max antal enheder i privatbanemotortog mm

Vi har hjemme diskuteret hvor mange enheder i henholdsvis
"Triangeltog"
skinnebustog
Y-tog
der var kendt/erfaring med

Selvfølgelig afhængig af trækkraft, men også teknik såsom bermser/bremsetryk, div. kabler/spændingstab mm
.
Mener at have set 8-vognstog, to gange to motorvogne og fire vogne, måske flere på ihvetfald GDS?
6-vogns skinnebustog ihvertfald kendt fra GDS og ØSJS og muligvis Ålborg?.
Men har mere end 6 enheder forekommet?
Y-tog er kendt ihvertfald for 6 enheder, igen GDS, men har flere forekomet?

Hilsen Ole

Er der nogen der har info til dette tema+
Synes ikke rigtigtig at have fundet noget i litteraturen/kilderne.

hilsen Ole

Gid svaret var ligeså simpelt som spørgsmålet!!! Bare for at tage et eksempel GDS's tog med 4 motorvogne - var alle fire betjente (jeg tror det ikke!) og max. antal: jamen man kunne kun "finde" en Triangel mere i hele Nordsjælland - så hvor "realistisk" er dét spørgsmål??
Ole-Jørn

Nej vel?
Men var det overhovedet teknisk muligt/forekom det med mere end 6-vogns skinnebustog a la FDS og ØSJS? (På SNNB 5-vognstog på Stubbekøbingdelen?)
Og hvordan med Triangeltog? Hvad var teknisk muligt/forekom i praksis?

Hilsen Ole

Og afledt af dette tema og omtalt i tidligere tåd:
Har stadig ikke fundet data om af gods og passagerer på de to grene (GDS), og dermed antal enheder på de enkelte (motor)tog?
Husker "badetogene-direkte fra Kh oftestt havde 3 boggievogne som må være fordelt 1 og 2 til henholdsvis Gilleleje og Tisvildeleje, men hvem fik flest?
(Og kan det passe at den anden sjællandske privatgrenbane på Sjælland, ØSJS, at der var flest enheder på Faxe ladepl. grenen og færre på Rødviggrenen?)

Hilsen Ole

Hej Gamle Ole,

I "min tid" med Østbanen (1985-2005) var passagerbelastningerne på Rødvig- hhv. Fakse-linien i "runde tal" lige store, og derfor var togbetjeningen "symmetrisk".

Grundstrukturen i køreplanen på hverdage var halvtimesdrift mellem Køge og Hårlev, hvor det ene halvtimestog videreførtes til Rødvig og det andet til Fakse Lp. således, at der var timesdrift på de sydlige ben. I såvel morgen- som eftermiddagsmyldretiden var der halvtimesdrift på hele nettet, hvilket jo indebar til- og frakobling i Hårlev.

Indtil K91 kørte Østbanen 2 morgentogpar og 1 eftermiddagstogpar Køge-Roskilde, og det afstedkom lidt afvigende oprangeringer Hårlev-Køge, som f.eks. denne:

[image]
ØSJS 7-vogns Y-tog mod Køge i Hårlev 09-90 (nm).

Med dette tog blev eftermiddagsmyldretiden skudt i gang, og det fjerneste Ys/Ym + Ym 2 videreførtes fra Køge til Roskilde, det følgende Ys/Ym togsæt ville returnere i retning Rødvig, og det nærmeste Ys/Ym ville samtidig returnere mod Fakse Lp.

Tilsvarende togstørrelse ville kunne ses ved afslutningen af morgenmyldretiden og returnering af 2. Roskilde-morgentog; ved en enkelt lejlighed - jeg husker ikke anledningen - var dette tog på 9 enheder, hvilket absolut var en undtagelse.

Ved DSBs opsigelse (som ikke gik stille af) af Østbanens Roskilde-kørsel, blev de frigjorte ressourcer anvendt til at konsolidere halvtimesdriften internt på Østbanen i eftermiddagsmyldretiden, som fordrede 6 stammer Ym/Ys i omløb.

I en årrække bestod "morgenskoletoget" til Køge af Rødvig-stammen og Fakse-stammen, der fra hver sin side koblede på en Ym/Ys i Hårlev, hvorefter 6 vogne afgik mod Køge. Således var der i morgenmyldretiden i alt 7 togsæt i omløb ud af 8 mulige, og det var lidt af en prøvelse i den periode fra 1994-2000, hvor der løbende var 1 Ym/Ys til levetidsforlængelse. Det var også dette kapacitetsbehov, der gjorde, at levetidsforlængelsen indledtes med, at vi byggede et 2-vognstog ud af den dobbeltrettede Ym 2 og en brugt styrevogn fra LNJ.

Kun i få tilfælde manglede det 7. togsæt til morgenskoletoget, og det blev afhjulpet med en direkte togbus Hårlev-Køge Gymnasium under den stående "togbus-aftale", vi havde med HT.

Det siger lidt om, hvad en privatbaneværksted med 8 mand kunne yde, ikke mindst, når de fysiske rammer var i orden.

M.v.h.
Niels

Tak Niels for mrgrn fin info. Imponerende lange y-tog. Husker som sagt kun 6-vognstog med skinnebus bl.a. til Roskilde.
Og fint udtryk "grensymmetri" der jo dækker fint.
Var der også grensymmetri i efterkrigsperioden frem til den stive køreplan mm?
Og ved du noget om grensymmetrien på GDS?

Hilsen Ole

Og ved du noget om grensymmetrien på GDS?

[image]
GDS skinnebustog til deling i Kagerup, 24.02.1963 (nm).

Jeg oplevede ofte symmetri på GDS, som f.eks. ovenstående.

Desuden har jeg, som tidligere nævnt, set lørdagstog bestående af lok 11 + 2x (M + C + D), hvor M er en 3-akslet Triangel, C er en Triangel-personvogn og D er en sort pakvogn. Loket trak toget til Kagerup, hvorefter de 2 M trak hver sin togdel ad hver sin gren.

Tilsvarende har jeg kørt med 2x (M + GDS stålvogn), hvor toget deltes i Kagerup.

Så nogen symmetri var der da i driften på GDS. Litteraturen viser sikkert flere eksempler.

M.v.h.
Niels

Ja tak Niels. Fin info. Jeg synes i kilderne at have set grenstatistik fra GDS, men finder nu kun samlet statistik for hele banen. Ellers megen stat. i den ny GDS-bog , men tilsyneladende ikke der heller.

Hilsen Ole

:-)

fra Holger B D Sørensens arkiv

GDS M3 + C + M4 + C, Hillerød 1961
[image]

GDS skinnebustog Hillerød 1961
SM + SP + SM + SP
[image]

mvh
henning h087

Tak Henning. Ja de 2 fine fotos dokumenterer ihvertfald symmetri.

hilsen Ole

Hej

Det var vist mere eller mindre standardoprangeringerne på GDS.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

I 1977 SB tog 3 havde Ys-Ym- Ym-Yp-Yp-Ym, tovognssættet ventede i Jerup efter at have kørt tomt mat. fra Frederikshavn, resten kom fra Skagen.

Da jeg gik i gymnasiet i Hillerød var myldretidstoget fra/til Tisvilde Ym+Yp+Ys om morgenen og eftermiddagen mens det fra/til Gilleleje var Ym+Ys. Resten af tiden Ym+Ys på begge grene. Man koblede sammen og skiltes i Kagerup.

Ja det tyder jo på at hypotesen om mere belastning på Tisvildegrenen er rigtig. Men gjaldt det både gods og passagerer i hele banens historie?
Stadig ikke fundet "grenstatistik"

Hilsen Ole

Men gjaldt det både gods og passagerer i hele banens historie?

Selv om banen oprindeligt blev bygget til gods (brænde og mursten) så har gods aldrig været et stort område for GDS.
Der er data i Gribskovbanebogen, men i teksten.

Næh, det var just ikke lige Ruhr-distriktet, men den smule gods har vi heller ingen grenstatistik på. Gilleleje havde en havnebane, men Helsinge f.ex. var relativ stor, så hvordan fordelte den rnge mængde gods sig på de to grene?

Hilsen Ole

[image]
ØSJS Sm-Sb-Sp+Sp-Sb-Sm afgår mod Køge, Hårlev 06.08.1962 (foto: JB-P, arkiv: nm).

Togdelene fra hhv. Fakse Lp. og Rødvig samledes i Hårlev og kørte mod Køge. Dette var en for tiden typisk oprangering.

M.v.h.
Niels

Var det almindeligt med rumpeges/hatteæske midt i toget? På GDS husker jeg det som værendede bagerst/sidst?

Hilsen Ole

:-)

det var vist almindeligt forekommende på ØSJS, når Sb´en var med, en af mine bekendte boede klos op af banen og mener at kunne huske det sådan og på en hel del fotos jeg har set har Sb´en være midt i toget ved 3vognstog
men mon ikke Niels Munch ved mere om det

men her et foto af et 3vogns tog (Sm 11) i Vallø 1963
foto : Holger B D sørensen

[image]

mvh
henning h087

det var vist almindeligt forekommende på ØSJS, når Sb´en var med, en af mine bekendte boede klos op af banen og mener at kunne huske det sådan og på en hel del fotos jeg har set har Sb´en være midt i toget ved 3vognstog

Når man skulle den anden vej, løb man vel blot om med motorvognen uden at bytte om på bivogn og pakvogn. På den måde vil pakvognen være i midten af stammen i halvdelen at tilfældene.

Dengang var det ikke ualmindeligt, at man på Østbanen kørte tog med Sm-Sb:

[image]
ØSJS 2 x Sm-Sb ved Himlingøje 24.03.1964 (foto: JB -P, arkiv: nm).

Når man skulle opformere med Sp, var det vel nemmest at tage den bagpå Sb'en.

Lige så almindeligt var symmetrisk oprangering med 2 x Sm-Sp samt 2 x Sm:

[image]
ØSJS skinnebustog nord for Hårlev 30.03.1961 (foto JB-P, arkiv: nm).

De 2 Sm yderst til højre er med i toget fra Hårlev til Køge, hvor de givetvis efterlades til en senere "symmetrisk" afgang sydpå. Der var jo dengang ikke togdele, der blev videreført til Roskilde.

Til gengæld var der gennemgående vogne fra/til København:

[image]
ØSJS Nr. 9 i Fakse Lp. 30.03.1961 (nm).

Vognene er en ØSJS K-pakvogn, en CMK-kedelvogn og 2 CR-vogne; dagen er skærtorsdag, og vi er på cykel på vej sydover for at lukke Præstøbanen 31.03.1961, og det var sk...koldt; derfor et rystet foto.

M.v.h.
Niels

Fine fotos. Ja det er jo veldokumenteret med Sb midt i toget, men GDS og HFHJ var det måske fordi at "hatteæskerne" havde en anden konstruktion der gjorde at de skulle være bagerst der?

Hilsen Ole

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

max antal enheder i privatbanemotortog mm