Snenæser

af esni, Frederikssund, 25/5 2015, 21:21 (3262 dage siden)

Mange damplokomotiver og motorvogne mv var forsynet med snenæser på billeder fra 50'erne og frem, se fx de mange billeder af MO fra efter krigen.

Sammenligner man så med billeder fra 1935 af de første MO har de ikke disse prydelser.

En række spørgsmål melder sig:

Hvornår blev de indført?
Var de effektive?
Hvilke typer fik dem?
Kom de også på fx GM lokomotiverne inden den underhængte plov?

Snenæser

af UTJ, 25/5 2015, 23:00 (3262 dage siden) @ esni

De blev indført i slutingen af 30'erne. Det er ret sikkert at inspirationen kom med de indkøbte F-lok (E-maskiner) i 1937. Tegningen til snenæsen til damplokene (D, K og andre større d-lok) er en nøjagtig kopi af den tegning som fulgte med F-lok'ene, da disse blev sendt til Danmark. Til Mo og andre køretøjer med dårligere pladsforhold tegnede man mindre snenæser.

Til forskel fra SJ hvor de blev taget af/på og ombyttet var DSB's permanent monterede.

Snenæser

af Steffen Dresler, 25/5 2015, 23:13 (3262 dage siden) @ esni

Kære esni

Sneskærmene – andre steder benævnt snenæser – blev i princippet indført ved købet af de brugte svenske F-maskiner, der efter en fordanskning og revision blev sat i drift ved DSB som litra E. P.g.a. meget større snemængder i Sverige, var denne type for sneskærm blevet indført tidligere i Sverige ved SJ og var således allerede monterede F-maskinerne ved købet.

Herhjemme havde man anvendt og anvendte lodrette skråtstillede snenæser på de fleste store toglokomotiver. Disse snenæser var monterede på banerømmerne, på tenderlokomotiver i begge ender. De var dog ikke så effektive ved større snemængder, der lå op til ca. 50 cm over skinnehøjde og især ikke, hvis det drejede sig om våd sne (tøsne), der havde tildens til at pakke, i stedet for at blive slynget ud til siden.

Og da der var gode og lange erfaringer med den svenske type, besluttede DSB Maskinafdeling at indføre disse på alle de store toglokomotiver litra C, H, K, P, R og R II jf. skrivelse M2740/39 af 18. marts 1939. (se skrivelsen nedenfor). Til prøve havde man anvendt litra D og ville fortsætte med at montere disse også på dette litra. Senere blev disse sneskærme også monterede på litra H II, litra T og sidst på litra N, sidstnævnte dog først i midten af 1950´erne.

Altså ingen af de ældre toglokomotiver som litra A, G og O fik sneskærme og som man kan se af skrivelsen, kun lokomotiver med trykluftbremse.

Hvornår de er blevet indført på motormateriellet litra MO ved jeg ikke, men både 3- og 4 vognslyntogene samt litra MK/FK, havde en lidt anden form for snenæser. De havde yderst en bred skærm i vognkassens bredde, der kunne rydde lidt over skinnehøjde ved løs sne, men monteret med en lidt ændret form for snenæser direkte på motorbogien, se billeder under motorvogne. I princippet gjaldt dette også for MA lyntogene.

GM materiellet (MY, MX, MZ) har aldrig haft den svenske type snenæser, men fik afmonteret deres skærme og fik den såkaldte ”Norrlands plov” efter erfaringer fra snevintrene 1978/79 og 1979/80.

De svenske snenæser var i ”almindeligt forekommende dansk vintervejr” absolut tilfredsstillende, men ved ekstremer som i de nævnte snevintre ikke helt effektive nok, hvorfor Norrlandsplovene.

Håber det gav et svar på dine spørgsmål minus tidspunkt for litra MO.

[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Snenæser - Norrlandsplog på SJ-lok

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, 25/5 2015, 23:53 (3262 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej

Lige et billede af en Norrlandsplog på Dm i Svappavaara juni 1989.

[image]

og lige et side billede med en mellemvogn for rangeringen ved læsseanlægget.

[image]

Der var også et af LKAB's diesellok til stede.

[image]

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak