Stop eller gennemkørsel

Jeg er i disse måneder ugentligt på Danmarks Jernbanemuseum i Odense. På vej mod magasinbygningen passeres dette hovedsignal, som vi her ser fra bagsiden 11. august 2015. Kigger man godt efter på stangtrækket, vil man kunne se, at signalet kun kan vise stop eller gennemkørsel. Det lyder for mig lidt atypisk. Er der nogen, der kender signalets historik? (Hvor har man haft behov for et signal, der kun kunne vise stop eller gennemkørsel og ikke også kør?)

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
(Beklager, hvis billedet ligger ned. Kan ikke "vendes" på den smartphone, jeg har ved hånden).

Jeg er i disse måneder ugentligt på Danmarks Jernbanemuseum i Odense. På vej mod magasinbygningen passeres dette hovedsignal, som vi her ser fra bagsiden 11. august 2015. Kigger man godt efter på stangtrækket, vil man kunne se, at signalet kun kan vise stop eller gennemkørsel. Det lyder for mig lidt atypisk. Er der nogen, der kender signalets historik? (Hvor har man haft behov for et signal, der kun kunne vise stop eller gennemkørsel og ikke også kør?)

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

(Beklager, hvis billedet ligger ned. Kan ikke "vendes" på den smartphone, jeg har ved hånden).

Ved nærmere eftertanke: Måske har det været anvendt på en station, der udelukkende var betjent af hensyn til en overkørsel og betjent af en stationspasser - dvs uden standsende tog og vel også uden sporskifter?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Det er ikke bare en trækstang, der mangler ?

(Sad lige og bladrede i min nye bog 'Signaler og sikkerhedssystemer', og der synes jeg ikke, at jeg så eksempler på en uvirksom vinge ? )

Det er ikke bare en trækstang, der mangler ?

(Sad lige og bladrede i min nye bog 'Signaler og sikkerhedssystemer', og der synes jeg ikke, at jeg så eksempler på en uvirksom vinge ? )

Trækstangen er hæftet på begge arme, der derfor begges hejses/sænkes, når signalet manipuleres.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Det er ikke bare en trækstang, der mangler ?

(Sad lige og bladrede i min nye bog 'Signaler og sikkerhedssystemer', og der synes jeg ikke, at jeg så eksempler på en uvirksom vinge ? )

Trækstangen er hæftet på begge arme, der derfor begges hejses/sænkes, når signalet manipuleres.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Detalje:

[image]

Jeg har altid bare tænkt at det var noget de i skyndingen havde skruet sammen på museet for at få det til at se pænt ud. Er det ikke koblet sammen med et af centralapparaterne inde i udstillingen?

Nold

Jeg er i disse måneder ugentligt på Danmarks Jernbanemuseum i Odense. På vej mod magasinbygningen passeres dette hovedsignal, som vi her ser fra bagsiden 11. august 2015. Kigger man godt efter på stangtrækket, vil man kunne se, at signalet kun kan vise stop eller gennemkørsel. Det lyder for mig lidt atypisk. Er der nogen, der kender signalets historik? (Hvor har man haft behov for et signal, der kun kunne vise stop eller gennemkørsel og ikke også kør?)

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

(Beklager, hvis billedet ligger ned. Kan ikke "vendes" på den smartphone, jeg har ved hånden).

Ved nærmere eftertanke: Måske har det været anvendt på en station, der udelukkende var betjent af hensyn til en overkørsel og betjent af en stationspasser - dvs uden standsende tog og vel også uden sporskifter?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Signalet der står ved Jernbanemuseet har engang været virksomt i forbindelse med et mekanisk sikringsanlæg der stod så man kunne se signalet. Der kunne man så få lov til at "sætte signal". Trods at sikringsanlægget var helt mekanisk, var sinalet elektromekanisk drevet. Og det kunne kun stilles fra Stop til Kør igennem. Der var også et afklædt sporskiftedrev under glasmontre man kunne få lov omstille og se hvad der foregik i drevet under omstilling. Men det blev misbrugt, børn stillede sporskiftet vildt om hele tiden, ligesådan med sinalet, så efterhånden blev strømmen taget fra.

Udstillings - sikringsanlægget havde også indretning for at vise "Kør frem", men denne funktion var ikke mulig i udstillingsopstillingen. Så det var gennemkørsel, for som en kustode dengang sagde - Vi har jo ikke overnatningsmuligheder her!

Signalets nuværende indretning er således lavet til udstillingsformål på Jernbanemuseet.

Signal 101h på signalbroen i Kongsvang. :-D

[image]
Signal 101h kunne kun vise "Stop" eller "Kør igennem" altså kørsel mod personbanegården.
Signal 101v kunne kun vise "Stop" eller "Kør frem" for kørsel mod Rangerbanegården.
Mvh
Georg

Signal 101h på signalbroen i Kongsvang.

Signal 101h kunne kun vise "Stop" eller "Kør igennem" altså kørsel mod personbanegården.
Signal 101v kunne kun vise "Stop" eller "Kør frem" for kørsel mod Rangerbanegården.
Mvh
Georg

Kære Georg

Tak for det fundne eksempel. Det er interessant at se, at der har eksisteret (særlige) stationer, der havde behov for et sådant særligt signal.

Bedste hilsner

Thomas

Flintholm st havde flere af disse togveje, hvor I-signallet kun kunne visse "stop" eller "Kør igennem". Frit husket var det Van-Ler, Ler-Van og Fb-Van. Derudover kom Ig-Ler og Fb-Ler til, da sandsporet blev fjernet i udkørselsenden.
Hilsner Keld

Hej

Jeg mener at kunne huske, at signalet skulle stamme fra Hellerup. Hvis jeg husker rigtigt. I museets "barndom" Inden den store udvidelse. Var Signalet funktionsdygtigt, sammen med det Fremskudte signal, der står ved siden af.

Hilsen
Peter

I min barndom stod der et sådant signal ved indkørslen til Tjæreborg station. For de tog der skulle standse på stationen, var det kun det runde signal der var hejst - Altså stop. Var begge hejst, skulle toget køre igennem uden stop. Og var de begge nede, ja så var der stop FØR signalet! Som det vist også kan ses på billedet, så er der også lys på disse signaler, så signalet også kan ses om natten. Og ja, Tjæreborg station var bemandet dengang, så signalet blev betjent via kabeltræk fra stationen.

Erling

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum