God middag i Jernbanehistorisk Forum,

Da jeg en dag kastede et skødesløst blik i www.arkiv.dk, faldt det på dette billede:

Billede 1:

Kleinbahn lokomotiver foran Julius Nielsens tømmerhandel. 1935-45. Lokalhistorisk Arkiv for Vojens-området, billednr. B7273. http://www.arkiv.dk/vis/944281 .

Lokalarkivet, som nok var tilbøjelig til at give os ret i, at det ikke havde noget med amtsbanerne og disses nedlæggelse at gøre, tilvejebragte yderligere et foto:

Billede 2:

Lokalhistorisk Arkiv for Vojens-området (nr. 01-V11).

Af billede 1 ses, at lokomotiverne står på sydsiden af Vestergade, ud for nr. 1, som var Julius Nielsens tømmerhandel, - og på løse sporrammer. Lokomotiverne har retning mod øst, og i hvert fald ét er opfyret. De må således være under forskydning mod øst, og på billede 2 ses netop en gruppe stærke mænd, som er ved at bære en ledig sporramme op foran. Lidt længere mod øst er findes Vestergades niveauskæring med jernbanen ved Vojens station. Husene på nordsiden af Vestergade er f.v. nr. 6, 4 og 2 (som alle måtte lade livet senest med etablering i 1962 af underføringen under banen for Vestergade/Østergade. Tømmerhandelens grund rummer i dag en Netto). På billede 2 ses desuden en lastbil (t.v.) monteret med gasgenerator samt en cykel med hvid ”kattehale”.

Den form for togkørsel ”under dynamisk sporlægning” var almindelig ved flytning af tungt entreprenørmateriel, og vi har bl.a. set det i Middelfart.

Bent Hansen vurderer, at de 2 nærmeste lokomotiver er fra Henschel, og at sporvidden kan være 900 mm.

2 af lokomotiverne bærer et firmalogo, som er dette:

Glottlieb Tesch Bauunternehmung (GT), der i øvrigt eksisterer endnu, var en af de større entreprenører, som Organisation Todt anvendte til Hitlers omfattende militæranlæg i ind- og udland, og GT kendes bl.a. for – sammen med storentreprenøren Philipp Holzmann – at have opført de kæmpestore flakbunkers i Hamburg, Berlin og Wien, hvortil man bl.a. anvendte entreprenørbaner med både 600 og 900 mm sporvidde.

Det er derfor ret nærliggende at antage, at lokomotiverne har været i brug under anlæg af Fliegerhorst Hadersleben (den senere Flyvestation Skrydstrup), og mit bibliotek var så venlig at låne mig Ole Gellert Andersens læseværdige ”Flyvepladsen på Skrydstrupmark” (Historiefonden for Flyvestation Skrydstrup 2003, ISSBN 87-989479-0-7), der omhandler perioden 1943-1953. Heri bekræftes, at GT sammen med Gustav Burmeister Tiefbau var hovedentreprenører for Organisation Todt, Einsatzgruppe Wiking, Einsatz Dänemark ved flyvepladsens anlæg. Dette var ikke endeligt afsluttet ved kapitulationen.

Efter befrielsen tog Royal Air Force (RAF) kontrol med de militære flyvepladser og materiellet derpå, og først i DEC 1945 blev Skrydstrup overdraget til de danske myndigheder.

Peter Andersen har oplyst, at det fra andre flyvepladser vides, at entreprenørmateriel blev sendt til Tyskland ved RAF's foranstaltning til brug ved oprydning og genopbygning. Bl.a. vedr. Beldringe omtales, at mange vognladninger blandemaskiner, tipvogne m.m. afsendtes til Tyskland.

Det er således overvejende sandsynligt, at de 3 entreprenørlokomotiver er på vej til hjemlandet for at gøre tjeneste ved de mange ”Trümmerbahnen”, der blev anlagt i de udbombede byer til transport af murbrokker m.v. fra ruinerne. Og at vi befinder os i tidsintervallet mellem RAFs ankomst i juni og den danske overtagelse efter RAF i december 1945.

Der blev jo anlagt normalspor fra Vojens st. til fliegerhorsten. At man ikke benyttede dette spor til borttransport af lokomotiverne, skyldes givetvis etableringen af Flygtningelejr II lige vest for Unions fabriksområde. I ovennævnte bog ses netop et foto af en politibevogtet lejrport, hvorigennem normalsporet forløber, og en transport af lokomotiverne gennem lejren har næppe været hensigtsmæssig.

Nærmere en opklaring af denne lokomotiv-forskydning ad Vestergade i Vojens kommer vi næppe for nærværende, ligesom lokomotivernes identitet nok bliver særdeles vanskelig at fastslå. Ethvert bidrag, der kan kaste mere lys over sagen, er naturligvis velkomment.

I Klaus Scherffs bog ”Trümmerbahnen” (Verkehrsgeschichte - transpress Verlag 2002, ISBN 3-613-71197-4) gøres rede for det enorme oprydningsarbejde i de sønderbombede tyske byer, hvor disse flytbare ”Feldbahnen” spillede en stor rolle. Smalsporlokomotiver i hundredtal, damp som motor, var indsat til at rømme over 400 mio. m3 ruinbrokker, og håndkraften til denne oprydning blev i høj grad leveret af kvinder, ”Trümmerfrauen”.

Dette billede af et uidentificeret Philipp Holzmann Henschellok er ikke repræsentativt for hverken Trümmerfrauen eller Dresdens ruinhob; til gengæld turde stedet være de fleste Dresden-besøgende bekendt:

Dresden-Altstadt. Trümmerbahn am Schloß, im Hintergrund der Zwinger. Foto: Peter, Richard jun., 1945/1955.
Deutsche Fotothek - Aufnahme-Nr.: df_pj_0000132_015, Datensatz-Nr.: obj 71301505 .

Bedste 4. maj hilsener

Niels