne private troljer. Engang midt i 1950erne, efter at almindelig drift åbenbart var ophørt, blev der på en del af strækningen kørt turistkørsel med en lille motorvogn, benævnt "Curly Q". Dette varede vistnok ikke mange år. Senere er banen nedlagt helt. En del af banearealet er taget i brug til vejformål, men hine steder ligger skinnerne endnu i terrænet og også broer, såkaldte "trestles".

Jeg er fornylig kommet i besiddelse af et eksemplar af Lou Jacobin's "Guide to Alaska and the Yukon", udgivet i 1957. Heri fandt jeg en annonce for turisttrafikken med "Curly Q" og gengiver den her:

[image]

Læg mærke til, at bivognen ser ud til et være en-akslet! På nettet har jeg fundet et billede af nogle af de spor, der findes på tundraen i dag (fotograf Livengood):

Nær Nome, 22-7-2011

Hvis man ellers har held med at komme ind på flickr, så ligger der to fotos mere af samme fotograf.

Mvh Knut

Jernbanebøger

Med tog gennem Europa

Med tog gennem Europa. Pris 180 kr.

Læs mere

Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak