Østbanens billetkiosker

af Karsten Jensen, 16/11 2014, 13:05 (3451 dage siden)

Hej

Jeg har læst i den udemærkede bog om Østbanen af Ole-Chr Munk Plum, at Østbanen fra midten af 1970erne til starten af 80erne havde billetkiosker.

Det må da siges at være noget forud for sin tid, og før DSBs Kort & Godt kiosker.

Er der evt. nogen som har billeder af sådan en billetkiosk?

Var det banens personale som betjente dem?

Lukkede de igen fordi de gav underskud eller måske bare fordi man ikke ville have med kioskdrift at gøre?

Håber at nogle kan hjælpe med disse spørgsmål:-)

Venlig hilsen
Karsten Jensen
Hårlev

Østbanens billetkiosker

af Niels Munch, 16/11 2014, 13:45 (3451 dage siden) @ Karsten Jensen

Hej Karsten,

De kiosker, der vat tilbage, da jeg i 1985 kom til Østbanen (Hårlev og Store Heddinge), blev drevet på forpagtningsbasis, hvor banen ydede et driftstilskud samt evt. billetsalgsprovision.

Men forpagterne havde svært ved at få fornuftig økonomi.

Østbanen forestod også driften af Fakse Bystation, hvor kioskdriften incl. kort- og billetsalg ligeledes var bortforpagtet, og det var nok her, ordningen fungerede længst.

Samarbejdet med P&T om fælles bane- og postekspedition på stationerne viste sig i nogle år som en god løsning for begge parter; men det er jo udmærket beskrevet i Østbanebogen.

M.v.h.
Niels

Østbanens billetkiosker

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, 16/11 2014, 14:24 (3451 dage siden) @ Karsten Jensen

Hej

Var DSBs første billetkiosker ikke på Køgebugtbanen da den blev indviet til Vallensbæk.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Avatar

Østbanens billetkiosker

af Morten Flindt Larsen, København K, 16/11 2014, 15:03 (3451 dage siden) @ Lars Møller Jensen

"Var DSBs første billetkiosker ikke på Køgebugtbanen da den blev indviet til Vallensbæk."

Nej, det var de ikke. En del af kioskerne på Københavns Hovedbanegård kunne sælge bybanebilletter længe før 'lakridsstationerne' på Køgebugtbanen.

Med venlig hilsen

M:-)rten

Østbanens billetkiosker

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, 16/11 2014, 15:55 (3451 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej Morten,

jeg ved ikke lige om jeg er enig, på Københavns Hovedbanegård er der jo også andre billetsalg og en kiosk med en slags billetter er i mine øjne kun et supplement.
På Køgebugtbanen var der jo kun kiosksalget.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Avatar

Østbanens billetkiosker

af Morten Flindt Larsen, København K, 16/11 2014, 18:47 (3451 dage siden) @ Lars Møller Jensen

Hej Lars,

Det kan du godt have ret i. Billetsalgene på 'lakridsstationerne' på Vallensbækbanen havde dog også kun et begrænset billetsalg, idet de kun kunne sælge billetter til stationer inden for hovedstadsområdet. Men du har ret; kioskerne på København H var blot et supplement.

Går vi i stedet længere tilbage i jernbanehistorien, fandtes der på de sønderjyske amtsbaner en lang række stationer, der ligesom kioststationerne på Østbanen var bortforpagtede til private; ikke til kioskdrift, men til krodrift, men det kommer vel egentlig ud på ét. Princippet (bortforpagtning) var det samme og kun varesortimentet var en smule forskelligt, ligesom man på Østbanen ikke havde spiritusbevilling.


Med venlig hilsen

M:-)rten

Østbanens billetkiosker - og andre af slagsen.

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, 16/11 2014, 20:20 (3451 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej Morten

Nuvel jeg skrev i og for sig ikke om den begrænsede billetudstedelse på Khs kiosk.

Amtsbanerne i Sønderjylland var jo ikke statsdrevne, men jeg har også tænkt på Mommarkbanen og specielt på Lille-Mommark.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Bogen om DSB litra E
Bogen om DSB litra E

I 2006 udgav Steffen Dresler bogen ´DSB litra E svensk- og danskbyggede eksprestogslokomotiver´. Med forfatterens velvilje er bogen digitaliseret og forsynet med en ekstra tegning. Her er hele historien om de smukke E-maskiner.

Læs mere
DSB MO1951

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak