Balystere på T-24 tendere.

God aften i herre værelset.

Jeg og en model bygge makker er blevet uenig, om de balystere der sider på bagkanten er af tenderen.
Hvad er de til? Jeg siger det er håndtag til at åbne vandkasse låget med. Men vi er ikke helt enig om det.
Er der nogle af jer, der kan hjælpe os med det.

MVH
Bjarke T.

Kære Bjarke!

Der har du i hvert tilfælde tabt mig, en "Tender T-24" ringer ikke lige, hverken som DSB eller Pr./DRG/DB/DR tendertype. Tallet 24 referer vel til meter vand (m3) eller hvad?
DSB havde tender type I, II og III af normaltenderne og så de udenlandske fra litra E (21/25 m3), N (26 m3) og T (21,5 m3). Men ingen havde et vandindhold på 24m3 som jeg husker det, ej heller de ændrede type III (P, R og H).
De tidligere SJS tendere refereres til med romertal fra I og til Xb, det samme gør sig gældende for DJDS/JF tenderne der går fra I og til XA.

Kan du uddybe det lidt?

Mvh

Steffen Dresler

Hej Steffen.

Det var helt klart en fejl fra min side. Det er 2´2´T26 tender., jeg mener, Sorry.

MVH
Bjarke T

Go´aften Bjarke.

Det hjalp da på forståelsen for hvilken tender. Men m.h.t. balustre er jeg i tvivl. Men se på vedhæftede tegninger og et billede, det kan være det hjælper.
Jeg husker dog ikke at vandkasselågene kunne åbnes af Lfb på samme måde som på type III tenderne, nemlig med en vægtbelastet løfte/drejestang betjent fra førerhuset.

[image]

Det kan jo være, at der er en læser, der er i besiddelse af et godt billede af tenderen fotograferet bagest.

Med venlig hilsen og godnat!

Steffen Dresler

:-)

ved ikke om disse kan bruges - for mig ser det ud til at der er håndtag på selve vandkasselåget og balysterne ser ud til at sidde uden for lågerne

alle fotos
Arne Kirkeby/OMJK

N 203
[image]

N 204
[image]

N 210
[image]

mvh
henning h087

På DR's 01'ere kunne man åbne vandlemmen fra jorden med stangen med håndtag.

[image]

Mvh
Georg

Kære Bjarke!
For at være så sikker i min sag m.h.t. at ”dingenoterne” enten er balustre eller en del af en tender vandklap åbnings anordning, har jeg prøvet at se ”rimelig mange” billeder, tegninger og ”Forenklingsskrivelser” igennem.
For mig er der ingen tvivl om, at BR 50 tenderne ved leveringen IKKE havde nogen anordning for at kunne åbne vandklapperne enten fra førerhuset eller stående på jorden bagest. Åbningen skete ved at personalet ganske simpelt entrede (kravlede op på) tenderdækket og manuelt åbnede et af de to dæksler (500 mm x 1200 mm), der ligger 2730 mm over skinneoverfladen. Klapperne åbnede ind mod midten og kunne løftes med et påskruet håndtag vendende ud mod siden. Klapperne var hver hængset med to hængsler.
På side 161 nederste billede i EK Verlag BR 50 bog, bind 1., ses meget tydeligt en tender BR 50 1355 med begge klapper åbne (luftbombe sprængt direkte under lokomotivet, således at tender og lokomotiv står op i et omvendt ”V”, det hjælper lidt på fotovinklen og dermed motivet).
Bagest på tenderdækket var anbragt med en i hver side lodret balustre, der afsluttedes med en cirkulær gribering (grib fast og fald ikke ned håndtag). Se billede herunder af den kommende DSB litra N nr. 208.
[image]

Tilsyneladende er disse balustre på nogle maskiner (leveringer) en del af de forenklinger, der blev foretaget i.f.m. overgangen af BR 50 til BR 52 via BR 50 ÜK, hvorfor de jo så selvfølgelig ikke kan ses. De blev så monteret efter krigen i.f.m. andre tidligere fjernede forenklinger, der jo ikke var nødvendige nu.
Efter krigen fik nogle tendere 2´2´T 26 ved DB monteret en vægtstangsåbning af vandklappen, således at den kunne åbnes fra jorden (se Georg Schmidt foto tidligere i denne tråd. Dog er ikke i samme udformning). Det samme skete for alle tendere, der blev ombyggede for olie eller kulstøv samt kabinetenderne.

DSB tenderne litra N af type 2´2´T 26 havde altså ikke denne anordning ved leveringen og fik den ej heller senere. Åbningen af vandklappen skete manuelt stående på tendervandkasseloftet.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Det ser ud til at man på 052 443 og vist også den anden havde et system med åbning af lemmen nedefra. Træet stod ikke i tenderen. :-D

[image]

[image]
Foto: Georg Schmidt Bw Hamburg Rothenburgsort 23.12.1970.

Mvh
Georg

Hej Steffen og alle jer andre.

Jeg siger tak for hjælpen. Jeg var ellers meget overbevist om, at det var en form for "vægtstang" til at åbne vandkasse låget med. Men med de fine billeder og forklaringer der er kommet frem. Kan jeg godt se de ikke bliver brugt til det. Men er et håndtag til at at holde i, når der kravels op på tenderen.
Jeg har tabt et væddemål, og må betale 1,25 til min Munken :-) Og skal bygge min tender om. Men det går nok an en da.

Med venlig hilsen og glædelig jul
Bjarke T.

Hej Bjarke og i andre.

Jeg takker for kampen og vil sidde og glæde mig over at jeg er blevet 1,25kr rigere - de falder på et tørt sted her op til jul ;)
Og husk jeg accepterer IKKE en halveret 50øre ;)

En anden ting vi talte om i tlf var denne 3/4 domet N 203, nogen der kan gøre rede for at der findes billeder af denne maskine både med 3 og 4 domer ( Jernbanens arkiv er desværre mangelfuldt mht dette emne ), vi fandt på at dette kunne skyldes kedelombytninger i driftperioden?

En yderligere ting jeg har funderet over er tagfarven på Loko N, flere "fabriks" foto jeg har set ser jeg det som om tagfarven er alm grå ( som på litra med tagpaptag ) Er dog i tvivl om alle om nogen fik grå tag fra CvK eller det er sort?

Håber i vil hjælpe, og vi er i hvert fald 2 som ikke vil lade Litra N hvile i fred ;)

Glædelig jul - Muncken

DSB litra N nr. 203 (BR 50 1989) udgik fra værkstedet (Vk) den 14-05-1952 med ”egen” kedel (50 1989) bygget hos Machinelle med fabriksnummer 410 og DSB kedel nr. 203. Kedlen var type SDS, det vil sige sandklasse-domen-sandkasse.
Ramme litra N nr. 203 udgik fra Vk 21-03-1955 med reservekedel 2201 (ex. reservekedel 2201, BR 50 2009, bygget Tubize med byggenummer 2280 i 1943), der ligeledes var af typen SDS.
Ramme 203 blev udrangeret med denne kedel ved skrivelse M11837/68 af 12-12-1968.
DSB litra N 203 har således aldrig været udstyret med fredstidskedel type domen-sandkasse-domen-sandkasse (DSDS) i type St-47 stållegering.
Se i øvrigt vedlagte kopi af bagsiden af lokomotivkort N 203.
[image]

Taget på BR 50ÜK (DSB litra N) var fremstillet af træ over et stålskelet og belagt med tagpap/tjærepap og var indledningsvis strøget med blyhvidt i en meget lys nuance. Ret hurtigt blev tagfarven dog misfarvet af røgnedslag.

[image]

DSB litra N nr. 203 ved levering 14-05-1952, Iøvrigt var DSB litra N 204 magen til, bortset fra at forløberen havde egerhjul.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

:-)

ifølge fotodokumentation havde N 204 pladehjul i perioden 1956,57 og 61

mvh henning h087

Var der nogle fordele eller ulemper ved, at der kun var et sidevindue i nogle af lokomotiverne?

Go´aften Niels-Erik.

Årsagen til kun at have et vindue i hver side af førerhuset på "ÜK" lokomotiverne, BR 50 ÜK, BR 44 ÜK med et par flere, var af sparehensyn samt for at minimere lysudslip. En plade var langt billigere og nemmere at fremstille end et vindue med ramme, opluk og glas.
Af de i Belgien indkøbte 12 BR 50 ÜK, var der faktisk kun to der havde to vinduer i hver side, nemlig den kommende litra N nr. 201, der havde fået ekstravinduer indbygget efter krigen, samt litra N nr. 202, der var udstyret med en "fredstidsførerhus" med tagudluftnings klapper, højst sandsynligt fremstillet i 1940 hos KRUPP.

På anfordring af Lokomotivpersonalets afdeling (LPA) blev der i forbindelse med fordanskningen sat et ekstra vindue i førerhussiderne fra og med litra N nr. 206.

Nedenfor et billede af en af reservemaskinerne, BR 50ÜK 2019, der er et typisk eksempel på hvordan lokomotiverne så ud ved ankomst til Danmark. Flere havde dog fået monteret røgnedslagsskærme type Witte efter krigen ved DR West (DB) mellem 1945 og 1949. De fleste blev afmonterede på Centralværkstedet i København under fordanskningen, minus den kommende nr. 205, men igen påsat litra N fra ca. 1954 og frem. Senere blev de udskiftet til en lidt ændret DSB type.

[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: På den danske film "Familien Gelinde" med bl.a. Ebbe Rohde optaget under krigen, er der en rigtig god sekvens, hvor en DSB litra R kommer brusende med et eksprestog. Lokomotivet har blændet det ene vindue i førerhuset, så det altså ikke kun i Tyskland det skete.

Foto: Georg Schmidt Bw Hamburg Rothenburgsort 23.12.1970.

Nogen som kan fortælle mere om den bagerste tender? Er det tender til BR 52 med "Styrehus"?
/Svend

Kære Svend!

Den absolut meget korte forklaring er den, at godstogene i lighed med herhjemme i Danmark, dengang havde en ansvarlig togfører med. Han var dels ansvarlig for toget og skulle ligeledes holde rede på fragtbreve mv., hvis toget afsatte eller optog vogne på mellem stationerne.
I Danmark var togførerens arbejdsplads i en såkaldt togførervogn. Det var normalt en ældre to-akslet personvogn, der var udstyret med en arbejdsplads for togføreren med bord og reol samt en ovn til opvarmning.
I Tyskland havde man nogenlunde den samme måde at gøre tingene på, men man fandt ud af, at man kunne spare en vogn, hvis tenderen blev ombygget således, at togføreren fik sin arbejdsplads i tenderen.
Og der var ikke langt fra tanker og til handling og en rimelig stor mængde, ca. 751 stk. BR 50 tendere 2´2´T26, blev fra 1958 ombyggede til 2´2´T 26 Kab. som også billedet viser. Også den såkaldte Wannentender 2´2´T30 (semi Wanderbilt som DSB litra E) blev ombygget til Kabinetender.
Der var to udformninger, nemlig en såkaldt "Rygsæks kabine tender", samt den der er på Georgs Schmidts billede.

Også BR 38 er set med en kabinetender.

Hvor lang tid man anvendte kabinetenderen til formål som arbejdsplads for togføreren ved jeg ikke, men ind til lokomotivernes udrangering kørte de altså med denne type tender.

Håber det gave en fornuftig forklaring.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Tak for info Steffen og Niels.
/Svend

Nogen som kan fortælle mere om den bagerste tender? Er det tender til BR 52 med "Styrehus"?

Om kabinetendere, se: https://de.wikipedia.org/wiki/Schlepptender#Kabinentender .

M.v.h.
Niels

Mon ikke balustrene har været af hensyn til (evt) køretråd ?

mvh Rolf Berg

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum